Jairus. Min 'forbitrelse' relaterer sig ikke til tidligere forhold, men til helt urimelige nutidige beskyldninger og nedgørelse af dansk indsats i Grønland i tidernes løb og idag.
Det fællesskab der ihvertfald var min foretrukne model - egentlig mest for Grønlands skyld - har i min optik udviklet sig til et regulært dysfunktionelt forhold, som ikke kan opblødes af en kronik eller en tale om Grønlands stemme med dybde og klang ved en partikongres.
Tilsyneladende er vi enige om at Grønlands vej til at blive en selvstændig suveræn nation er det endemål man nu har formuleret helt klart og hvis man er positiv ser nogle muligheder for.
Min analyse, eller hvad vi skal kalde det går ud på, at man
fra dansk politisk OG folkelig side faktisk vil ønske en sådan udvikling velkommen bl.a fordi man efterhånden åbent erklærer sig uendelig træt af evige grønlandske beklagelser over overgreb mod grønlandsk kultur og økonomisk udbytning af landet gennem flere hundrede år.
Om min 'forbitrelse' er generel kan jeg naturligvis ikke helt sandsynliggøre, men den almindelige manglende politiske interessse i grønlandske forhold a la 'lad os nu bare ikke høre mere vrøvl fra dem' ud fra devisen at vi har påtaget os et arvet ansvar og det vil vi leve op til, men heller ikke mere. Som også erkendt af Hjort Frederiksen forleden dag.
Ved den sidste undersøgelse foretaget af Politiken for få år siden fandt man at 71 % af den danske befolkning ikke kendte til grønlandske forhold og heller ikke interesserede sig for dem. Efter min fortolkning fordi man jo aldrig hørte andet end bebrejdelser - og det mindsker interessen.
Den nye forvirrede og forpustede interesse i.f.m mineralerne savner fodfæste i de reelle betingelser og aftaler man lidt upåagtet i offentligheden indgik med selvstyreloven. Det skal nok falde til ro, når man opdager at Danmark dog har sikret sig halvdelen af indtægterne og at vi skal mange år frem i tiden før man reelt kan vurdere konsekvenserne, politisk og økonomisk
Steen: Generelt set, kan jeg godt være enig med dig i dine betragtninger omkring dysfunktionaliteten i forholdet. Kronikker og partikongresser er blandt midlerne til mere viden og meningsdannelse. Det skal naturligvis bruges. Jo mere information/viden du får ad forskellige fora, jo bedre. Ellers bliver det ved med at blive dysfunktionel i al fremtid, og det er ikke holdbart.
Jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg har misforstået dig, men bl.a., det du skrev i Politiken for 2 dage siden, er skrevet med meget stærke vendinger og ligefrem opfordrer til, at Rigsfælleskabet skal opløses her og nu, kan jeg ikke få det til at stemme med det, du skriver her, hvor tonen er anderledes. Hvis dit mål er, at Rigsfælleskabet skal opløses her og nu, er det jo din egen mening.
Jeg har - ligesom dig - den mening, at der hersker meget uvidenhed omkring Rigsfælleskabet, omkring Grønland og Færøerne, især fra dansk side. Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for, at det skyldes den stærke danske presse, der har fokuseret meget på negative historier, såsom sociale problemer, bloktilskud, selvmord, incest, og på den måde fået den danske befolkning til at tro, at det er enestående grønlandske problemer. Det er klart, at hvis eller når du hører problemer og atter problemer, så mister du interessen. Javist, der har været massive problemer, men der har så sandelig også været andre glædelige begivenheder, som man aldrig hører om. Deri ligger dysfunktionen efter min mening, og det er dét, vi kæmper med til dagligt både i Grønland og Danmark, til trods for, at du lige med et klik kan få meget information og viden. Så, hvordan vender vi den manglende interesse? Hvordan kan vi gøre tonen bedre i forhold til hinanden?
