Lækagesagerne rejser tilsammen nogle vigtige diskussioner om mediernes ageren i omgangen med magten.
13. december 2011, 12:50
Med Ekstra Bladets offentliggørelse af den meget omtalte lydfil i det, man vel kan kalde lækagesag nummer 1 – den der drejer sig om lækket i 2007 af oplysningerne om, at danske jægersoldater var på vej til at blive sat ind i Irak – er både den konkrete sag og diskussionen om en syg spinkultur i det danske politiske system eksploderet igen.
Skal man tro de fremlagte oplysninger i lydfilen, der gengiver en samtale mellem TV 2s reporter Rasmus Tantholdt og journalisten Nils Giversen, så var det daværende forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, som i en telefonsamtale lækkede oplysningerne om jægersoldaternes indsættelse til Tantholdt i april 2007. Vi kender endnu ikke alle sagens oplysninger – herunder om Winther handlede på egen foranledning, om der var tale om en fejl eller eventuelt slette hensigter.
Oplysningerne i fjor fra fhv. FE-chef Jørn Olesen til Københavns Politi, om at den følsomme sag om jægernes indsættelse blev diskuteret af forsvarsminister Søren Gade og andre i Irak, mens der var journalister til stede, kunne pege i retning af en katastrofal fejlhåndtering af fortrolige oplysninger som sagens egentlige kerne, og Søren Gade kunne, som tidligere nævnt på denne plads, gøre alle involverede og iagttagere en tjeneste ved at afklare, om det er tilfældet.
I hvilken grad der kan sættes lighedstegn mellem denne sag og historien om Peter Arnfeldt, der som Troels Lund Poulsens spindoktor i Skatteministeriet tilsyneladende misbrugte sin position til at ville lække informationer, som ikke burde være kommet til offentlighedens kendskab, står altså ikke ganske klart. De to sager er på mange måder vidt forskellige – men selve læk-delen har de til fælles, og dertil rejser de tilsammen nogle vigtige diskussioner om mediernes ageren i omgangen med magten, herunder de særlige rådgiver.
Pointe 1) For det første må det slås fast, at Ekstra Bladet og chefredaktør Poul Madsen i dette tilfælde har handlet korrekt. Avisen har fået lydfilen overbragt anonymt og har efter et tjek af dens validitet valgt at offentliggøre indholdet. Det er en rigtig beslutning. Offentligheden har krav på at få adgang til oplysninger, der kan bringe os tættere på, hvem der stod bag det alvorlige læk om jægersoldaterne. Dertil må man dog så føje, at de motiver, der måtte lægge bag den nye læk af lydfilen til Ekstra Bladet, i lige så høj grad kan være spændende at få kastet lys over.
Pointe 2) For det andet står det klart, at TV 2 i denne sag har begået en lang række fundamentale fejl. Den første ved overhovedet at bringe indslaget om, at jægersoldaterne skulle til Irak. Trods forsvarschefens udtrykkelige advarsler gående på, at historien kunne bringe soldaters liv i fare. Alligevel valgte TV 2 (og i øvrigt Jyllands-Posten) at se stort på advarslerne og offentliggøre oplysningerne snarere end at gøre sig klart, at der her var tale om en så problematisk læk, at selve utætheden kunne være en mere væsentlig historie end dén, der handlede om jægersoldaternes indsættelse.
Siden blev det kun endnu værre. Helt åbenlyst står det nu klart, at TV 2-reporter Rasmus Tantholdt efter i første omgang at have givet Jacob Winther kildebeskyttelse og medvirket til TV 2s indslag om jægersoldaterne i flere tilfælde brød kildebeskyttelsen over for nogle kolleger på andre medier. Herunder altså i den lydfil, hvis indhold nu er offentliggjort af Ekstra Bladet. En handlemåde, som forekommer ekstra grotesk, eftersom TV 2 senere måtte ud i en retssag ved flere instanser i kampen for at beskytte sin kilde mod et juridisk krav om udlevering. Samtidig bragte TV 2 undervejs historier, hvor tidligere udenrigsminister Per Stig Møller anklagede oppositionen for at have lækket historien – hvilket TV 2, som det nu endelig står klart, udmærket viste var forkert. Samlet set er denne sag absolut belastende for TV 2s redaktionelle troværdighed.
Som nævnt har denne lækagesag trods alle tænkelige forskelle det til fælles med sagen om Troels Lund Poulsens særlige rådgiver Peter Arnfeldt og Helle Thorning-Schmidts skattesag, at den har en spindoktors ageren med følsomme og fortrolige oplysninger i centrum.
Pointe 3) Den tredje pointe, der kan fremdrages på dette tidspunkt er derfor, at det også i skattesagen ville have været korrekt at afsløre lækket, da det blev forsøgt begået. I dén sag gjorde Ekstra Bladet derfor det forkerte, da man for 14 måneder siden beskyttede ministerens særlige rådgiver, da han ønskede at lække skattesagens afgørelse og dermed begå et magtmisbrug. Nok trykte avisen ikke historien – men man gav spindoktoren et løfte om kildebeskyttelse, som han aldrig skulle have haft, hvorfor EB helt åbenbart gjorde skade på principperne om mediernes ret til at beskytte sine kilder, da man efter mere end et år vendte rundt på en tallerken og afslørede Peter Arnfeldts hensigter.
Pointe 4) Den fjerde pointe handler om den diskussion, der er opstået om spinkulturen i den danske centraladministration. Om jægersoldat-lækagesagen handler om en fejl eller en syg kultur, er som nævnt endnu ikke til at sige. I skattesagen er dén konklusion på nuværende stadie nemmere at drage. Der kan være et problem med en kultur, hvor det at gøre politik til et magtspil, som det gælder om at vinde med alle midler, uanset om vigtige principper, regelsæt og endog lovgivningen overtrædes, er der grund til at sætte på dagsordenen. Der er derfor brug for, at både medier, politikere og de særlige rådgivere besinder sig på, hvilke spilleregler der bør gælde, hvis denne kultur skal forandres. Det er værd at besinde sig på, uanset om Jacob Winthers ageren i forhold til den aktuelle lækage har nogen reel forbindelse til problemstillingen.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten