16. januar 2012, 22:30

Det er tilsyneladende helt umuligt at spare så mange stillinger væk, selv om faktum er, at det formentlig kun drejer sig om 70 såkaldte hjemmestillinger og 70 udestillinger, hvoraf de sidste for en dels vedkommende erstattes af lokalansatte, som sikkert på en række områder er lige så dygtige som det udstationerede personel, omend ikke så dyre.

Vestas skærer ned med 1.300 medarbejdere alene i Danmark. Adskillige andre private virksomheder er i gang med voldsomme fyringsrunder. I det lys er det til at komme over. Og SRSF-regeringen skal have den ros, at det denne gang er lykkedes dem at holde fast i de besparelser, den foregående borgerlige regering har planlagt, af den simple årsag, at der ikke er andre muligheder. Det offentlige skal spare. Og hvis det overhovedet er nok med 2,5 procent - og det er det jo nok ikke i det lange perspektiv - er det foreløbig billigt sluppet. Ligesom Det Kongelige Teater også skal spare, skal ministerierne, styrelser og det offentlige generelt det også. Selvfølgelig skal vi fremadrettet både have en nationalscene og et diplomati på et kvalitetmæssigt højt niveau. Men det bør kunne rummes inden for rammerne af de budgetter, der er lagt til rette efter spareplanerne. Det drejer sig om at indrette sig og prioritere opgaverne.

Det har man så også gjort i Udenrigsministeriet foreløbig ved at nedlægge fire ambassader - den i Zambia, den i Nicaragua og den i Benin og Irak. Selv om man af symbolske grunde kan beklage det sidste, er der vist ingen, der kommer til at savne de tre førstnævnte. Og ambassaden i Irak kan også godt forsvares at spare væk, eftersom vi nu har forladt landet og næppe kommer tilbage, så længe situationen i området er usikker. Ikke ret mange har lyst til at investere lige nu i Irak.

Danmark har ligesom alle andre lande en række ambassader rundt om i verden. Nogle mener, at vi har for mange i forhold til, at vi også betaler til EUs nye udenrigsministerium. EU har nemlig også en række repræsentationer de samme steder. Det bliver i fremtiden nødvendigt at se kritisk på, om vi behøver så mange ambassader, som vi har i dag. Der er en række repræsentationer, der selvfølgelig er uundværlige. Men vi kommer i fremtiden til at skelne mellem de vigtigste lande og de mindre vigtige lande, og om det er nødvendigt både at have den handelsmæssige og den politiske dimension med overalt. Det kan være, at noget af det kan varetages af EUs »ambassadører«. Danmark støtter aktivt, at EU har en fælles udenrigstjeneste. Så det vil være ærgerligt ikke også at udnytte det faktum nu, hvor vi tilstræber en fælles udenrigspolitik på en række vitale områder.

Finansministeriet og en række andre ministeriet er i gang med en større omlægning. Senere kommer andre. Der skal spares mindst en mia. for at finansere boligjobpakken. Men generelt kommer man til at skære dybt i det offentlige i de kommende år. Vi står kun ved begyndelsen.