Berlingske Mener

Endelig sparer kommunerne

Da den seneste kommunalreform blev gennemført under den borgerlige regering i 2007, var formålet at effektivisere kommunerne og øge kvaliteten af den offentlige service og forvaltning ved at udnytte stordriftsfordele.

Antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. De første resultater var nedslående. Antallet af kommunalt ansatte voksede uden, at man så en øget effektivitet og forbedret forvaltning. Men som det fremgår af dagens artikel i »Politiko«, ser det nu ud til, at vi omsider kan begynde at høste de første frugter af reformen. Uden at det i synderlig grad har ramt velfærds-ydelserne, er det lykkedes kommunerne at nedlægge 30.000 stillinger i løbet af de sidste tre år. Det ville mange ikke have troet muligt for år tilbage.

Den effektivisering, som det reducerede personaleforbrug er udtryk for, må anerkendes. Kommunerne er i højere grad begyndt at optræde som arbejdsgivere for skatteydernes penge. Det var også på tide. Vi skal have bedre og billigere service for de mange penge, vi lægger i de offentlige kasser. Om vi rent faktisk får det er desværre stadig svært at måle. Forhåbentlig vil regeringens produktivitetskommission kaste mere lys over dette spørgsmål, når den kommer med sin slutrapport om et års tid. Kommunernes nye selvbevidsthed som arbejdsgivere kan også aflæses i det oplæg til overenskomst, som nu forhandles med de offentligt ansattes organisa­tioner. Her er effektivitetsforbedringer og genindførelse af ledelsesretten, som i alt for høj grad har været deponeret hos fagforeninger og tillidsfolk, et gennemgående tema. Der lægges desuden op til en ny lønstruktur, hvor offentligt ansattes løn ikke længere skal følge udviklingen i den private sektor, men baseres på faktiske produktivitetsforbedringer.

Det er opløftende, at kommunalreformen begynder at virke. Det kan skyldes kommunalpolitikernes større ansvarlighed under krisen. Men det kan også skyldes, at ledelsen i kommunerne er blevet mere professionel som følge af kommunalreformens sammenlægninger. Desværre er der lang vej endnu inden kommunerne bliver de effektive, offentlige serviceproducenter, som vi har brug for. Flere opgaver bør sendes i udbud. Ikke blot for at få dem udført bedre og billigere, men også fordi private aktører i højere grad end offentlige er i stand til at kommercialisere den offentlige sektors viden om velfærd og gøre den til en eksportvare. På det felt modarbejder SRSF-regeringen kommunerne, der ikke længere afkræves målsætninger for, hvor mange offentlige opgaver de vil konkurrence-udsætte. Desuden har de hidtil gennemførte spæde frikommuneforsøg vist, at stive statslige regler og bagstræberiske fagforeninger stadig er en anstødssten for nye og mere effektive arbejdsgange.

Den borgerlige opposition med Venstre i spidsen har meldt klart ud, at den står på nulvækst i de offentlige udgifter i de kommende mange år. Og selv den nuværende regering har forpligtet sig til meget små stigninger uagtet, at den demografiske udvikling med flere ældre og færre yngre vil øge presset på de offentlige udgifter. Kommunernes besparelser og vilje til at præstere effektivt, er et velkomment signal om, at nulvækst i den offentlige sektor ikke er et fatamorgana, men en mulighed. Endda uden at servicen bliver mærkbart ringere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.