Berlingske mener

Flere timer og bedre elever

Egentlig er det en underlig diskussion, der er ved at opstå i kølvandet på regeringens udspil til en folkeskolereform. Nemlig den om at flere undervisningstimer, katedertimer som de også kaldes, vil øge kundskabsniveauet hos skoleeleverne. Det siger vel næsten sig selv, at et højt antal timer ikke i sig selv garanterer topundervisning.

Ligesom en lang arbejdsdag ikke er en garanti for, at man får udrettet noget fornuftigt. Det centrale er indholdet af undervisningen, lærernes faglige niveau, at skoledagen udnyttes rationelt, at forældrene tager ansvar og sender børnene udsovede og undervisningsparate i skole, og at der i øvrigt er ro og disciplin i klasserne. Hvis skolereformen skal føre til det ønskede mål om, at danske børn og unge lærer mere, og at flere tager en videregående uddannelse, så er folkeskolen et fælles samfundsansvar og mere end blot en fagpolitisk kamp om et antal timer mere eller mindre.

To nye internationale undersøgelser viser som beskrevet i Berlingske, at eleverne på 4. klassetrin er blevet dygtigere til at læse og regne. Det skal vi glæde os over. Undersøgelsen viser samtidig, at der i international sammenhæng ikke er en påviselig forbindelse mellem mange timer i skolen og gode elevkundskaber. Det er jo fristende derefter at sige, at så behøver danske elever ikke tilbringe mere tid i skolen. Men når de nye undersøgelser samtidig viser, at de danske elever trods forbedringen ligger på en syvendeplads i læsning, en trettendeplads i matematik og en sekstendeplads i naturfag, må man stille spørgsmålet: Er det udbytte godt nok, når vi har en overordentlig dyr folkeskole? Er det godt nok, at 15-20 procent af niendeklasses elever forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter? Er det godt nok, når op mod en fjerdedel af københavnske forældre vælger folkeskolen fra for deres børn? Er det godt nok, at tusindvis af unge aldrig formår at komme i gang med en uddannelse?

Bekymringen styrkes af, at førstepladserne i de nye undersøgelser indtages af Hong Kong, Singapore og Korea. Det er områder, hvor forældre har en langt mere ambitiøs – i nogle tilfælde også alt for ambitiøs – indstilling til uddannelse og sender deres børn til privat ekstraundervisning efter officiel skoletid. Om man nu kan lide det eller ej, så er Danmark i en viden- og uddannelsesmæssig konkurrence med bl.a. de nye økonomier i Asien. Vi kan diskutere længden af undervisningstiden; men den alt for ofte hørte »bare de har det godt i skolen«-holdning er ingen hjælp til kommende danske generationer. Vi har indrettet samfundet sådan, at danske børn er institutionaliserede størstedelen af deres dag. Det er ikke i alle henseender et fremskridt, men det er virkeligheden. Den institutionsdag i skole og fritidsordning skal være god og sjov for børnene, men den skal også have et indhold. Børn vil gerne lære, og det kan ske på mange måder. Det er meget muligt, at SRSF-regeringens skoleudspil rummer en del floskler og indtil videre luftige begreber som aktivitetstimer. Men meningen er faktisk god nok: Eleverne skal have et udbytte af skoledagen såvel mentalt som fysisk. Det er fint, at regeringen vil lægge flere undervisningstimer ind. Men det er naturligvis indholdet, det handler om – og den fælles erkendelse af, at folkeskolen er nødt til at flytte sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.