Berlingske mener

EU-jubilar med skrammer

I disse dage, da Danmark har været med i EU i fyrre år, er der grund til at bekymre sig over, hvordan det vil gå i de næste fyrre år, hvis ikke tilhængerne af et tæt, forpligtende samarbejde bliver bedre til at sikre en folkelig opbakning bag projektet. Det kræver, at de europavenlige partier får gjort EU mere nærværende for danskerne.

Ud fra enhver rimelig politisk og økonomisk målestok har Danmark haft glæde af medlemskabet. Der er masser af eksempler: friheden for arbejdskraft, varer og kapital, det indre marked, den fælles miljøpolitik, samarbejde om forskning og innovation, indsatsen mod terror og kriminalitet over landegrænserne, for blot at nævne nogle få.

I disse år, hvor krisen hærger Europa, er der imidlertid en voksende skepsis over for Unionen. Både i Danmark og i en række europæiske lande er der blandt besindige iagttagere en bekymring for, om projektet er så forstandigt som tidligere. Men Europas økonomiske problemer skyldes ikke EU. Krisens langvarige karakter hænger i høj grad sammen med, at en række europæiske lande har for store, for dyre og for ineffektive velfærdsstater, der ikke er fulgt med tiden. Flere lande har dog lavet reformer, men gennemgående er det for få og for små ændringer, der har fundet sted. Vejen ud af krisen handler om at gøre Danmark og de andre europæiske klar til tiden efter krisen. Jo mere reformerede de stivnede europæiske velfærdsstater er, desto bedre.

Det er de rige lande i EU, der i særdeleshed i disse kriseår må betale for andres efterladenhed. Derfor er der også utilfredshed i en række reformlande, heriblandt Danmark, der har gjort sig umage for at gennemføre nedskæringer og reformer for at bringe sig ud af vanskelighederne. Utilfredsheden knytter sig til, at de skal være med til at betale for gildet. Alternativet til reformer er græske tilstande, og det vil smadre Europas muligheder for at blive et kraftcenter på linje med USA og Kina.

Som europaminister Nicolai Wammen i dag gør opmærksom på (Debat side 29), er der grund til at tænke grundigt over, hvordan Danmark får mest mulig gavn af det europæiske samarbejde. Derfor efterlyser han en europapolitisk aftale mellem partierne. Det er en rigtig vurdering, og heri bør indgå en klar strategi for, hvordan Danmark bidrager til, at EU bliver mere nærværende.

Der er brug for et hurtigt initiativ. Vi har mest brug for, at statsministeren kommer på banen med et dristigt udspil til, hvordan det skal se ud. Men også Danmarks store borgerlige parti, Venstre, bør byde ind, og det skal ske i erkendelsen af, at det er de to store, folkelige partier, S og V, der skal trække læsset. Derfor skulle statsminister Thorning og udfordreren, tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen, hurtigt sætte sig sammen og lave en langsigtet politisk aftale for, hvordan dansk EU-politik skal se ud i de kommende år. Derpå kan de så inddrage de øvrige europavenlige partier. 2013 bliver et afgørende år for Den Europæiske Union, og vi skal simpelthen være klar med en plan, der tager højde for, dels hvordan vi sikrer folkelig tilslutning til EU, dels hvordan vi kommer med i hjertet af Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.