Berlingske mener

En grim historie

»Det er et problem, når reelle eller påståede krænkelser ikke længere ses i deres historiske, datidige sammenhæng, men gøres til absolutte udsagn.«

Det lyder måske umiddelbart ikke så dramatisk. Et af verdens mest velrenommerede kunst- og kulturhistoriske museer, Rijksmuseum i Amsterdam, er i færd med at fjerne enkelte ord fra tekster, der ledsager museets enorme mængder af kunst- og kulturgenstande. Hvis ord som »neger«, »indianer« og »dværg« er en del af værkets originaltitel eller bliver brugt i beskrivelsen af værket, vil de blive erstattet af andre ord, der er mere acceptable, målt med nutidens standarder.

Museum fjerner fornærmende udtryk

»Vi hollændere kaldes »kaas kops« eller »ostehoveder«, og vi ville ikke bryde os om at gå på museum i et andet land og se billeder af os, hvor vi blev beskrevet som »ostehovedkvinde med ostehovedbarn,« forklarede lederen af Rijksmuseums historiske afdeling, Martine Gosselink, i sagens anledning i et interview med The New York Times. Og fra den etiske komité under ICOM, der er en global sammenslutning af museer og museumsmedarbejdere, var der, som beskrevet i Berlingske forleden, opbakning til museets initiativ. Og så kunne man jo godt mene, at alt var i den skønneste orden. Krænkelser fjernes. Alle er glade.

Men så enkelt er det ikke. Det initiativ, som Rijksmuseeum i Amsterdam har taget, og som altså bakkes op internationalt, ligner endnu en byggesten til en global glidebane, der i hensynets og den politiske korrektheds navn vil føre til retouchering af fortiden eller ligefrem benægtelse af samme. Ligesom da universitetet i Cape Town i Sydafrika i sidste måned flyttede en statue af den britiske kolonisator Cecil Rhodes, som få i dag ville sympatisere med, men som dog, uanset hvad, er en vigtig del af det sydlige Afrikas historie.

»Neger« og »hottentot« kan også blive udslettet i Danmark

Beslægtede misforståede hensyn til potentielt krænkede er det, når Pippi Langstrømpes far ikke længere må kaldes »negerkonge« i svenske udgaver af Astrid Lindgrens bøger om verdens stærkeste pige. Eller når der, som det skete sidste år, på en udstilling på Moderna Museet i Malmø med den fine svenske mellemkrigstids-maler Nils Dardel tages officiel museal afstand fra »racistisk« indhold i billeder, som hverken er tænkt racistiske eller virker racistiske. Også her er der tale om en ahistorisk omgang med historien.

Overordnet er problemet ikke, at der tages afstand fra krænkelser som sådan. Selvfølgelig ikke. Men det er et problem, når reelle eller påståede krænkelser ikke længere ses i deres historiske, datidige sammenhæng, men gøres til absolutte udsagn, der af samme grund skal undskyldes, usynliggøres eller elimineres.

Skal et museum være politisk korrekt?

Begynder man først på det, ændrer man på historien med tilbagevirkende kraft. Accepterer vi først som samfund, at det er den måde, vi tackler historien på, begynder vi at ligne samfund, vi ellers nødig vil sammenligne os med. Historien er da ikke længere historien på godt og ondt, men en hvidvasket historie. Og det er en virkelig grim historie.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.