Berlingske mener

Det svære valg i USAs højesteret

»Det vil klæde den snart afgående præsident at sikre, at nomineringen ikke løber løbsk og bliver fastlåst i endnu en uudholdelig politisk situation.«

USA står i en svær situation efter højesteretsdommer Antonin Scalias død. For hans plads står ledig, og det er afgørende for den videre politiske proces, at der udnævnes en ny. Ellers går meget lovgivningsarbejde tabt.

For i USA er der en tredeling af magten, som samtidig er bundet i et system, hvor den dømmende, udøvende og lovgivende magt holder hinanden i skak med overlappende magtbeføjelser. Den dømmende, i dette tilfælde Højesteret, er afgørende, fordi en række sager af særlig betydning ender her for en sidste afgørelse.

Problemet er, at dommerne er udpeget af den til enhver tid siddende præsident og dermed i realiteten politisk udnævnt. Scalia tilhørte den konservative del af Højesteret. Med hans død og den dermed åbne position står det fire-fire mellem de to politiske fløje ved domstolen. Meget firkantet sat op. Derfor anses Scalias plads for at være afgørende, især fordi det politiske samarbejde internt i Kongressen og forholdet til Det Hvide Hus er så anstrengt, som det er.

Præsidenten har ifølge forfatningen pligt til at udpege en ny højesteretsdommer, også selv om der kun er 11 måneder tilbage af Barack Obamas embedsperiode. Så der er ingen vej udenom. Han skal nominere en, som så skal godkendes af Senatet. Problemet er, at det er et valgår, og Obama er demokrat. Senatet er republikansk styret, og Obamas kandidat vil derfor næppe blive godkendt i første omgang, fordi republikanerne ønsker, at han frasiger sig retten til at nominere en. Det skal ifølge dem først ske, når en ny præsident sidder i Det Hvide Hus i januar næste år.

Det er på én gang en fastlåst situation og en farlig udvikling, fordi manglen på en ny højesteretsdommer endnu en gang vil cementere det politiske sammenbrud, der har eksisteret i mange år. Væsentlige afgørelser ligger hos Højesteret i øjeblikket blandt en række stærkt politiske sager om den amerikanske sundhedsreform, kaldet Obamacare. Men også afgørelser af vidtgående rækkevidde for det amerikanske samfund venter på et sidste ord fra Højesteret. Ikke færre end 80 sager ligger på bordet, men ingen vil formentlig træffe en afgørelse, før den ledige plads er fyldt ud, således at der igen er ni dommere.

Hvis Obama vil det godt, ikke blot for sit eget eftermæle, men også vil bruge sin magt positivt til at afmontere en sprængfarlig politisk situation, så overvejer han sagen meget nøje og taler med Senatet om, hvem der skal peges på. Det står der faktisk også i forfatningen. Præsidenten kan i samråd med Kongressen pege på en kandidat. Det vil klæde den snart afgående præsident at sikre, at nomineringen ikke løber løbsk og bliver fastlåst i endnu en uudholdelig politisk situation. For det kan USA ikke holde til. Hverken i et valgår eller for den sags skyld mellem de mange valg.

Scalias død er på mange måder tragisk. For familien naturligvis, men også for det politiske samarbejde. For den 79-årige Scalias død kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Hans bortgang kan hurtigt komme til at åbne nye og bitre opgør og styrke de outsider-kandidater, der har fået alt for meget vind i sejlene.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.