Berlingske mener

Byggeri på illusioner

»I den virkelige verden er det gas at bilde befolkningen ind, at flygtningelandsbyer skal være for folk på midlertidigt ophold.«

Opførelsen af en eller anden form for flygtningeboliger vil efter al sandsynlighed blive besluttet i løbet af foråret. Europas pivåbne og Danmarks halvåbne grænser betyder, at omkring 40.000 flygtninge og migranter plus deres sammenførte familier skal tilbydes boliger, børnehaver, skoler, sundhedspleje og andre velfærdstilbud i år. Nu diskuterer man i Folketinget, om de nye boliger skal bygges som større eller mindre »landsbyer« på afstand af byerne, eller om de skal bygges i tilknytning til byer, arbejdspladser og de eksisterende skoler, børnehaver og så videre. Dansk Folkeparti ønsker, at flygtningelandsbyerne og deres indbyggere skal isoleres, fordi flygtningene skal returnere til hjemlandene, når der er mulighed for det. Andre, heriblandt Socialdemokraterne, vil bruge flygtningebyerne til at aflaste kommunernes økonomi, men samtidig fastholde, at beboerne skal i arbejde og integreres hurtigst muligt.

Fælles for de to synspunkter er, at de bygger på illusioner. Dansk Folkepartis forestillinger om hjemsendelse af flygtningelandsbyernes indbyggere har ikke noget med virkeligheden at gøre. En flygtning er lig med en indvandrer og desværre i en kostbar udgave. I en ideel verden ville flygtninge ønske at vende hjem, når forholdene tillader det. Men her er der forsørgelse, sikkerhed, uddannelse og sundhed, samt en stor sandsynlighed for at få opholdstilladelse. Flygtninge og migranter får opholdstilladelse i Danmark, de bliver boende og hovedparten får deres familier hertil. Mærkværdigvis er der i EU himmelvid forskel på chancerne for at opnå asyl. Danmark ligger i toppen med henved 90 procent, mens anerkendelsesprocenten i Storbritannien i første halvår 2015 var 36. Østeuropa ligger i bunden.

I den virkelige verden er det gas at bilde befolkningen ind, at flygtningelandsbyer skal være for folk på midlertidigt ophold. Når flygtninge og migranter er rejst gennem det ene (sikre) land efter det andet for at komme til Danmark, bliver de i landet.

Lige så illusorisk er Socialdemokraternes og venstrefløjens drømme om at sende flygtninge og migranter i arbejde. I årtier har skiftende regeringer fundet på alle mulige tiltag for at få indvandrerne i arbejde. Resultatet har været elendigt. Nye flygtninge og indvandrere bliver en enorm økonomisk belastning, uanset om de skal bo på en pløjemark i Vestjylland eller bynært ved Næstved.

Realiteten er, at der må bygges nye boliger, der kan sættes op hurtigt. De skal have en størrelse, så nye ghettodannelser undgås og placeres under hensyn til bestående bebyggelser. Kan nogen forsørge sig selv, skal de naturligvis det. Men tilstrømningen er irreversibel og kommer til at koste milliarder af skattekroner, som ellers skulle bruges til velfærd for danskere. Regeringens seneste tal lyder på 48 milliarder til flygtningeudgifter frem til 2020, forudsat at tilstrømningen dykker efter i år, hvad den næppe gør. Presset på velfærdssamfundet vil fortsætte, indtil regeringen gør alvor af løfterne om at stoppe tilstrømningen eller indtil befolkningen vælger et folketing, der vil. Indtil da må regeringen naturligvis selv finde penge og boliger til de nye indbyggere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.