17. februar 2012, 22:30

Det ceremonielle i embedet giver nemlig kun mening, hvis præsidenten er en uplettet person, der nyder så stor respekt, at han eller måske en dag hun fra sit høje embede kan udkaste nogle moralske eller filosofiske retningslinjer for samfundsudviklingen.

En sådan person var hverken Christian Wulff eller hans umiddelbare forgænger, Horst Köhler. Wulff er nu trådt tilbage, efter at han muligvis har begået en strafbar handling ved at omgå sandheden over for delstatsparlamentet i Niedersachen. Köhler trådte tilbage, fordi han følte, at han ikke nød respekt. Hvad der nok var sandt.

Meget kan man sige om Wullf - også at han var udsat for en personlig pressehetz. Men det er selvfølgelig uholdbart med ovennævnte kvalifikationer in mente, at præsidenten mistænkes for at have ført et parlament bag lyset. Også selv om sagen drejer sig om et billigt huslån, rabatter og i det hele taget en påholdende attitude over for at betale det, det reelt koster at anskaffe sig varige forbrugsgoder. Det kan almindelige borgere tillade sig, så længe der ikke er noget ulovligt i det, men det kan en præsident, der skal være moralsk uangribelig, ikke. Derfor er det rigtigt, at han er trådt tilbage.

Tilbage er at tilsende den tyske kansler, Angela Merkel, et fromt ønske. Se nu at få en bred forankring i parlamentet, når den næste præsident skal vælges, i stedet for stædigt at stå fast på, at regeringspartierne har det afgørende ord. Tyskland har et for nogle lande misundelsesværdigt demokratisk system helt ned på delstatsniveau, hvor det har været almindelig god tone, at en præsident er der enighed om. Desuden skal en præsidentudnævnelse igennem en særlig komité bestående af parlamentarikere og borgere. Men Merkel har de seneste to gange presset præsidentemnerne igennem, og det lugter for meget af politiske vennetjenester. Merkel har fanget problemet. Derfor har hun også antydet, at denne gang skal der være bred enighed om præsidenten.

Kandidater er der nok af, og selv om man fra udenlandsk side skal udvise en vis forsigtighed med at råde andre lande i spørgsmålet om præsidenter, kan man da ikke undgå at gøre opmærksom på, at det kristelige unionsparti CDU måske har en kandidat, Wolfgang Schäuble. Det kan godt være, at han aldersmæssigt med sine 69 år ligger i den forkerte ende af skalaen, og at han måske er for meget CDUer. Men som person anses han for at være uangribelig. Hans indsats under den græske krise har ikke alene fået tyskerne til at bevare en vis form for tillid til, at det går så retlinet til, som sådan noget nu kan. Han har også beroliget os andre om, at der midt i al kaosset og snyd og svindel og bedrag trods alt er en, der holder øje med aftalerne. Og hvis det ikke skulle blive ham, så er profilen i det mindste den rigtige. Og hvis det ikke bliver ham, så er der heldigvis også rigtig mange andre af lignende kaliber at tage af i Tyskland. God jagt.