Berlingske Mener

Et skridt mod borgerløn

Med Københavns Kommune som frontløber lægger regeringen nu op til at udvide den såkaldte akutjobordning med en krølle, som kommer til at forvride arbejdsmarkedet yderligere.

Som det fremgår af dagens avis, har Københavns Kommune – som i forvejen driver en af Danmarks mindst effektive offentlige arbejdspladser – spurgt Beskæftigelsesministeriet, om kommunen lovligt kan tvinge sine ledere til at vælge en ansøger, der har været længst ledig, fremfor en bedre kvalificeret ansøger. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har svaret ja, og Københavns overborgmester, Frank Jensen, er på den baggrund klar til at »drøfte, om lederne i kommunen skal gives pålæg om, at alle opslåede akutjobs skal besættes med en ansøger fra målgruppen«. Københavns Kommune vil altså gøre det til en pligt for sine ledere at ansætte ansøgere, hvis afgørende kvalifikation er, at de har været ledige i længere tid end de øvrige.

Bedre kvalificerede ansøgere kan så krølle deres diplomer og eksamensbeviser sammen og afvente, at de en dag har opholdt sig så længe på dagpenge, at de står til at miste dem og derfor rykker uden om jobkøen og får job i Københavns Kommune. Antallet af potentielle udfaldstruede ledige er efter det oplyste nogle få hundrede, som kommunens ledere altså kan tvinges til at foretrække fremfor bedre kvalificerede ansøgere. I en kommune med ikke færre end 50.000 ansatte fylder nogle hundrede ikke meget. Da der samtidig er tale om en kommune med tårnhøjt sygefravær, massive problemer på skolerne og med en hjemmepleje og institutioner, der heller ikke kvalitetsmæssigt ligger i top, betyder yderligere nogle hundrede mindre kvalificerede ansatte næppe alverden.

Men princippet er galt. Meningen med dagpengene er jo at sikre mennesker en rimelig understøttelse i en kortere periode, hvor de har mistet kontakten til arbejdsmarkedet. Tiden skal bruges til at opkvalificere sig og til at intensivere og udvide jobsøgningen. Al erfaring viser, at en meget stor del af de ledige finder et job i månederne forud for dagpengeperiodens ophør. Det er også klart, at jo længere tid man har været på dagpenge, jo sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Netop det forhold var De Radikales og også beskæftigelsesminister Mette Frederiksens argument for at afkorte dagpengeperioden til to år.

Men hvis man på alle mulige måder forsøger at sætte grundlæggende principper på arbejdsmarkedet ud af kraft for at holde folk på offentlig forsørgelse via job, som andre var bedre kvalificerede til, har man sat kurs mod borgerløn. Vel er det en svær situation for den enkelte at miste jobbet og efter nogle år også miste dagpengene. Men hvis man de facto annullerer dagpengenes udløbsdato, ligner det borgerløn. Man kunne måske forstå, at helt særlige tiltag er nødvendige, hvis ledigheden var tårnhøj. Men det er den ikke. Hver eneste dag besættes 2.000 job. Problemet er snarere, at mange ledige savner de efterspurgte kvalifikationer. Men det problem løser man ikke ved at fastholde dem i job, de kun har fået, fordi de stod til at miste dagpenge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.