Det er ikke alle pædagoger, lærere, sosuer, sygeplejersker, læger og andre der skal tage sig af samfundets svage, der er, som det beskrives i disse dage af Ole Henrik Hansen.

Men når man igennem mange år har fulgt udviklingen, er der ikke noget nyt i denne rædselsfulde fortælling.
Grunden til den elendige opførsel og omsorg blev helt klart lagt tilbage med den sindssyge hippietid og 68ernes vanvittige hærgen. Her blev kimen til ligegyldighed, uansvarlighed, egoisme og uendelige krav til egen gavn lagt. Og det har kun udviklet sig til det værre siden.
Alle krav pakkes ind i et forløjet slør om at det alene er til gavn for børnene, de syge, de gamle, de svage, når alle disse "behandlere" kræver uhæmmet mere i løn, kortere arbejdstid og flere og flere ansatte og goder. Og alle ryger lige lukt på limpinden som gidsler, og støtter kravene for ikke at blive straffede. Hvilke forældre tør nægte at støtte op om en blokade af en børneinstitution, hvor de ansatte igen, igen kræver ind uden blusel? Hvordan vil deres barns situation være efterfølgende, hvis mor ikke har villet stå og spille idiot sammen med personalet?? Når så politikerne ser et sådant optrin, tror de straks at forældrene reelt også kræver bedre løn til pædagokkerne, og så er der pludselig stemmer på spil, hvorfor der gives efter alt for ofte. Når så politikere i kommuner, amter, regioner osv så samtidig bræger op om det engagerede, dygtige og kloge personale, i frygt for at hele banden strejker endnu mere vildt og længe, så skal det da gå ad helvede til til stor skade for samfundet. (Lige i disse sekunder hører jeg så på P4 en aggressiv kandidat til den lukrative formandspost i sygeplejerskefagforeningen! Nu skal der rigtig kræves ind af denne gæve holbækker! Ja selvfølgelig - flere og flere krav, intet om pligt! :-( )

Når man igennem mange år er kommet i alle disse institutioner, er det kaffedrikkende, hyggesnakkende, cigaretrygende personaler, der er det mest tydelige billede på nethinden jeg har. (Indtrykket bekræftes så også af rigtig mange inden for sektorerne - derfor min indledning!) Det har jeg altid undret mig over kunne fungere, og det kunne det så heller ikke.

Altså, den nuværende regering beskylder den forrige (VK) for at overkontrollere alt, og dermed gøre det offentlige mere ineffektivt. Og nu indfører den nye regering så mere kontrol, og starter her med vuggestuerne, og vi må så regne med at det kun er begyndelsen.

Naturligvis vil regeringen hævde, at det er nødvendigt for at rette op på den tidligere regerings fejl og mangler, men det er bare en typisk politiker reaktion at kræve handling og indføre mere kontrol når systemts svagheder viser sig.

Men problemet er jo fundamentalt og skyldes at det offentlige er vokset alt for stort, har alt for mange regler og alt for mange opgaver.

Og en vuggestue kan i dag ikke levere det som familierne har brug for, nemlig en vuggestue / børnehave / institution, der er åben når man har behov for det.

Løsningen må være at adskille driften fra tilsynet - altså privatisere institutioner til selvejende, og hvor kommunen har pligt til at drive et effektivt tilsyn som sikrer kvaliteten.

Man må forvente, når man laver en undersøgelse som denne, at få x antal pædagogisk uhensigtsmæssige observationer, og det gør man selvfølgeligt fagligt rede for (den statistiske usikkerhed), men når observationerne falder så langt væk antalsmæssigt (når der er et væsentligt antal pædagogisk uhensigtsmæssige situationer ml barn og voksen) i forhold til den statistiske usikkerhed, bør man sætte sig ned og lytte til, hvad der bliver fortalt, og diskutere emnet fagligt, frem for at anfægte budbringeren.

Man kan altid anfægte en metode, og man skal selvfølgeligt altid være kritisk. Indsamlingen af information er svær på det før sproglige område, da man ikke direkte kan går ned og spørge børnene, om deres oplevelse af situationen. Derfor er videoobservation et oplagt redskab. Og ja, selvfølgeligt leder man efter der, hvor kommunikationen glipper. Sker det en enkelt gang for barnet, vil barnet jo ikke lukke af følelsesmæssigt, som man ser Frode gør i videoklippet vist i medierne. Hans reaktion bærer præg af, at det ikke er et enestående tilfælde.

Tør de mennesker, som underkender forskerens observationer, stå inde for den kvalitet, der er i de danske institutioner, og de følger, det kan få, hvis observationerne er korrekte? Det handler nu om at lytte til kritikken, og gå dybere ind i en undersøgelse af forholdene - Er det kun i de 9 institutioner, eller en generel tendens?

Det er aldrig rart, når ens fagområde er under beskydning, og den naturlige reaktion er selvfølgeligt forsvar - En helt klassisk psykologisk mekanisme. Men lad os dog i stedet i fællesskab gå ind i en faglig diskussion af problemstillingen, i stedet for at forsvare formodninger og gisninger om, at daginstitutionsmiljøet er kvalitetsmæssigt i orden. Der er ingen tradition for i pædagog og lærerkredse at bedrive forskningsmæssig virksomhed. Derfor er kritikken desværre nødt til at komme udefra…. Ole Henrik Hansen har nu åbnet debatten.