Du har ret i, at man hurtigt glemmer den fordeling af indtægterne, men kun fokuserer på bloktilskud og atter bloktilskud, og det ser man til stadighed den dag i dag blandt debattørerne. Jeg synes, at det helt igennem er en fair fordeling, som begge lande kan være tilfredse med. Grønland render IKKE med det hele, som mange går rundt og tror stadigvæk. Bare se nedenunder som Thomas H. Rasmussen i dag har skrevet.
Hvad er det, der skal til for at vende den manglende information og viden?
Ja, Danmark har i mange år givet store bloktilskud på flere mia. kr. p.a. til Grønland og selvfølgelig skal vi have del i evt. råstoffer i den grønlandske undergrund! Vi skal ikke gøre samme fejl som den socialdemokratiske Per Hækkerup som i en brandert forærede Norge de mest lukrative oliefelter!
Det er en udbredt holdning blandt danske politikere, at etniske grupper skal beskyttes for enhver pris.
Politikerne insisterer på at behandle etniske grupper som børn, der er fritaget for ansvar.
De negative konsekvenserne af et engagement med sådanne grupper skal derfor bæres af danskerne alene, medens de beskyttede grupper kan nyde eventuelle fordele.
Ethvert engagement er en risiko uden udsigt til gevinst.
Det er virkeligheden, der ikke ændres blot ved nogles ønske om ændring.
Kolonisering som erobring af et fremmed eksisterende samfund fandt ikke sted, men Knud Rasmussens og andre polarforskeres ekspeditioner åbnede landet. Det var f.eks først med 1.Thuleekspedition(den literære ekspedition)1902-04 at området nord for Upernavik i et totalt mennesketomt område overhovedet blev besøgt og lagt under Danmark ved mødet med en eskimoisk stamme i Kap York-ikke af staten men af ham selv-og først med anlæggelse af Thule handelsstation i 1910 blev det mere fast gennem hans private interesser, som ikke var understøttet af staten, som ikke ville genere amerikanernes bestræbelser i samme retning.
Det samme galdt Østkysten som først gennem 2. og 3. Thuleekspedition gjorde landet tilgængeligt og senest endelig ved Haagdommen i 1933 blev anerkendt som dansk område i konkurrence med Norge.
Bare for lige at få det på plads trods alle myter om en urimelig kolonipolitik siden 1721, som 'forklaring' på et voldsomt udviklet 'kolonisyndrom' i visse danske kredse. Med en deraf følgende berøringsangst overfor Grønland og en usædvanlig eftergivenhed overfor selv de mest urimelige grønlandske beskyldninger, som fortsætter i det uendelige den dag idag i grønlandsk offer-og udnyttelsesretorik.
Man kan med rette bebrejde Danmark for manglende vilje og stamina til udøvelse af normal regeringsmagt i.f.t denne landsdel.
Men som udviklingen er gået må man spørge Berlingeren hvad det er for forståelige og legitime interesser vi nu har i Grønland-altså nøgternt set efter at vi senest med selvstyreloven netop har overladt råstofområdet til grønlandsk forvaltning og efter ønske fra 75 % af vælgerne i Grønland har indskrevet en køreplan for selvstændighed i den selvsamme lov ?
Vi har ingen selvstændige geopolitikske interesser men indtil videre en pligt til suverænitetshævdelse og olieoprydning uden for søterritoriet i den økonomiske zone.
USA skal nok klare sig med forsvarsaftalen, som også vil gælde i et selvstændigt Grønland på samme måde som Monroedoktrinen fortsat er yderst levende.
Steen Marr: Jeg har stor respekt for din viden om Grønland og dets historie, og som du selv har skrevet har du nære relationer til Grønland og grønlænderne. Du har grønlandsk familie og opholdt dig i Grønland, så jo, jeg har stor respekt for din viden.
Overordnet set, og ud fra det indlæg du har skrevet gennem det sidste stykke tid, ifm den nye situation og udvikling der er i landet, fornemmer jeg, at du har en vis form forbitrelse over tidligere tiders førte politik i Grønland. Det er forståeligt nok, og jeg kan godt genkende mange af de ting, hvad der er blevet sagt og den holdning der har været mellem de to lande.
Set i bakspejlet, i forhold til nutidens Grønland, er der mange ting, der kunne have gjort anderledes internt i Grønland - ingen tvivl om det.
