Berlingske mener

Fornuftigt forslag til SU-reform

Selvfølgelig er det aldrig sjovt, når der er udsigt til færre indtægter, end man havde regnet med. Med det udgangspunkt er det ikke uforståeligt, at studerende og nogle af de politiske ungdomsorganisationer protesterer mod regeringens planlagte ændring af Statens Uddannelsesstøtte.

Det ville næsten være en bekymrende mangel på engagement og oprørstrang, hvis politikerne kunne pille ved de unges SU-midler uden modspil. Men vi må også påpege, at argumentationen mod SU-udspillet er ude af proportioner og afslørende for, hvorfor det er så svært at skabe fornyelse i velfærdssamfundet: Når først en tilstrækkelig stor og velformuleret gruppe har opnået et velfærdsgode, kræver det virkelig politisk vilje at ændre det. For slet ikke at snakke om at fjerne det.

Men hverken SRSF-regeringen eller den borgerlige opposition har planer om at fjerne SU. Tværtimod må man sige, at hvis en borgerlig regering var kommet med et lignende, i bund og grund ganske moderat og fornuftigt ændringsforslag, ville en rød opposition have talt om social massegrav og udsultning af den danske ungdom. Nu må vi bare sige, at det grundlæggende er positivt, at regeringen ønsker, at flere kommer i gang med deres videregående uddannelse hurtigere, har færre forsinkelser, tager deres eksamener og i det hele taget får en tilskyndelse til at være studieaktive, og at reguleringen af SUen følger øvrige overførsler. Reaktionen på forslaget er imidlertid slående. Det anføres, at regeringen vil tage fra de unge for at give lettelser til erhvervslivet. Allerede her er kæden hoppet af. Man tager ikke noget fra de unge. Man giver de unge et økonomisk underlag, og som modydelse skal de unge gennemføre en uddannelse. Pengene? Ja, de kommer fra skatteyderne og det erhvervsliv, som på grund af den økonomiske krise og en overdrevent stor offentlig sektor har vanskeligt ved at skabe beskæftigelse og dermed et skattegrundlag for fortsat velfærd.

SU-udspillet har et dobbeltformål. For det første det økonomiske, der handler om at holde igen med nogle udgifter. Og selv om besparelser gennem årene er blevet et fyord, så er der intet odiøst i, at en regering, den være sig borgerlig eller socialistisk, prøver at holde hus med pengene. For det andet det adfærdsregulerende, der handler om at mindske fjumretiden og få de unge gennem, helst relevante, uddannelser, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til fælleskassen. Det betyder så, at nogle, først og fremmest hjemmeboende unge under uddannelse, får færre penge mellem hænderne. At det er ærgerligt for dem siger sig selv. Men vi har stadig måske verdens mest generøse støttesystem til uddannelsessøgende. Naturligvis er der forskellige dele af forslaget, som vil blive ændret undervejs, når regeringen og den borgerlige opposition skal finde fællesnævnere. Men det er en vigtig sigtelinje, at SU-systemet på det samfundsmæssige plan bidrager til at øge arbejdsudbuddet og den samlede holdbarhed i dansk økonomi. Sammen med en kontanthjælps­reform kan ændringer af SU være med til at betale for de lettelser af erhvervslivets konkurrenceevne, som regeringen arbejder på at præsentere en plan for – og som er bydende nødvendige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.