Berlingske mener

Døden for dobbeltåbne døre

»Breiviks omverden skal vise alt det, han ikke selv formåede – herunder retfærdighed og mådehold.«

Hans navn burde aldrig nævnes. Men han er igen på alles læber. Og alle spørger endnu en gang sig selv: Kan det virkelig være rigtigt? Skal denne Anders Behring Breivik have så megen adgang til offentligheden?

Allerede dækningen af hans retssag i sommeren 2012 var omfattende. Breivik havde bombet Oslos regeringskvarter og skudt efter ungdomspolitikere på Utøya. Resultatet var 77 omkomne, lige så mange sårede og et uheleligt ar på hele den norske sjæl. Det norske retsvæsen viste sig yderst fornemt dengang. Forbryderen fik en overordentlig fair rettergang. Han fik taletid til overflod og hånede så åbenlyst sine ofre med en hjemmestrikket fascisthilsen ved retssagens begyndelse. Alt sammen for rullende kameraer og i starten endda for åbne mikrofoner. De gyselige optagelser har lige siden været helligdomme i lyssky kredse over hele verden og forbliver tilgængelige for alle med lyster i den retning.

Dækningen har de seneste dage været markant igen. Massemorderen har indberettet det norske fængselsvæsen og klager over alt fra kold kaffe til hyppige forkølelser og almindelig ensomhed. Retsvæsnet giver ham hele pakken med egne sagførere, timelang taletid med videre. Alverdens medier giver ham endnu en gang reportager, knivskarpe billeder og alenlange interviews med psykiatere og andre af sagens involverede. Og umanden selv benytter igen lejligheden til spredning af slibrige budskaber – nu tilført fuldblods nazisme i form af strakt arm.

Anders Behring Breiviks aktuelle sag er ikke den første og bliver næppe heller den sidste. Manden selv keder sig gudsjammerligt og vil igen og igen spekulere i mediernes interesse. Og medierne må hver gang spørge sig selv: Orker vi at høre mere om denne syge sjæl og hans fantasier? Skal en så skadelig skikkelse ikke bare ties ihjel? Bør vi ikke dømme massemorderen til det, de gamle romere kaldte damnatio memoriae – til evig glemsel?

Brede medier som Berlingske må og skal dække den dystre sag. Dels fordi Breivik måske kun er den synlige svamp i et større netværk af voldelige og antidemokratiske tendenser. Dels fordi han teoretisk kunne have en pointe med det konkrete sagsanlæg. Hvis det norske fængselsvæsen rent faktisk mobber ham eller udsætter hans fysiske eller mentale helbred for fare, skal det selvfølgelig stoppes. At mange af os dybest set under ham en endnu værre skæbne, spiller ingen rolle. Vi bruger ikke korporlige straffe. Også indsatte i fængslerne skal behandles korrekt. Vi har lighed for loven.

Men dækningens omfang og stil bliver desto mere afgørende. Verdens medier bør nøje overveje deres dyrkelse af det ekstreme og Breiviks åbenlyse sadisme. TV, radio og dagblade bør ransage sig selv og vise tilbageholdenhed i historierne om den norske nazist. Breiviks omverden skal kort sagt vise alt det, han ikke selv formåede – herunder retfærdighed og mådehold.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.