Hi

Kære LK,

Også helt enig i dine betragtninger, ikke mindst inspireres jeg af din henvisning til IT-boblens gåen i glemsel.

Jeg synes imidlertid, at der er grund til at gå et spadestik dybere, for efter min mening ved de fleste politikere udmærket, hvor hunden er begravet (derfor siger de ikke noget eller noget helt andet): Den "finansielle" krise, som mange kan lastes for, og som få kan sige sig fri fra jubi-deltagelse i, uanset partibog (det spurgte banken jo ikke om ved låneomlægning), har tjent som belejlig udenomsforklaring på, hvorfor tingene går så dårligt, og fortsætter med det.

Det siges jo af eksperter vidt og bredt: dette er en finanskrise og ikke en kreditkrise. Men hvad betyder det? Det betyder, for at gøre en lang historie kort, at der findes megen potentiel forretning, der kan tjenes penge på i Danmark, men der findes endnu mere forretning, der kan tjenes endnu flere penge på i udlandet, derfor kan mange umiddelbart sunde virksomheder ikke låne i Danmark.

Pengene investeres i stedet i udlandet, ikke kun men ovenikøbet især i lande, der har et syn på menneskerettigheder, som får salig apartheid Sydafrika til at ligne klassens duks.

Måske i foregribelsen af dette misforhold startede der, tilbage under Nyrup regeringen en lancering af Corporate Social Responsibility (CSR) for virksomheder, der havde fokus på bibeholdelse af de arbejdspladser, man godt vidste det kriblede i virksomhederne, for at flytte udenlands. Nu har CSR mere karakter af virksomhedens løfte på respekt for klimaet og gravide kvinder. Sidenhen støttede man, både i Nyrup og i Fogh regeringerne, industrien, når de forsikrede os, at for hver udflyttet arbejdsplads kommer der (var det 2?) flere tilbage.

Det gjorde der som bekendt ikke, men som mange andre var jeg da villig til at tro på, at det var IT´en, der skulle gøre "the trick" for vesten. Det var jo i overensstemmelse med økonomisk teori, de laver træskeerne, fordi de er bedst til det, vi andre fortæller, hvordan de skal lave dem.

Men ved nærmere eftertanke ved vi jo godt, at vi alle ikke kan uddannes til programmører eller ingeniører, det kan de heller ikke i Kina eller i Indien, men de uddanner mange flere, end vi har brug for i vesten, og til en lavere løn. Og hvis vi tror, at de har lavere intelligens end os i vesten, så kan vi godt tro om igen, bare spørg Helmut Nyborg.

Som sagt, de fleste politikere ved om det uafvendelige ved tendenserne i tiden, hvis tingene bliver som de er, og lidt af fligen for politikernes viden og mål løftes, når man hører en af de gamle apartheid boykottere, Mogens Lykketoft udtale ifm menneskerettighedskritik og handel med Kina: "Vi må skelne mellem handel og menneskerettigheder"!!? Endnu mere bliver åbenlyst, når man hører en af vore nuværende udenrigsministre, Christian Friis Bach, debattere med en indisk NGO´er om klima, CO2 kvoter og udlandshjælp hos Clement Kjærsgaard: den indiske dame udtaler, at vesten i tilrettelæggelse af deres energiafgifter og anvendelse af mere af dette provenu til udlandshjælp, samtidig med godkendelse af Indiens ret til at undlade samme bidrag til klimaet, skal/bør "anerkende den 3. verdens samme ret til samme velfærd" som vesten har oplevet.

Det har hun da sikkert ret i, for gud og vorherre, målt med en milimeterpind - men hvem skal bestemme det?

Ifølge lederen er den økonomiske krise nærmest en ulykke på linje med naturkatastrofer. Nogen skulle nok have handlet anderledes, men det kan man først se bagefter. Var ulykken ikke indtruffet, havde bankdirektørerne jo været geniale, og sådan blev de da også betragtet inden ulykken.

Men det var ikke nogen ulykke - det var en unødvendig krise, og i øjeblikket er EU med sin uduelige sparepolitik ved at forberede næste unødvendige krise. Måske lykkes det EU at fremskynde den næste krise så meget, at vi i stedet for 2 kriser får én meget lang krise. Måske bliver krisen endda permanent.

