Berlingske Mener

Donorbørn søger familie

I sin nytårstale havde statsministeren en ganske præcis betragtning om, at familier i dag ikke er et entydigt begreb. Men, og det var også Helle Thorning-Schmidts pointe, vi taler stadig om familier, og familien er for de fleste af os stadig et omdrejningspunkt i tilværelsen, uanset hvor opløst eller sammensat den enkelte familie ellers kan forekomme.

Pointen understreges yderligere af Berlingske Søndags store temaartikel om børn af anonyme sæddonorer, som via internettet søger halvsøskende og måske i forlængelse heraf også det biologiske fædrene ophav.

Man kan ikke fortænke donorbørn i, endsige bebrejde dem, at de på denne måde søger at finde deres oprindelse eller slægtninge. Mennesker har til alle tider søgt sammen i familier eller grupper, om ikke af andre grunde så af rent overlevelsesinstinkt. Men fænomenet viser også, hvis det udvikler sig, både de muligheder og de problematikker, videnskab og teknologi rummer. Donorbørn er kommet til verden ved hjælp af moderne biologisk-medicinsk forskning. Hvert eneste af dem har uden tvivl været et ønskebarn. Men de må også leve i bevidstheden om, at de ikke er undfanget på traditionel vis. De stiller som alle andre mennesker på et tidspunkt sig selv spørgsmålet »hvem er jeg?«. Men har måske sværere ved at finde svaret, fordi der mangler en forælder eller søskende at spejle sig i.

Samtidig gør computerteknologi og internettet det muligt for et donorbarn at finde søskende over hele verden og i sidste ende måske endda identificere den mand, som i sin tid leverede den nødvendige sæd. For hans vedkommende må man fastslå, at han oprindelig indgik en aftale om anonymitet, og det må alle - også donorbørnene - respektere. Det vil være ulykkeligt, hvis vi skal opleve en stribe »outings« på internettet af mulige sæddonorer, sådan som man f.eks. har set urimelige offentliggørelser af mulige homoseksuelle. To af de donorbørn, der medvirker i Berlingskes artikel, har det budskab, at ingen børn, som de udtrykker det, bør laves på anonym donorsæd. »Jeg mangler en brik, som han har,« siger en af dem. Det er rigtigt; men det samme kan adoptivbørn, der ikke kender deres ophav, sige. Eller børn som tidligt har mistet en af eller begge forældrene. Der findes såmænd også mennesker, som kender deres oprindelse, men ikke ønsker at kendes ved den. Det er nu engang et livsvilkår, at vi på et tidspunkt må acceptere os selv, som vi er, og tage ansvaret for vores væsen og handlinger på os.

Det er ikke underligt, at donorbørn som alle andre søger en identitet i en tid, da vi alle, som dronning Margrethe så rigtigt påpegede i sin nytårstale, i større eller mindre grad stiller vores liv offentligt til skue. Når den genetiske forskning samtidig har medført, at vi i stigende grad taler om arv og arvelige egenskaber, hvor vi tidligere fokuserede på miljøets påvirkning, øges presset for at søge tilbage og finde årssagssammenhænge. Man skal bare være opmærksom på, at de ikke altid er der. Vi er alle blandingsprodukter. Man skal ikke bebrejde donorbørn, at de søger deres familie. Men de skal være sig bevidst, at de med deres søgen efter et biologisk ståsted begiver sig ud på en etisk balancegang, hvor de risikerer at forvolde mere smerte end glæde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.