5. februar 2012, 22:30

En ting kan de fleste dog blive enige om: EUs frie indre marked for varer, arbejdskraft og kapital, som netop i år fejrer 20 års jubilæum, er et uomtvisteligt gode for alle medlemslandene. Det omfatter 550 mio. mennesker og en samlet købekraft på 12.000 milliarder euro. Godt seks mio. EU-borgere arbejder i andet EU-land, end der, hvor de er født. Derfor giver det også god mening, at det danske formandskab har prioriteret en fornyet indsats for at få udbygget det indre marked højt på agendaen. I disse triste vækst- og euro-tider trænger det europæiske fællesskab til et løft. Og her kan en revitalisering af det indre marked bidrage til at genskabe væksten i Europa. Økonomiske beregninger viser, at et mere velfungerende indre marked vil kunne skabe en ekstra økonomisk vækst på to til fire procent om året. Det er bestemt værd at gå efter.

Kritikerne af »Bureaukraterne i Bruxelles« glemmer ofte, at netop det indre marked hele tiden kræver nye forordninger, påbud og domstolsafgørelser for at kunne fungere. Nye regler irriterer ofte. Men, hvis de afløser gamle nationale regler, så er de faktisk af det gode.

Derfor skal vi også have flere nye regler, før det indre marked er på plads. Selv om det indre marked har været i drift i to årtier, er der nemlig mange eksempler på, at det ikke fungerer efter hensigten. Hver fjerde danske virksomhed møder handelshindringer, når de handler med andre medlemsstater. Men også Danmark har regler, som af andre opleves som et forsøg på at holde konkurrenterne ude. Det er f. eks. ikke let for udenlandske virksomheder at sælge stikkontakter herhjemme. EU kæmper desuden på 20. år på at få indført et fælleseuropæisk patent-system.

I bestræbelserne for at få det indre marked til at fungere bedre end i dag, er det vigtigt at lytte til virksomhederne. De har to enkle råd: Få de regler, der allerede er vedtaget, gennemført i praksis, og »please keep it simple«. Det sidste kan være lige så svært at gøre, som det er nødvendigt. Der er trods alt 27 medlemslande i EU, og forholdene varierer meget fra land til land. Men faktum er, at mange EU-lande - især de nyeste - ikke har den administrative ekspertise, der skal til for at forvalte indviklede bestemmelser. Dernæst må EU tage fat på e-handel og gennemføre det indre marked på det digitale område. Men det skal vel at mærke gøres med respekt for, at internettet i sin natur er globalt - ikke europæisk.

Der er i særlig grad grund til at iværksætte en indsats for at skabe konkurrence på ydelser, som det offentlige selv producerer. Overalt i EU fylder den offentlige sektor meget i økonomien, og her vil en øget markedsstyring skabe helt nye vækstmuligheder.

Det bør ikke mindst det danske formandskab lægge sig på sinde. Det ville klæde Thorning-regeringen at gå i spidsen her med en ambitiøs udliciteringsmålsætning for den danske offentlige sektor. Men det er nok desværre for optimistisk at håbe på.

Kritikerne af »Bureaukraterne i Bruxelles« glemmer ofte, at netop det indre marked kræver nye forordninger, påbud og domstolsafgørelser for at kunne fungere.