Årsagen til krisen er at dereguleringen af finanssektoren er gået for vidt, og at papirøkonomien vokser på bekostning af realøkonomien. Fremtidige kriser kan kun undgås, hvis finanssektoren reguleres langt skrappere end nu. Når Danske Bank er for stor til at fejle, må banken naturligvis splittes op i mindre banker, som får lov til at gå konkurs når ledelsen har kørt dem i sænk.

Lederskribenten tvivler på at kriser kan undgås, for "når det gælder økonomi, er hukommelsen desværre kort". Hvor naiv har man lov til at være. Skal man basere et økonomisk system på, om aktørerne kan huske hvorfor det gik galt sidst? Og hvad med de talrige aktører, der lever af op- og nedture?

Fejlene er systemiske, og systemet må ændres.

Ingen tvivl om at private har præsteret det ypperste i diciplinerne griskhed og uansvarlighed.

Men det har politikerne i endnu højere grad gjort og helt suverænt i EU og også Danmark. Og det er den egentlige årsag til tilbagegangen i økonomierne. Vi plages af gæld og medfølgende renter - alene i Danmark skal vi via skatterne skrabe 24 mia. sammen næste år. En udgift vi helt havde kunnet undgå, hvis vi ikke havde brugt flere penge end skatterne og kassebeholdningen kunne dække.

De private er svære at styre men det bør det offentlige ikke være. Men den offentlige økonomi har udviklet sig til et monster, der tilsidesætter matematiske/økonomiske konstanter, efter forgodtbefindende. Man tror man kan gå på vandet.

Skal vi få styr på overbeskatning og offentlig gældsætning, som er de to faktorer der laver ballade i økonomien, så må vi stække de folkevalgtes mandat.

Vi skal have et tillæg til Grundloven og det bør også ophøjes til en menneskerettighed, at de folkevalgte ikke må bruge flere penge end der er i kassen og tages ind i skat. Desuden skal deres ubegrænsede ret til at udskrive skat begrænses til, at skat kun må udtages af realiseret indkomst og kun til et vedtaget maksimum.

At nu skyder man udelukkende mod finans sektoren som dem skal være syndebukke og have skylden, for at det gik så galt. I mine øjne er ejendoms mægler branchen om ikke endnu mere skyldig i, at det gik som det gik. Jeg henvendte mig, gentagne gange da hysteriet var på sit højeste til den lokale mægler i mit område med et par jokes ang at et kolonihave hus i mit område blev udbudt til en ca. 2,5 mill, men fik sikkert kun et enkelt svar, som vel gik ud på, at jeg var en landsby tosse. Og ja jeg er en landsby tosse og er stolt af det.

For når boligen bliver spekulations objekt som den er nu, og betragtes som en pengemaskine der malkes en gang om året, så kan man altså kun være imod en sådan udvikling.

Og hvis man mener, at penge skal tjenes gennem reelt og ærligt arbejde, ikke gennem arbejds fri gevinster, hvis det gør en til Socialist der går imod det frie finans marked. Ja så er jeg faneme både landsbytosse og socialist. For problemet er jo netop, at markedet jo ikke er frit, folk vil gerne gevinsterne når det går godt, men når det går dårligt som nu, vil de ikke tage tabet. (Afdrage på gælden).

Danske Bank var for stor til falde og ja folk har i allerhøjeste grad et kollektivt ansvar.

At folk kollektivt blev bildt ind, at de var millionærer i mursten. (som de i øvrigt ikke selv gider at investere i, viljen til at afdrage boliggælden er nemlig historisk lav) men værdien af aktivet er åbenbart uvurderlig som diamanter og guld uden at man selv vil kaste penge efter det mærkeligt.

