EU får flere og flere fællestræk med det hedengangne Sovjetrussiske magtapparat. Heldigvis vil EU falde fra hinanden af samme årsag som Sovjet gik op i limningen - diktatorisk planøkonomi er simpelthen ikke konkurrencedygtigt i længden og derfor vil befolkningerne blive mere og mere utilfredse med magteliten. indtil en dag magten ikke længere kan holdes indenfor de etablerede magtcirkler.

Mens statscheferne ævler om mere integration er de økonomiske spændinger i det allerede integrerede monetære samarbejde, Euroen, ved at nå atombombeniveau. Der er ingen udvej for Grækenland og efterhånden også en række andre kriselammede lande...... de politiske aktører bliver mere og mere febrilske i deres krisepaniske tiltag. Det er faktisk komisk at betragte fra sidelinjen..... hvis altså ikke det var så tragisk for de millioner almindelige mennesker der må lide pga. en Euro man har ophøjet til helligdom. Ingen over Euroen, ingen ved siden af Euroen. Euroen er for evigt. Euroen må ikke kritiseres. Har vi ikke hørt noget tilsvarende fra visse Mellemøstlige kredse?

Samarbejde mellem lande er et stort gode men samarbejde hvor man oplever at man løbes overende er ikke holdbart.

Det duer ikke at de enkelte landes folkevalgte forsamlinger skal gennemføre noget, deres vælgere er imod. Det er i direkte konflikt med demokratiets grundtanke, den, at det er folket der bestemmer. Ikke nationale eneherskere eller overstatslige forsamlinger. Det var jo netop denne styreform, demokratiet skabte en vej væk fra.
EU må finde vejen til en ny samarbejdsform uden domstol, parlament, forordninger og direktiver. Ellers vil det på et tidspunkt ende med folkelig opstand, f.eks. i form af national vægring ved at udføre fælles beslutninger.

Den juridiske konstruktion mellem Danmark og EU (sikkert også andre nationer) er funderet på sumpet mark og burde slet ikke have passeret juristernes øjne.

Læs her, hvad grundlovskommissionen slog fast med syvtommersøm, i forbindelse med behandlingen af § 20/1953 Grundloven.

"Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".

Altså; det er altid, det til enhver tid siddende folketing der bestemmer i Danmark. EU bestemmer alene i det omfang, folketinget tillader det.

Et EU med Storbritannien som fuldgyldigt medlem er en umulighed. I århundreder har briterne med held besejret franskmænd og tyskere og markeret, at de er herrefolket. At skulle acceptere kontinentets beboere som ligestillede er for briten en skæbne værre end døden.

Briterne finder det naturligt at gøre andre folk til slaver, men vil aldrig, aldrig, aldrig selv være det. Et fuldgyldigt engelsk medlemskab af EU er ensbetydende med slaveri under nationer, som de altid har følt sig tvunget til at holde nede.

Englænderne er ikke europæere - i deres øjne er vi en laverestående art - i modsætning til dem selv. Derfor bør EU i alles interesse fremme Englands udmeldelse. Hverken England, Tyrkiet, Ukraine eller andre nationer udenfor Europa besidder den særlige kultur, der altid har gjort Europa til en effektiv forkæmper for øget civilisation.

Kerneeuropa må samle sig og styrke den union, der kan overvinde indflydelsen fra de destruktive kræfter, der repræsenteres af England, Tyrkiet, Rusland mv. i Europa og af Islam, USA og Kina udenfor Europa. Kun på den måde kan europæerne opnå friheden.

Hvor går grænsen mellem EU's og de enkelte nationalstaters beslutningsret? - Det ser ud til, at det er Unionen eller EU-centralmagten, der mere og mere styrer og regerer. - EU-centralmagten består i dag af et fåmandsvælde, hvor man praktiserer subsidiaitetsprincippet ved at regulere, registre, indfører ordninger m.m., der mest af alt ligner planøkonomi.

Mon ikke EU er en fejlkonstruktion – en utopi - skabt af idealistiske politikere? Der eksisterer ikke en fælles national loyalitet i Europa, der kan bære en union med en fælles mønt. Der er ikke et fælles sprog, ikke en fælles mentalitet, ikke en fælles kultur, ikke en fælles økonomi og fælles lov.

Denne konstruktion har ført til ufrihed, til store menneskelige tragedier og til tab af velstand for millioner af mennesker - med undtagelse af magtens stenrige elite!

EU-konstruktionen ødelægger gradvis det konkrete gode, de velfungerende nationalstater har opbygget. Landenes politik og retssystemer farves af en stadigt mere omfangsrig og detailregulerende EU lovgivning.

Har EU-centralmagten - i alt for mange år - lukket øjnene for den korruption, bedrag og bestikkelse, som foregår i en række europæiske medlemslande? Lod man disse lande bevidst køre af sporet, for at demonstrere nødvendigheden af mere centralisme?

Eurosamarbejdet var en god idé, som skulle føre til økonomisk enhed, der i dag langt fra er indtruffet. Dette forudsætter dog - foruden klogskab – ærlighed, ærlighed og ærlighed hos beslutningstagerne.

"Der kan ikke være fred og fremgang i Nord- eller Vesteuropa, hvis der ikke er fred og fremgang i Syd- eller Østeuropa... - Vi kan ikke fortsætte med at løse problemer med nationale redskaber.," siger Barroso.

(EU-Kommissionens formand, José Manuel Barrosos politiske aktivitet begyndte i 1970erne hvor han var en af ​​lederne af den underjordiske maoistiske PCTP / MRPP - Portuguese Workers' Communist Party/Reorganized Movement of the Party of the Proletariat)

Briterne er og bliver insulære. Europa har behov for mere integration, ikke mindre. Derfor et Europa i flere hastigheder eller koncentriske cirkler. Danmak skal deltage i mest muligt, mens vore britiske venner formentlig ønsker noget andet. Så vi kan næppe følges ad, som vi gjorde, da vi kom ind. Det er hverken i deres eller vores interesse. Vores nærmeste allierede er Tyskland og ikke Storbritannien. Men vi skal natruligvis arbejde for, at de ikke bliver helt hægtet af.