Berlingske Mener

Den danske EU-rabat

Statsminister Helle Thorning-Schmidts forhåbninger om at få en mia. kroner i rabat på medlemskabet af EU til regeringens 2020-plan bliver ikke let at få igennem. Hun rammer nemlig direkte ned i »den perfekte storm«, hvis man må bruge dette udtryk, idet en lang række lande har modsatrettede krav til det kommende budget oven i finanskrisens udfordringer.

Dertil kommer, at Kommissionen ønsker en forhøjelse af budgettet ud over inflationstakten, hvilket Storbritannien under ingen omstændigheder vil være med til. Så det er op ad bakke at skaffe den ene milliard til Thorning-­Schmidts slunkne kasse. Det udspil, det cypriotiske formandsland nu har fremlagt, har ikke taget højde for den danske rabat. Tvært­imod ønsker Kommissionen og EU-Parlamentet en stigning på fem procent i de kommende budgetter frem til 2020.

Det er langt over inflationen og langt mere, end en række lande er villige til at betale. Problemet for Danmark er, at en dansk rabat – den første nogensinde – vil komme til at drukne i en betændt diskussion om EU og EUs rolle de kommende syv år. Landbruget, strukturfonde og andre traditionelle budgetområder er i spil, og det er der en del lande, der ikke ønsker besparelser på.

Andre lande vil have flere penge sat af til grøn energi, vækstpakker og bankunion uden at give køb på de traditionelle ordninger. Det er især Tyskland og Storbritannien, der vil skære i budgetterne, mens en række sydeuropæiske lande og de »nye« lande i den østlige del af Europa med Polen i spidsen ikke ønsker at skære i diverse støtteordninger som f.eks. regionalfondene. Så selv om det danske ønske om en rabat er mikroskopisk i et samlet budget, der i de næste syv år kan løbe op i 8.000 mia. euro, er der for længst gået politik i forhandlingerne.

Det er ikke unormalt. Det sker hver eneste gang, der skal forhandles om et budget for en ny periode. Men denne gang er situationen mere alvorlig. Der er så dybe problemer i finansieringen, at det bliver svært at nå til enighed. Finanskrisen har heller ikke gjort det lettere, og der skal etableres en lang række nye finansieringsområder og sættes penge af til f.eks. bankunion og vækstpakker ved siden af de milliarder af euro, der gives ud til allerede eksisterende ordninger. Statsministeren har truet med at nedlægge veto, hvis ikke Danmark får rabatten.

Andre lande truer også med veto. Så det bliver en særdeles vanskelig proces at finde en løsning inden årets udgang. EU vokser eksplosivt. Det er nødvendigt at skære ind til benet for at få budgetterne til at hænge sammen. Det er komplet uforståeligt for befolkningerne i Europa, hvis ikke den store sparekniv bliver svunget over EU. En af måderne er at kigge kritisk på de mange ordninger, der findes, for at finde besparelser.

Hvis også man slanker selve administrationen i EU, vil det være et godt signal. Bureaukratiet findes, og man kan givetvis også indskrænke på det område. I det hele taget trænger EUs budgetter til en tur med sparekniven. Men i den proces bliver det svært for regeringen at bevare håbet om at få en mia. kroner til 2020-planen. Og så skal statsministeren finde pengene et andet sted.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.