Men, du må forstå, at Grønland i forhold til andre dele af vesten/Norden, ikke har de mest gunstige forhold ifht økonomi især, infrastruktur, den unge demokratiske proces og mange andre ting, som DK og Norden og vesten har haft i mange hundrede år. Det stiller ubetinget mange mange begrænsninger for Grønland.
Det vi må forholde os til, at Grønland netop nu gennemgår en ny og moderne proces - efter danske og nordiske og vestlige standarder generelt, og det ønsker man også i Grønland, ligeså vel her i Danmark. Tidligere tiders politik er ved at blive lagt i graven, om jeg så må sige, og udviklingen går stærkt. En hel ny, meget bevidst generation, har taget over og tager ansvar ifht til stram økonomistyring - som jo er meget væsentligt. Det skal man ikke undervurdere. Ja, landet halter stadigvæk med andre ting, men den overordnede målsætning om selvbærende økonomi, mere socialt ansvar og mange andre ting, arbejder man meget på i disse år og er meget bevidste om det. Ting tager tid at rette op, og der skal prioriteres hårdt med de begrænsede midler man har i øjeblikket. Hvis man ser nøgternt på det, er der en vis tidshorisont stadigvæk, at Grønland bliver selvstændigt. Jeg kan ærlig talt ikke se, at man skal have noget imod sådan en målsætning. Jeg synes i stedet, at man så vidt muligt forstår og forholde sig til, den nye situation der er ved at udvikle sig i Grønland og bakke op om og ikke koncentrere sig om datidens synder, som jo reelt "kun er til besvær" i det daglige. At Grønland så begynder at svare igen - ud fra konkrete ting - behøver jo ikke være fordi, at man vil DK ondt. Det kan godt være, at der blandt befolkningen fra begge lejre, stadigvæk er "mellemværender" af mistillid, stærke ord der bliver brugt osv., og det kan virke demoraliserende for de enkelte. Under IA's landsmøde i weekenden, sagde Høgni Høydal fra Færøerne, bl.a., at "Grønlands stemme ude i verden med sin dybde og klang, er blevet hørt og respekteret" for den måde man tackler den udvikling på. Det er i sig selv et stort skridt og anerkendelse som fordrer til endnu bedre samarbejde. Så jeg synes, at der er al mulig grund til, at være opmitistisk ifht Grønlands fremtid på mange måder, end at vedblive med at fokusere på datidens synder fra begge lejre. Javist, der er stadigvæk alvorlige ting, der skal bearbejdes som menneske, som samfund, og ingen tvivl om, at der kan komme mange historier fra hverdagen om hvordan grønlænderne og danskerne har opført overfor hinanden. Det er ikke småting. Men, jeg er fortrøstningsfuld i forhold til Grønlands fremtid. Så på den anden side forstår jeg godt din - til tider forbitrelse - du har mødt i det politiske liv i Grønland dengang, men tro mig, at det hastigt ændrer sig til fordel for begge lande.
Det er skuffende også i en leder i Berlingske at skulle læse om ’kolonitid’, ’fortidens synder’, ’manglende ligeværdighed’ og ’beslutninger, som set med nutidens briller ville være uacceptable’.
Hvad er det helt præcist, der menes med disse påstande? – Dokumentation udbedes.
Det er historieløst at hive disse faste, men fejlagtige vendinger ud af en blå luft næsten hver gang, der skrives om forholdet mellem Grønland og Danmark. En analysedirektør for Cevea gjorde det samme her i Berlingske for en god uges tid siden. Jeg bad ham uddybe sine påstande, hvad han fuldt forventeligt ikke gjorde.
Nu gør jeg det samme i forhold til denne leder, og får antageligt ikke noget svar eller højst en sludder for en sladder.
Det er for ringe. Det er ’Historieløs Café Latte racisme’ og udtryk for en stærk nedvurdering af Grønlands befolkning.
Kommentarer
Selvstændighed
Jairus. Min 'forbitrelse' relaterer sig ikke til tidligere forhold, men til helt urimelige nutidige beskyldninger og nedgørelse af dansk indsats i Grønland i tidernes løb og idag.
