Berlingske mener

Fortidens synder

Det er forståeligt, hvis danskerne på et tidspunkt har haft ondt i sjælen i forhold til Grønland. Verdens største ø var en koloni fra begyndelsen af 1700-tallet, og det forhold, at området i 1953 blev gjort til et dansk amt, betød ikke ligeværdighed parterne imellem.

Nu blev fordanskning sat på dagsorden. Der blev taget beslutninger, som set med nutidens briller ville være uacceptable.

Men lige så forståeligt det derfor er, at man fra dansk side har trådt varsomt, når det gælder respekten for den høje grad af selvbestemmelse, der blev indført med først hjemmestyret i 1979, så selvstyret i 2009, lige så oplagt må det nu være, at politikerne på Christiansborg ophører med at lade fortidens gerninger bremse fremtidens beslutninger. Også og ikke mindst når Folketinget om kort tid skal stemme ja eller nej til en særlov, der vil gøre det muligt inden for den allerede vedtagne grønlandske storskalalov at give opholds-og arbejdstilladelser til mange tusinde lavtlønnede kinesiske arbejder.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har allerede talt for en timeout i sagen. I stedet for at haste storskalaloven og alt hvad deraf følger igennem, kunne man, ifølge Lars Løkke Rasmussen, arrangere en international investorkonference, der afdækkede muligheden for at skaffe kapital til et grønlandsk-dansk minesamarbejde. Målet skulle så være at undgå kinesisk dominans på området. Det er i hvert fald et signal, som statsminister Helle Thorning-Schmidt bør lytte til. I stedet for blot at affeje det. Som hun allerede har gjort.

I den aktuelle sag om særlov og storskalalov er der under alle omstændigheder mange og vigtige ting på spil. Det handler ikke alene om løn- og arbejdsforhold for udenlandsk arbejdskraft i Grønland og om den fremtidige tilstedeværelse af tusindvis af kinesere i et befolkningsmæssig meget lille og kulturelt sårbart land som Grønland. Det handler også om en legitim dansk interesse i at få del i fremtidige økonomiske gevinster fra det grønlandske råstofeventyr. Og det handler, sidst, men ikke mindst, om geopolitik. Som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde det i Berlingske i går, kan Kina meget vel være interesseret i at bruge Grønland som en bastion i et område, Arktis, som landet har strategiske interesser i. Kinas påtænkte entré i den del af Kongeriget Danmark, der udgøres af Grønland, har således storpolitiske perspektiver, og når vi taler storpolitik, er det ikke i Danmarks opgave at tjene kinesiske interesser. Derfor er Claus Hjort Frederiksen bekymret. Det er en forståelig bekymring.

Helt overordnet bør Danmark se nøgternt på forholdet til Grønland. Vi har forståelige og helt legitime interesser i Nordatlanten, både af økonomisk og af politisk art, sådan som amerikanerne har det, og sådan som kineserne har det, og regeringen og oppositionen skylder i fællesskab med Grønland at tage ansvaret for udviklingen af Grønlands undergrund. Helle Thorning-Schmidt bør i den forbindelse sætte de danske interesser højere end det partipolitiske spil. Ikke at tage disse interesser alvorligt ville for alvor være uforståeligt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.