Berlingske Mener

For store til at fejle

Mens krisen fortsat strammer, og udsigten til lavere lønninger, stigende skatter og endnu flere mistede arbejdspladser formørker horisonten, intensiveres jagten på syndebukkene.

Det er såre menneskeligt at forklare så mange ulykker med, at det må være nogens skyld, og sandt er det, at man kan pege personer ud, som med rette kan klandres for at have båret bidraget til nedturen: politikere, der ikke så truslerne i øjnene og ikke turde holde igen på de offentlige udgifter, grådige bankdirektører, som forblændet af bonusser og aktiekurser kastede sig ud i vilde finanseventyr, og skruppelløse erhvervsfolk, der lånte sig til luftkasteller.

I al den mere eller mindre retfærdige harme glemmer man, at vi i dag sidder og kigger i bakspejlet og kan se, hvad der gik galt. Under det store opsving frem til cirka 2008 var optimismen kollektiv. Familier tog på jordomrejse finansieret af boligens friværdi. Danskere uden større opsparing forkøbte sig på boligprojekter, og helt almindelige mennesker - såmænd også nogle med forretningsmæssig forståelse - troede, at man kunne låne sig til aktiegevinster. Ingen tvivl om, at den finansielle rådgivning har været mere end mangelfuld, og at mange bankansatte i dag må sidde med røde øren. Men det nytter ikke at se bort fra, at voksne mennesker altså også har et ansvar for egen økonomi. Den vinkel kunne man savne i DRs ellers rosværdige dokumentarserie »Sikke en fest«. Rosværdig fordi serien har forsøgt pædagogisk at forklare, hvad der skete. Eller i al fald noget af det, der skete. Men konklusionerne har været forenklede. I sidste afsnit kunne man således få indtryk af, at Danske Banks afgåede direktør Peter Straarup nærmest personligt bærer et ansvar for krisen. Det er nok at tillægge ham for megen magt. Danske Bank foretog kritisable dispositioner. Men igen: Det er nemt at se i dag. Ligesom det i dag er nemt at se, at Finanstilsynet i en række tilfælde ikke levede op til sin tilsynspligt over for nogle af de banker, som i dag er forsvundet eller opkøbt af andre.

Var det forkert af staten at redde Danske Bank via en statsgaranteret lånemulighed, og foregik det på en for skatteyderne betryggende måde, var et af de tilbageværende spørgsmål efter sidste DR-dokumentar. Der er god grund til at se kritisk på redningsprocessen. Men det mest interessante spørgsmål er: Hvad ville der være sket, hvis Danske Bank ikke var blevet reddet? Med stor sandsynlighed ville vi ikke i dag sidde og tale for og imod nulvækst i det offentlige. For det meste af finanssektoren og det meste af erhvervslivet ville være faldet sammen med banken, og vi ville befinde os i et helt andet samfund. Politikerne havde reelt intet andet valg. Danske Bank og andre store banker er, hvad amerikanerne kalder »too big to fail« for store til at fejle. Og så skal man have med i regnestykket, at indtil nu har staten tjent på bankpakkerne. Bemærk også, at statsminister Helle Thorning-Schmidt i modsætning til nogle af sine partifæller ikke løber fra den beslutning, Socialdemokraterne sammen med VK-regeringen tog om en redningspakke for bankerne. I dag er det vigtigste at tage ved lære af begivenhederne for at undgå gentagelser. Men man kan have sin tvivl. Den nuværende krise opstod kun få år efter den forrige, da IT-boblen brast. Når det gælder økonomi, er hukommelsen desværre kort.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.