PS. De lange tråde i det her vil måske føre til en afklaring i forholdet til, om der er en sammenhæng mellem Ole Henrik Hansens observationer og det eksplosive antal af indskolingsbørn, som bliver diagnostiseret med ADHD og autisme!

Man må forvente, når man laver en undersøgelse som denne, at få x antal pædagogisk uhensigtsmæssige observationer, og det gør man selvfølgeligt fagligt rede for (den statistiske usikkerhed), men når observationerne falder så langt væk antalsmæssigt (når der er et væsentligt antal pædagogisk uhensigtsmæssige situationer ml barn og voksen) i forhold til den statistiske usikkerhed, bør man sætte sig ned og lytte til, hvad der bliver fortalt, og diskutere emnet fagligt, frem for at anfægte budbringeren.

Man kan altid anfægte en metode, og man skal selvfølgeligt altid være kritisk. Indsamlingen af information er svær på det før sproglige område, da man ikke direkte kan går ned og spørge børnene, om deres oplevelse af situationen. Derfor er videoobservation et oplagt redskab. Og ja, selvfølgeligt leder man efter der, hvor kommunikationen glipper. Sker det en enkelt gang for barnet, vil barnet jo ikke lukke af følelsesmæssigt, som man ser Frode gør i videoklippet vist i medierne. Hans reaktion bærer præg af, at det ikke er et enestående tilfælde. Tør de mennesker, som underkender forskerens observationer, stå inde for den kvalitet, der er i de danske institutioner, og de følger, det kan få, hvis observationerne er korrekte? Det handler nu om at lytte til kritikken, og gå dybere ind i en undersøgelse af forholdene - Er det kun i de 9 institutioner, eller en generel tendens?

Det er aldrig rart, når ens fagområde er under beskydning, og den naturlige reaktion er selvfølgeligt forsvar - En helt klassisk psykologisk mekanisme. Men lad os dog i stedet i fællesskab gå ind i en faglig diskussion af problemstillingen, i stedet for at forsvare formodninger og gisninger om, at daginstitutionsmiljøet er kvalitetsmæssigt i orden. Der er ingen tradition for i pædagog og lærerkredse at bedrive forskningsmæssig virksomhed. Derfor er kritikken desværre nødt til at komme udefra…. Ole Henrik Hansen har nu åbnet debatten.

Indstidotion Skader er et veldokumenteret fænomen, og langtidseffekten, eller rettere langtidsskadende er også veldokumenteret, forskningen har været fuldt tilgængelig de sidste 30-40 år og en af effekterne af indstidotion skader, er manglende evne til at opretholde varig nære relationer, ca. 40% af Danmarks befolkning lever alene, bomben under samfundet er allerede ekspludret og effekten vil kun blive værre og værer...

Her er ikke plads til forsmåede pædagoger eller forsmåede feminister.

Hvad er det.

Inden jeg så den omtalte video, hvor pædagogen ifølge forskeren ignorerer et barn på 14 måneder, fik jeg helt ondt af barnet og tænkte: sådan en hjerteløs pædagog. Men efter at have set videon, fik jeg helt ondt af pædagogen, for hun sidder skam ikke og drikker kaffe eller snakker privatliv med sine kollegaer, hun har bare, ligesom alle os andre almindelige mennesker kun to hænder og et sind der begrænser hvor mange steder vi kan være på samtidigt. Man kan jo tydeligt se, at hun sidder med et andet barn på skødet, så mon ikke at der er præcis flere hænder der skal til? Og med hensyn til den anden video, som ifølge forskeren lever op til en god pædagogik, vil jeg bare sige, at der ikke findes nogle institutioner hvor man hele tiden kan side og have direkte kontakt eller en aktivitet i gang med børnene. Børn skal jo også have lov til at være fri for konstant styring og overvågning så de kan lære at klare noget på deres hånd. Vi kan jo umuligt styrke børnenes sociale kompetencer ved ikke at give dem kompetencer.

Sikke noget pjat af en forsker at sammenligne en skole med en vuggestue. Det er nogle helt andre krav man skal stille til skolebørn kontra vuggestuebørn. Ja, der er desværre mange vuggestuer der ikke har de nødvendige ressourcer til at tilgodese børns behov, og det er lige præcis flere pædagoger der skal til, så der bliver mere tid til at planlægge stimulerende aktiviteter med de små. Jeg vil lige minde forskeren, at lærerne i skolerne har forberedelses timer, modsat pædagoger der skal kunne multitaske og planlægge samtidigt med at man skal drage omsorg for spædebørn - og her behøver jeg sikkert ikke nævne hvor mere krævende er vuggestuebørn i forhold til skolebørn. Jeg bliver kraftedeme også helt fysisk dårlig at en forsker kan have en så snæversynet sind. Jeg får helt lyst til at forske i, hvor vidt de skatte penge han har fået lov at bruge i sin forskning er brugt fornuftigt.