Berlingske Mener

Danmarks akutte problem

Vi hører konstant om de danskere, der falder for dagpengegrænsen. Hvor mange det er, hersker der tvivl om.

Men uanset hvor stort et antal der berøres, er dagpengereformens konsekvenser ikke Danmarks mest akutte problem. De ledige, der nu falder for aldersgrænsen, får trods alt tilbudt kontanthjælp, som kun er 4.000 kr. før skat lavere end den månedlige ledighedsunderstøttelse. Og hvis de har formuer, der er for store til at udløse kontanthjælp, kan de få en uddannelsesydelse af en tilsvarende størrelse i et halvt år.

Det er derimod ved at være et akut problem for Danmark, at vi skaber alt for få nye arbejdspladser i den private sektor.

På den korte bane har det noget med den globale økonomiske krise at gøre. Men problemet fremtræder stadig mere tydeligt som det, det også er: strukturelt. Den er efterhånden rivende gal med pris/ydelsesforholdet, når det gælder de job, vi danskere gerne vil have.

Globaliseringen med internettet, den frie handel og frie vandring af mennesker og kapital over landegrænser, har grundlæggende ændret betingelserne. En bogholder i New Zealand, hvor de betaler væsentligt mindre personskat end i Danmark, kan ordne et dansk firmas regnskab billigere end hendes danske kollega. En grafisk designer i Letland er en tredjedel så dyr og alligevel ofte bedre end en tilsvarende dansk. En effektiv sekretær, der har holder styr på papirgangen ved rekruttering, som i mange firmaer foregår på engelsk, kan hyres i Bulgarien til en femtedel af, hvad hendes danske modstykke koster. Med ingeniører og IT-folk er historien den samme. Det er på tide, at vi ser i øjnene, at vi danskeres evne til at skabe værdi i mange tilfælde ikke er god nok til at retfærdiggøre vores høje lønninger. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får fundet ud af, hvordan vi får genskabt vores internationale konkurrenceevne. Vi må have en langsigtet plan for en kraftig reduktion af personskatterne - ikke for at sætte gang i forbruget - men fordi vi skal være mere konkurrencedygtige på vores pris/ydelsesforhold. Det er slet ikke nok, at vi gør os endnu dygtigere, som Socialdemokraterne altid siger. Omkostningsgabet i forhold til vore konkurrenter, ikke bare i Østeuropa og Asien, men også i Tyskland og Sverige, er simpelthen for stort til, at vi kan udligne det bare ved at øge vores produktivitet og forbedre vores kompetencer. Job-ligningen går kun op, hvis der sker forandringer på begge sider af lighedstegnet.

Det helt afgørende er samtidig, at de tiltag, der skal sættes i værk, finansieres ved en effektivisering af den store, dyre og tungt fungerende offentlige sektor. Det er de høje udgifter til at finansiere den, der i sidste instans dræber de private job i Danmark, fordi skatterne driver lønnen op. Forestillingen om, at en stor skattefinansieret offentlig sektor er forudsætningen for dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed, er en myte. Den trives i fagbevægelsen, hos Socialdemokraterne og i visse tænketanke. Men virkeligheden dementerer den hver eneste dag.

Aktuelle opinionsundersøgelser har til gengæld vist, at størstedelen af danskerne udmærket forstår, hvordan tingene hænger sammen. De er villige til både lønnedgang og offentlige besparelser, hvis det er nødvendigt for at genvinde vores konkurrenceevne. Nu mangler vi bare, at erkendelsen breder sig på Christiansborg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.