Jeg er en gammel rotte i lærerfaget på forskellige niveauer, og ved udfra egne vanskeligheder og kollegers, at dyb indsigt i faget samt lyst og evne til at kommunikere er alfa og omega for et godt resultat.
Læreruddannelsen skal virke på disse to gebeter: faglighed og evne til at undervise. Og derfor skal læreruddannelsen op på universitetsniveau. De fleste af os har vist på et eller andet tidspunkt i vores skoleforløb oplevet den gudbenådede underviser, der vakte glæde og interesse for faget og gjorde os dygtigere. Men de fleste skoletimer var nok kedelig rutine - eller værre!
I min generation af lærere var der givetvis en hel del der aldrig burde være blevet det. Enten manglede vi evne for faglig fordybelse eller/og manglede læringens karisma.
Derfor skal en udvælgelsesprocedure til læreruddannelsen være et must!
Dermed vil nødvendigheden af mange forberelsestimer også være reduceret, for man møder fra første dag ved katederet op med et grundlæggende fond af faglig viden. Alligevel er al begyndelse svær, og mens den ældre garvede lærer i faget udmærket kan overkomme fx 24 katedertimer pr. uge, kan nybegynderen kun klare fx 20, fordi han/hun har behov for mere forberedelsestid, fx de første 5 år i jobbet.
Dette ser jeg som de grundlæggende bud på en bedre skole!Men ligesåvel som læreruddannelsen skal kræve en faglig specialisering, er det også nødvendigt med en specialisering af undervisning i klassetrin.

Det er klart at de danske folkeskoleelever er blevet markant bedre til at læse - al læseundervisning fra 0.-4. klasse er lagt i hænderne på forældrene, som skal sørge for at deres poder læser 20 minutter hver dag og hjælpe dem med det. Faktisk er det forældrenes skyld - ikke lærernes - , at vi i dag har markant bedre læsere end for blot 5 år siden.

For mig handler det meget om, hbor tit man bliver afbrudt, når man skal lære noget større sammenhæmgende og så er det fløjtende ligegyldigt og det er på en skole eller, hvordan man nemmest får kørt nogen over i trafikken med 2 finger på rattet og mobil.

Og så er jeg enig med det er en underlig diskussion. Er det ok at blive forstyrret meget, så må man naturligvis øge indlæringstiden.

Man må så håbe, at den såkaldte spildte tid i virkeligheden består af noget andet nyttigt.

Og kunne man ikke snart sætte en dansk standard for, hvad eleverne skal kunne her og ude i verden.

EX : Det er gang på gang fastslået, at lærerne i Finland ikke har en kødrand af beskidte fingre, der rører i grydem. Ligeledes er man ikke belemret/privilligeret med en rælle andre opgaver og herunder at være skraldespand. Dernæst er den finske lærer bedre uddannet.

Når man ser på det samlede produkt, så måler ma ikke, hvad de danske elver får i stedt, nemlig de er langt bedre til at kommunikere og dermed løfte i flok trods nogle vigtige huller her og der.

Og hvordan klarer vi os som land i forhold til Finland. Ja, vi er ligeså gode som dem.

Så målet for dansk standard må være, man får saneret dele af det, den danske skole hæmmes af - OG - at komme op på det finske i visse andre henseender.

Måske skulle man for en gangs skyld tage Australien. Her indførte man både kaniner og får. Kaniner smager jo godt og skindet kan jo også bruges. Man glemte så, at mængden af brækkede lammekøller med eller uden lidelser, tager meget af fornøjelsen og fortjenesten samlet set.

Efter 10 år finder politikerne ud af, at den opgave de har stillet folkeskolen - mere faglighed, målt med internationale undersøgelser - ikke kan løses uden eleverne er på skolen det meste af dagen. I første omgang vil de ikke ud med dokumentationen, men presset af PIRLS og TIMMS undersøgelserne kommer dokumentationen så - se side 341 til 346 i den internationale TIMMS rapport - http://timss.bc.edu/timss2011/downloads/T11_IR_Mathematics_FullBook.pdf.

Imponerende?

Danmark er foreningernes land, det begyndte hos KFUM i Kbhvn. og bredte sig landetom med Olfert Richard og Foreningshøjskolen ved Nyborg Strand.

Man skal stævne efter evne og studieteknik lærer man i en hobbyforening, jeg lærte mere om undervisning i patruljeførerskolen i FDF end på seminariet for spejderbevægelsen er en forberedelsesskole til seminarier.

Regeringen vil bruge 594,9 millioner kr. på uddannelse af tidligere dagpengemodtagere, men det er bedre at give pengene til foreninger landetom for hobbyforeninger skaber beskæftigelse med undervisning for alle borgere i by og sogn, hvor en hobbyforening gerne har en butik med læseforeninger og et foreningsbibliotek.

Når årtiers vedvarende eksperimenter med Folkeskolen ender i et ringe resultat, kan man drage den konklusion, at de involverede savner evner og/eller viljen til at løse opgaven.
Men heldigvis er andre landes mere vellykkede løsninger frit tilgængelige for kopiering.
Skolesystemerne i Holland eller Finland er eksempelvis ikke hemmeligt-stemplede.
Det er bare at gå i gang.
Samtidigt kunne man retfærdigvis reducere egne eksperters lønniveau, så det svarede til deres kvalifikationer.

Når folkeskolelærerne er blevet nødt til at undervise noget mere, kommer turen til gymnasielærerne og til, gæt ....
lærerne på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Lærernes fagforening er modstander af flere timer til eleverne, fordi det kun er realiserbart, hvis lærerne bruger en større del af deres ugentlige timetal på undervisning.

Bondo har med kyshånd modtaget undersøgelsernes konklusion og i overensstemmelse med det fagpolitiske mål erklæret, at flere timer gavner ikke noget.

Når undersøgelserne ikke kunne påvise nogen sammenhæng mellem det årlige fagspecifikke tidsforbrug og niveauet af score, kan det have følgende grunde:

1. Lande med lavere tidsforbrug end Danmark, men som alligevel scorer højere, kan evt. have bedre lærere.
2. Samme lande kan have en stærkere tradition for at forældrene hjælper med lektierne.

Hvad det sidste angår, så har det i Danmark været hippie-pædagogernes mål, at eleverne kun skulle lære af lærerne, fordi forældrehjælp giver forskel på børn fra skole-mindede hjem og mindre skole-mindede hjem.

Fra rapporten om matematik og natur/teknik (iflg. Politiken):

»Grunden til den manglende sammenhæng skal findes i undervisningens indhold, som har større betydning end omfanget af tid«.

Altså lærerens faglige kunnen betyder mere end et par timer ekstra.
Men det er jo ikke det samme som, at flere timer er uden betydning.

Den danske medforfatter, professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, forplumrer fuldstændig ovenstående indlysende konklusion med følgende falske konklusion:
"Det årlige fagspecifikke tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af scorerne."
De danske medforfattere på læseundersøgelsen, Jan Mejding og Louise Rønberg leverer den samme falske konklusion.

Det de danske forskere kan sige ud fra undersøgelsesresultaterne er:
Undersøgelserne kunne ikke påvise nogen sammenhæng mellem det årlige fagspecifikke tidsforbrug og niveauet af score.