Det fællesskab der ihvertfald var min foretrukne model - egentlig mest for Grønlands skyld - har i min optik udviklet sig til et regulært dysfunktionelt forhold, som ikke kan opblødes af en kronik eller en tale om Grønlands stemme med dybde og klang ved en partikongres.
Tilsyneladende er vi enige om at Grønlands vej til at blive en selvstændig suveræn nation er det endemål man nu har formuleret helt klart og hvis man er positiv ser nogle muligheder for.
Min analyse, eller hvad vi skal kalde det går ud på, at man
fra dansk politisk OG folkelig side faktisk vil ønske en sådan udvikling velkommen bl.a fordi man efterhånden åbent erklærer sig uendelig træt af evige grønlandske beklagelser over overgreb mod grønlandsk kultur og økonomisk udbytning af landet gennem flere hundrede år.
Om min 'forbitrelse' er generel kan jeg naturligvis ikke helt sandsynliggøre, men den almindelige manglende politiske interessse i grønlandske forhold a la 'lad os nu bare ikke høre mere vrøvl fra dem' ud fra devisen at vi har påtaget os et arvet ansvar og det vil vi leve op til, men heller ikke mere. Som også erkendt af Hjort Frederiksen forleden dag.
Ved den sidste undersøgelse foretaget af Politiken for få år siden fandt man at 71 % af den danske befolkning ikke kendte til grønlandske forhold og heller ikke interesserede sig for dem. Efter min fortolkning fordi man jo aldrig hørte andet end bebrejdelser - og det mindsker interessen.
Den nye forvirrede og forpustede interesse i.f.m mineralerne savner fodfæste i de reelle betingelser og aftaler man lidt upåagtet i offentligheden indgik med selvstyreloven. Det skal nok falde til ro, når man opdager at Danmark dog har sikret sig halvdelen af indtægterne og at vi skal mange år frem i tiden før man reelt kan vurdere konsekvenserne, politisk og økonomisk
Selvstændighed
Steen: Generelt set, kan jeg godt være enig med dig i dine betragtninger omkring dysfunktionaliteten i forholdet. Kronikker og partikongresser er blandt midlerne til mere viden og meningsdannelse. Det skal naturligvis bruges. Jo mere information/viden du får ad forskellige fora, jo bedre. Ellers bliver det ved med at blive dysfunktionel i al fremtid, og det er ikke holdbart.
Jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg har misforstået dig, men bl.a., det du skrev i Politiken for 2 dage siden, er skrevet med meget stærke vendinger og ligefrem opfordrer til, at Rigsfælleskabet skal opløses her og nu, kan jeg ikke få det til at stemme med det, du skriver her, hvor tonen er anderledes. Hvis dit mål er, at Rigsfælleskabet skal opløses her og nu, er det jo din egen mening.
Jeg har - ligesom dig - den mening, at der hersker meget uvidenhed omkring Rigsfælleskabet, omkring Grønland og Færøerne, især fra dansk side. Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for, at det skyldes den stærke danske presse, der har fokuseret meget på negative historier, såsom sociale problemer, bloktilskud, selvmord, incest, og på den måde fået den danske befolkning til at tro, at det er enestående grønlandske problemer. Det er klart, at hvis eller når du hører problemer og atter problemer, så mister du interessen. Javist, der har været massive problemer, men der har så sandelig også været andre glædelige begivenheder, som man aldrig hører om. Deri ligger dysfunktionen efter min mening, og det er dét, vi kæmper med til dagligt både i Grønland og Danmark, til trods for, at du lige med et klik kan få meget information og viden. Så, hvordan vender vi den manglende interesse? Hvordan kan vi gøre tonen bedre i forhold til hinanden?
Du har ret i, at man hurtigt glemmer den fordeling af indtægterne, men kun fokuserer på bloktilskud og atter bloktilskud, og det ser man til stadighed den dag i dag blandt debattørerne. Jeg synes, at det helt igennem er en fair fordeling, som begge lande kan være tilfredse med. Grønland render IKKE med det hele, som mange går rundt og tror stadigvæk. Bare se nedenunder som Thomas H. Rasmussen i dag har skrevet.
