Berlingske Mener

Den forsvundne debat

Det er rent ud sagt trist at iagttage, hvor bange de tre gamle EU-venlige partier, Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative er for ethvert tilløb til en visionær debat om, hvad vi egentlig vil med det europæiske fællesskab.

Strudsepolitikken, som senest har været anført af det gamle hæderkronede EU-parti Venstre i anledning af Jens Rohdes kronik i Berlingske, har været udbredt i årevis – faktisk lige så længe som finanskrisen har raset over alt i Europa. Angsten for at mene noget om det EU, alle uden diskussion har en interesse i ikke alene overlever, men også fornyer sig, er udbredt.

Og imens kører der en debat i de fleste europæiske lande om netop fremtiden for Det Europæiske Fælleskab. Om der skal mere union eller ej? Om parlamentet skal styrkes? Om der skal være et mere tæt og forpligtende samarbejde om finanspolitikken med en bankunion som første skridt? Og meget mere. Her i Danmark brænder vi visionerne på bålet sammen med budbringerne. Ingen tør tage fat i det egentlige spørgsmål om Danmarks plads i Europa.

Forflygtigelsen sker på grund af en misforstået angst for vælgerne på trods af, at vælgerne ikke er så dumme, at de ikke ved, at det, der sker i Europa lige nu, er intet mindre end EUs skæbnetime. Diskussionen om Storbritanniens fortsatte medlemskab af dele eller hele EU kører på fuld styrke. Tysklands ønske om en tættere økonomisk union og Frankrigs ønske om vækstskabende initiativer ved siden af de vigtige budgetforhandlinger er blot nogle af de drøftelser, der foregår lige syd for Danmarks grænse. Alle disse enkeltspørgsmål knyttes op på et højere plan ved et enkelt spørgsmål, der handler om fremtiden for det europæiske samarbejde.

Hvor går vores grænser for Europas Forende Stater, og hvor meget føderation ønsker vi i virkeligheden? Der er der ingen tvivl om, at Rohdes kronik kan diskuteres, fordi den også er ønsketænkning fra parlamentets side. Men det er et debatoplæg, som kunne give anledning til en diskussion om, hvor meget union, vi ønsker. Vil vi have et parlamentarisk EU, hvor EU-parlamentet får større indflydelse på den demokratiske udvikling?

Eller vil vi gå briternes vej med et mindre EU og mere magt til nationalstaterne? Eller en kombination af de to. Og hvordan styrer vi et EU med en samarbejdskultur, som ofte ikke er rodfæstet i andet end en løs politisk og økonomisk struktur. Som euro’en hidtil har været. Og hvordan begrænser vi fortidens fordelingspolitik og støtteordninger. Alt sammen spørgsmål, som ivrigt diskuteres syd for den danske grænse. Der er nok at tage fat på. Men problemet er, at Venstre ikke er det eneste parti med en udviklet konfliktskyhed over EU.

Socialdemokratiet og de Konservative lider under det samme. Tiden er inde til, at de tre partier sætter sig sammen og kommer med et bud på EUs fremtid. Det er i virkeligheden den vigtigste udfordring. Danmark og Europa står over for. Uden et samlet EU har Danmark ikke mange chancer for at gøre sig gældende. Danmarks fremtid ligger i EU. Helst i hele EU uden forbehold. Men indtil da gerne med en visionær debat. Den vil vælgerne også have respekt for.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.