Det kollektive ansvar består i, at man for lånte penge i en friværdi man ikke selv ønsker at investere i, så går ud og foretager risikable investeringer i eks rente swab og Schweizer frank lån eller Bank Aktier for den sags skyld. Her har man altså selv et ansvar som voksent individ, men skal man dømme ud fra antallet af sager mod rådgivere så har mange vist ikke rigtigt forstået dette. Så de må vel betragte dem selv som værende ikke myndige. (Under 18 år)

1) Selvfølgelig kunne man se - senest i 2007 at det ville gå galt. I 2004 (senest) skulle man afbryde samarbejdet med Danske Bank som almindelig kunde. Enhver, der ikke var en lalleglad idiot gjorde det.
Berlingske gik et skridt videre den forkerte vej: Den iværksatte en hetz mod Jacob Bröchner Madsen - og tildels Jens Lunde - for at være spielverderbere og tåge horn.

I dag fortsætter man med apologeterne Astrup Hansen og Jens Chr. Hansen.

2) Var det forkert at "redde" Danske Bank. Det var nok uomgængeligt: Spørgsmålet er i dag om det blev gjort på den rigtige måde. Jeg tror det! Det var jo Danske Banks opfattelse på daværende tidspunkt, at det var et midlertidigt ildebefindende fra deres side. Derfor ville man ikke have Staten ind som aktionær.
Som i alle andre Danske Bank beslutninger viser det sig efterfølgende, at Danske Bank vurderede galt.
Havde man fra Statens side gået ind, så ville man have hængt på langt flere tab. Danske Banks børsværdi er jo IKKE i overensstemmelse med virkeligheden. Danske Bank ligger i respirator med udsigt til stadig forværring. Man spjætter lidt med benene via fallerede småspekulanter som man låner penge til at købe (og holde på) egne aktier. Rent Roskilde Bank.

3) "Too big to fail" er en lidt barnagtig omskrivning af virkelighedens "too big to live". Bankerne har et volumen og et ubogført tab, der kan få nationer til at skride sammen på en formiddag. Her overser man imidlertid, at nationerne langt hen ad vejen er klar over situationen - MON ikke. De bryder sig ikke om den og må erkende, at det kræver internationalt samarbejde at demontere finanssektoren. Det bliver da også gjort.
Der var ikke og har aldrig været en "upside" til Danske Bank.

4) Straarup er ikke enestående - desværre - fordi det er HELE den finansielle sektor, der er fallit. Udfordringen er at leve videre UDEN en finansiel sektor, der mere og mere fossilerer i deres tabte fordringer. Man skyder likviditet til - hvilket sådan set er en god forretning for Staten, da man låner pengene ud til 1/4% og låner til MINUS 1/4%.

Spørgsmålet er hvordan og i hvilket tempo Danske Bank kan afvikles og de fornuftige debitorer kan reddes ud. Som forretning er Danske Bank historie.

... Hvis nogen i Berlingskes redaktion (herunder dem der har skrevet dette underlødige vås), tilfældigvis skulle have set DR2 - dokumentaren - Wallstreet indefra - i januar 2012 - som vi dog er nogen borgere der har - så ville man ALDRIG have skrevet dette her. Jeres lærere på journalistskolen må græmmes.
Samtidig stempler man sig selv og Berlingske, som et finanspositivt lobbyisme medie. Det vil tage lang lang lang tid, før dette prædikat vil forlade Berlingke. Måske bør man set i lyset af sin egen ultraliberalistiske holdnng meddele staten og skatteyderne at man ikke længere ønsker at modtage statsstøtte via medieforliget. Sig dog dette til samfundsbedrageren fra TDC Henning Dyremose snarest muligt.

Se, dette vil være at tage lære af begivenhederne for at undgå gentagelse - og lovforslag om en regulering af finanssektoren, er det nærmeste befolkningen kan komme for at DE ikke IGEN skal yde statsstøtte til en dekadent og grådig finanssektor, som ligger SÅ langt væk fra en civiliseret samfundsudvikling, som man kan komme.
Jeg vil fra mandag den 3. december indædt bekæmpe enhver form for skatteyderbetalt støtte til berlingske. Men I kan jo bare selv bede jer fritaget for statsstøtte, ligesom I jævnligt håner andre dele af samfundet og dets svage borgere for at modtage støtte.
NU er det jeres tur - nul samfundsnasseri. Ingen skatteyderstøtte til Berlingske, vel ?. Det er jo jeres egen politik - ikke sandt ?