Hvad er det, der skal til for at vende den manglende information og viden?
Vi skal have vores del!
Ja, Danmark har i mange år givet store bloktilskud på flere mia. kr. p.a. til Grønland og selvfølgelig skal vi have del i evt. råstoffer i den grønlandske undergrund! Vi skal ikke gøre samme fejl som den socialdemokratiske Per Hækkerup som i en brandert forærede Norge de mest lukrative oliefelter!
Risiko uden gevinst-chance.
Det er en udbredt holdning blandt danske politikere, at etniske grupper skal beskyttes for enhver pris.
Politikerne insisterer på at behandle etniske grupper som børn, der er fritaget for ansvar.
De negative konsekvenserne af et engagement med sådanne grupper skal derfor bæres af danskerne alene, medens de beskyttede grupper kan nyde eventuelle fordele.
Ethvert engagement er en risiko uden udsigt til gevinst.
Det er virkeligheden, der ikke ændres blot ved nogles ønske om ændring.
Grønlands kolonisering
Kolonisering som erobring af et fremmed eksisterende samfund fandt ikke sted, men Knud Rasmussens og andre polarforskeres ekspeditioner åbnede landet. Det var f.eks først med 1.Thuleekspedition(den literære ekspedition)1902-04 at området nord for Upernavik i et totalt mennesketomt område overhovedet blev besøgt og lagt under Danmark ved mødet med en eskimoisk stamme i Kap York-ikke af staten men af ham selv-og først med anlæggelse af Thule handelsstation i 1910 blev det mere fast gennem hans private interesser, som ikke var understøttet af staten, som ikke ville genere amerikanernes bestræbelser i samme retning.
Det samme galdt Østkysten som først gennem 2. og 3. Thuleekspedition gjorde landet tilgængeligt og senest endelig ved Haagdommen i 1933 blev anerkendt som dansk område i konkurrence med Norge.
Bare for lige at få det på plads trods alle myter om en urimelig kolonipolitik siden 1721, som 'forklaring' på et voldsomt udviklet 'kolonisyndrom' i visse danske kredse. Med en deraf følgende berøringsangst overfor Grønland og en usædvanlig eftergivenhed overfor selv de mest urimelige grønlandske beskyldninger, som fortsætter i det uendelige den dag idag i grønlandsk offer-og udnyttelsesretorik.
Man kan med rette bebrejde Danmark for manglende vilje og stamina til udøvelse af normal regeringsmagt i.f.t denne landsdel.
Men som udviklingen er gået må man spørge Berlingeren hvad det er for forståelige og legitime interesser vi nu har i Grønland-altså nøgternt set efter at vi senest med selvstyreloven netop har overladt råstofområdet til grønlandsk forvaltning og efter ønske fra 75 % af vælgerne i Grønland har indskrevet en køreplan for selvstændighed i den selvsamme lov ?
Vi har ingen selvstændige geopolitikske interesser men indtil videre en pligt til suverænitetshævdelse og olieoprydning uden for søterritoriet i den økonomiske zone.
USA skal nok klare sig med forsvarsaftalen, som også vil gælde i et selvstændigt Grønland på samme måde som Monroedoktrinen fortsat er yderst levende.
Grønland
Steen Marr: Jeg har stor respekt for din viden om Grønland og dets historie, og som du selv har skrevet har du nære relationer til Grønland og grønlænderne. Du har grønlandsk familie og opholdt dig i Grønland, så jo, jeg har stor respekt for din viden.
Overordnet set, og ud fra det indlæg du har skrevet gennem det sidste stykke tid, ifm den nye situation og udvikling der er i landet, fornemmer jeg, at du har en vis form forbitrelse over tidligere tiders førte politik i Grønland. Det er forståeligt nok, og jeg kan godt genkende mange af de ting, hvad der er blevet sagt og den holdning der har været mellem de to lande.
