Berlingske mener

Den grimme moské

»De har ret til at mene, at et religiøst diktatur er bedre end demokrati. Vi er omvendt i vores gode ret til målbevidst at arbejde for at få dem smidt ud.«

For nylig blev en borger ved byretten i Helsingør idømt en bøde efter den såkaldte racismeparagraf i straffeloven, §266b, for at betegne ideologien islam som lige så afskyvækkende som nazismen. Udtalelsen, der faldt på et socialt medie, kunne ifølge retten opfattes som generelt forhånende over for tilhængere af islam. En besynderlig dom, lød det i flere kommentarer – også fra denne plads.

Det kunne være interessant at høre, hvad retssystemet mener om de sekvenser fra Grimhøj-moskeen i Aarhus, som TV2 har optaget med skjult kamera til en dokumentarudsendelse. Her fortæller imamen Abu Bilal, efter hvad der indtil nu er kommet frem, at »hvis en gift eller skilt kvinde begår utugt, så skal hun stenes til døde«. Sådan tolker Bilal Koranen. Da der ikke synes at være forbehold i udtalelsen, er det altså i princippet halvdelen af Danmarks befolkning – den kvindelige del – der står til potentiel dødsstraf. Man skal vist være meget blød humanist for ikke at opfatte dette som en direkte trussel eller en opfordring til at overtræde straffeloven.

Men her handler det ikke kun om, hvordan udtalelser kan opfattes. Det er kold jura, der sætter rammerne for retssamfundet. De fleste vil formentlig mene, at Abu Bilal og hele slænget bag Grimhøj-moskeen skal kyles ud af Danmark på knæ og albuer og selve moskeen jævnes med jorden. Men sådan spiller det grundlovssikrede klaver ikke. Vi har religions- og ytringsfrihed her i landet, og det udnytter ekstremister og hadprædikanter kynisk til samfundsomstyrtende virksomhed.

Vi må tage det lille forbehold, at TV2-dokumentaren ikke har været vist endnu. Vi kender ikke det fulde indhold eller præmisserne for, hvordan udsendelsen er blevet til. Men det er næsten heller ikke nødvendigt. Det er ikke første gang, at Grimhøj-moskeen er i et yderst uheldigt offentligt søgelys. Adskillige Syrien- og Irak-krigere har haft tilknytning til denne moské, som er kendt for sine forbindelser til miljøer med ekstreme, islamistiske holdninger. Det er sin sag at lukke en moské eller en forening med ekstreme holdninger. Tænk blot på diskussionen om Hizb ut-Tahrir eller rockerkrigen i 1990erne. Men sidstnævnte kunne måske give inspiration. I 1990erne viste det sig i forhold til Grundloven umuligt at lukke rockerborgene. Til gengæld brugte politiet en stribe andre redskaber, herunder skattebetaling og sociale ydelser, til at stresse rockerne så meget, at man fik lukket nogenlunde ned for urolighederne.

Hadprædikanter er en anden sag. Men her må politi og anklagemyndighed lede efter alle de sprækker i lovgivningen, der gør det muligt på lignende vis at stresse Grimhøj-moskeen og andre arnesteder, der modarbejder det demokratiske ligeværdssamfund. Det må være slut med naiviteten. Der findes mennesker og miljøer i Danmark, som ikke vil acceptere eller direkte forsøger at nedbryde det samfund, vi kender og ønsker. De har ret til at mene, at et religiøst diktatur er bedre end demokrati. Vi er omvendt i vores gode ret til målbevidst at arbejde for at få dem smidt ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.