Vi kan lige så godt se øjnene at den økonomiske virkelighed er at tiderne for det store offentlige tag-selv-bord er overstået og at der skal tages nødvendige og upopulære beslutninger for at få landet på fode igen hvis vi ikke skal igennem samme hestekur som Grækenland på et tidspunkt! Politikerne skal nu måles på om de bare vil lefle for egne taburetter (ligesom Enhedslisten) eller de vil/tør se den økonomiske virkelighed i øjnene og tage de nødvendige beslutninger eller vil de bare overlade problemrne og den voksende gæld til vores efterkommere?

Folketinget er allerede i gang med reformer af førtidspension, kontanthjælp og SU men det helt store problem er naturligvis at vi har verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som er ren gift for igangsætteriet, jobskabelsen og igangsætteriet! Alt for mange "kolde" hænder er ansat i det offentlige i ligegyldige funktioner, nævn, råd, centre, institutter, styrelser m.fl. og alt for mange offentlige midler bruger på kulturprojekter, filmstøtte o.s.v. Alt for mange er afhængige af tilskud fra det offentlige lige fra medier til "Akademiet for utæmmet kreativitet"! Der skal kun investeres i uddannelse og projekter som genererer vækst (export) og dermed arbejdspladser for landet!

Med 810.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på alt for høje overførselsindkomster så er det blevet sådan for lavtlønnede at det ikke kan betale sig at arbejde. Mange af disse 810.000 mennesker har jo større fordel af at ligge på sofaen og måske tjene lidt sorte penge en gang imellem end at søge et job! Hvis man ikke lige er ramt af kronisk sygdom - som nogle førtidspensionister er - så skal alle på overførselsindkomster tvinges til at møde på en eller anden form for uddannelse eller samfundsnyttigt arbejde hver dag så de kan lære at påtage sig et medansvar for samfundet! Men naturligvis er det uretfærdigt at folk på dagpenge som har vist deres vilje til at ville arbejde skal straffes hårdere end alle dem som bare ligger på sofaen! Men man kan altså efteruddanne sig og stadig få en kontanthjælpsydelse! Efterhånden er det imidlertid blevet sådan at alle mennesker skal have en eller anden offentlig ansat støttepædagog til at hjælpe dem! Man tager i kke selv noget ansvar og hvis man ryger, er for fed, har ondt i samlivet, er ludoman, er misbruger, alkoholiker o.s.v. så står der en hær af støttepædagoger klar til at klientgøre dig - fortrinsvis kvindeligt ansatte!

I denne måned er vi for 10. år i træk blevet "kåret" til at være den nation som har verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk, arbejdspladserne fosser ud af landet, grænsehandlen stiger, vi mister konkurrenceevne og vi bliver mere og mere forgældede. Samtidig er der opstået en godheds- og indvandringsindustri som klientgør flere og flere mennesker og importerer titusindvis af fattigdomsflygtninge til lille Danmark til evig bistand istedet for at hjælpe dem i deres nærområde! Og lige så snart at disse indvandrere typisk har fået førtidspension rejser de hjem på lange ferier til de selvsamme lande de angiveligt er flygtet fra eller arbejder sort ved siden af i bazarer, døgnkiosker eller lignende! Utroligt!! De etniske danskere er til grin!

De produktive er nu i mindretal og samfundsnasserne er flertal. Vi er ved at grave vores egen grav og ingen politikere tør gøre noget ved de grundlæggende problemer som er at alt for få mennesker er selvforsørgende medens alt for mange har snablerne i de offentlige kasser!

Først konstaterer Berlingske at "der kommer ingen varige jobs, blot fordi staten og kommunerne øger de offentlige udgifter". Det er jo rigtigt, for konsekvensen af større offentlige udgifter er højere skat, der gør det endnu sværere at skabe varige jobs, fordi øget skat påvirker konkurrencekraften negativt.

Derefter foreslår Berlingske; "at genindføre bolig/job-ordningen og give danskerne et klækkeligt skattefradrag for boligforbedringer, energispareløsninger, rengøring og vedligeholdelsesopgaver". Det er da en selvmodsigende argumentation, for skattefradrag er jo også en forøgelse af statens udgifter. Skatterabatten giver staten et tab og det dækkes ikke ind af den moms og indkomstskat der vindes ved at arbejde sættes i værk pga. skatterabatten. Det staten får tilbage er moms og indkomstskat og det kan i bedste fald dække halvdelen af skattefradragets værdi.

Det er altså en rigtig dum manøvre, også fordi, der jo er tale om at man blot fremrykker et forbrug som ville komme af sig selv - lidt senere og som ikke ville påføre staten en udgift.

Vi må indse at der ingen anden vej frem er, end at lette på erhvervslivets omkostninger. Færre offentlige udgifter er det eneste der kan skabe basis for dette, plus nye skatteindtægter fra flere beskæftigede.

Så frem med kniven, skær i udgifterne - der er steder hvor det ikke gør ondt på danskerne. Udviklingsbistand, krigsførelse, offentlige renteudgifter, diverse tilskud - der ligger nemt 100 mia. der kan barberes væk over en kortere årrække. Og, vi har intet valg - spar eller end på fattiggården.