Set i bakspejlet, i forhold til nutidens Grønland, er der mange ting, der kunne have gjort anderledes internt i Grønland - ingen tvivl om det.
Men, du må forstå, at Grønland i forhold til andre dele af vesten/Norden, ikke har de mest gunstige forhold ifht økonomi især, infrastruktur, den unge demokratiske proces og mange andre ting, som DK og Norden og vesten har haft i mange hundrede år. Det stiller ubetinget mange mange begrænsninger for Grønland.
Det vi må forholde os til, at Grønland netop nu gennemgår en ny og moderne proces - efter danske og nordiske og vestlige standarder generelt, og det ønsker man også i Grønland, ligeså vel her i Danmark. Tidligere tiders politik er ved at blive lagt i graven, om jeg så må sige, og udviklingen går stærkt. En hel ny, meget bevidst generation, har taget over og tager ansvar ifht til stram økonomistyring - som jo er meget væsentligt. Det skal man ikke undervurdere. Ja, landet halter stadigvæk med andre ting, men den overordnede målsætning om selvbærende økonomi, mere socialt ansvar og mange andre ting, arbejder man meget på i disse år og er meget bevidste om det. Ting tager tid at rette op, og der skal prioriteres hårdt med de begrænsede midler man har i øjeblikket. Hvis man ser nøgternt på det, er der en vis tidshorisont stadigvæk, at Grønland bliver selvstændigt. Jeg kan ærlig talt ikke se, at man skal have noget imod sådan en målsætning. Jeg synes i stedet, at man så vidt muligt forstår og forholde sig til, den nye situation der er ved at udvikle sig i Grønland og bakke op om og ikke koncentrere sig om datidens synder, som jo reelt "kun er til besvær" i det daglige. At Grønland så begynder at svare igen - ud fra konkrete ting - behøver jo ikke være fordi, at man vil DK ondt. Det kan godt være, at der blandt befolkningen fra begge lejre, stadigvæk er "mellemværender" af mistillid, stærke ord der bliver brugt osv., og det kan virke demoraliserende for de enkelte. Under IA's landsmøde i weekenden, sagde Høgni Høydal fra Færøerne, bl.a., at "Grønlands stemme ude i verden med sin dybde og klang, er blevet hørt og respekteret" for den måde man tackler den udvikling på. Det er i sig selv et stort skridt og anerkendelse som fordrer til endnu bedre samarbejde. Så jeg synes, at der er al mulig grund til, at være opmitistisk ifht Grønlands fremtid på mange måder, end at vedblive med at fokusere på datidens synder fra begge lejre. Javist, der er stadigvæk alvorlige ting, der skal bearbejdes som menneske, som samfund, og ingen tvivl om, at der kan komme mange historier fra hverdagen om hvordan grønlænderne og danskerne har opført overfor hinanden. Det er ikke småting. Men, jeg er fortrøstningsfuld i forhold til Grønlands fremtid. Så på den anden side forstår jeg godt din - til tider forbitrelse - du har mødt i det politiske liv i Grønland dengang, men tro mig, at det hastigt ændrer sig til fordel for begge lande.
Fortidens synder og nutidens
Det er skuffende også i en leder i Berlingske at skulle læse om ’kolonitid’, ’fortidens synder’, ’manglende ligeværdighed’ og ’beslutninger, som set med nutidens briller ville være uacceptable’.
Hvad er det helt præcist, der menes med disse påstande? – Dokumentation udbedes.
Det er historieløst at hive disse faste, men fejlagtige vendinger ud af en blå luft næsten hver gang, der skrives om forholdet mellem Grønland og Danmark. En analysedirektør for Cevea gjorde det samme her i Berlingske for en god uges tid siden. Jeg bad ham uddybe sine påstande, hvad han fuldt forventeligt ikke gjorde.
Nu gør jeg det samme i forhold til denne leder, og får antageligt ikke noget svar eller højst en sludder for en sladder.
Det er for ringe. Det er ’Historieløs Café Latte racisme’ og udtryk for en stærk nedvurdering af Grønlands befolkning.
Læs om det her:
http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=kild...
Med venlig hilsen
Anders Nilsson