Berlingske mener

Europas krise

På det store topmøde i EU i december er EU-landene nødt til at træffe en række afgørende beslutninger, der ikke bare er afledt af den internationale finanskrise, men i lige så høj grad udspringer af den britiske modstand mod centralisering af væsentlige EU-beslutninger.

Årsagen er selvfølgelig den budgetkrise, der er på dagsordenen, efter at Storbritannien åbent har meldt ud, at de nedlægger veto mod det kommende budget, hvis det stiger mere end inflationen. Det er der sådan set ikke noget nyt i. De skiftende britiske regeringer har tidligere haft problemer med EUs budget. Men briterne vil - ud over en stramning af budgettet - have en alvorlig drøftelse af EUs fremtidige magt; Hvor går grænsen mellem EUs og de enkelte nationalstaters beslutningsret?

Bagved disse diskussioner ligger et meget dybere problem, nemlig selve EUs overlevelse i den nuværende form. Den britiske regering signalerer meget kraftigt, hvad befolkningerne rundt om i Europa også giver udtryk for: at der er et demokratisk underskud i EU, og at beslutningsprocesserne bliver mere og mere centraliserede og dermed distanceret fra borgernes hverdag. Det er en kritik, der skal tages alvorligt, selv om sagen i sin grundsubstans er meget mere kompliceret end som så.

Den britiske udenrigsminister, William Hague, opridsede EUs problemer under en tale forleden i Berlin, hvor han gav udtryk for, at grænsen er nået for den centralistiske kurs. Han sagde samtidig, at hvis EU fortsat skal eksistere med britisk deltagelse, skal der reformer til for at rulle noget af magten tilbage til medlemslandene. Hague spøgte ikke. Han trak folkeafstemningskortet, ligesom den britiske premierminister, David Cameron, gjorde det tidligere på ugen i London. Tonen er glasklar. Hvis ikke briterne ser, at der også afgives magt fra Bruxelles til nationalstaterne, mister EU sin legitimitet i befolkningerne, og så vil EU ultimativt ophøre med at eksistere i sin nuværende skikkelse.

Briterne har aldrig helhjertet gået ind for det europæiske fælleskab. Men situationen i dag er langt mere alvorligt end tidligere med gældskrisen og den åbenlyse splittelse i EU mellem nord og syd, samtidig med at der aldrig tidligere har været så stor brug netop for det sammenhold, som EU er bygget på. Det mangler bare i dag.

EU er bygget til at holde fred på kontinentet primært mellem Frankrig og Tyskland, og det er lykkedes. Men det er nok også rigtigt, at EU aldrig rigtig har været et britisk anliggende. Der har været lagt mange kræfter i et godt fransk-tysk forhold og måske mindre i at inkludere briterne. Det har bestemt også været svært. EU har aldrig været briternes kop te. Men et EU uden Storbritannien som en fuldgyldig partner vil ikke være gavnligt for nogen i Europa. Briterne skal tages alvorligt, og de skal inkluderes. Heldigvis har den britiske regering også en række forslag, man er nødt til at tage alvorligt. Nogle af dem betyder, at EU skal afgive magt og være mere fleksibel i måden at være medlem på. Lad os lytte til briterne. For vi har ikke råd til et EU uden britisk medlemskab.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.