Berlingske Mener

Erhvervsvenlig tale er ikke nok

Regeringen er under hårdt pres i disse uger. Dels fra fagbevægelsen, der hæfter sig ved de manglende akutjob til dem, der falder for dagpengegrænsen. Dels fra det socialdemokratiske bagland, der er utilfreds med regeringens evne til at skabe jobs.

En utilfredshed som dagens Gallup viser også deles af ganske mange af regeringens egne vælgere. Det er dog en misforståelse at tro, at en regering i sig selv kan skabe jobs. En regering med et politisk flertal bag sig kan i bedste fald skabe rammevilkår, der fremmer beskæftigelsen. Der kommer ingen varige jobs, blot fordi staten og kommunerne øger de offentlige udgifter. Tværtimod.

Når beskæftigelsen i Danmark ikke er højere end den er, skyldes det først og fremmest den økonomiske krise og den deraf følgende manglende efterspørgsel. Men den lave beskæftigelse har også strukturelle årsager, som træder tydeligere frem under en lavkonjunktur. Danske virksomheders konkurrenceevne er under pres. Pris/ydelsesforholdet mellem en dansk og en tysk eller engelsk medarbejder er i de senere år vokset til ugunst for Danmark. Det problem kan kun angribes ved at holde lønningerne i ro mange år frem.

Regeringen har erkendt, at der skal skabes flere jobs i den private sektor. Det nytter ikke bare at »asfaltere hele Jylland«, som ledende socialdemokrater har udtrykt det. Derfor er regeringen også på vej med en konkurrenceevne-pakke, der skal forbedre de private virksomheders rammevilkår. Regeringen skal have al mulig ros for sin nye erhvervsvenlige retorik. Men skal selskabsskatten sænkes og virksomhedsafgifter reduceres, sådan som virksomhederne ønsker, kræves en finansiering. Og netop finansieringen er den afgørende lakmusprøve på SRSF-regeringens nyslåede erhvervsvenlighed. Trods EU-kravenene til Danmark om en holdbar finanspolitik kan man måske indregne visse dynamiske effekter, når finansieringen af konkurrenceevne-pakken skal på plads. Men det forudsætter vilje til på sigt at gennemføre effektiviseringer af vores alt for dyre offentlige sektor. Finansieringen må derimod ikke ske ved at øge skatterne på f.eks. pensioner og lønindkomster. Så er vi lige vidt.

På den korte bane er det meget begrænset, hvad regeringen kan gøre for at skabe nye private jobs. En solid konkurrenceevne-pakke vil i første omgang kun stoppe blødningen i den private sektor. Resultaterne viser sig først, når konjunkturerne vender.

Det bedste, regeringen kan gøre for at øge den private beskæftigelse her og nu, er at genindføre bolig/job-ordningen og give danskerne et klækkeligt skattefradrag for boligforbedringer, energispareløsninger, rengøring og vedligeholdelsesopgaver. Det virker effektivt i Sverige, hvor mange i byggeriet og servicefagene er kommet i beskæftigelse. Samtidig er næsten alt sort arbejde forsvundet. Desuden kan man gøre turisterhvervet, der beskæftiger mange ufaglærte, mere konkurrencedygtigt ved at sænke moms og afgifter. En langsigtet skattepolitik over for erhvervslivet uden uafladelige ændringer og stramninger kan også øge investeringslysten.

I situationen kan man kun appellere til de borgerlige oppositionspartier med Venstre i spidsen om at gå konstruktivt ind i forhandlingerne om konkurrenceevne-pakken. Det er vigtigt at få afprøvet, om regeringens erhvervsvenlighed er andet end ord.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.