Vi poster stadig flere milliarder i offentlig velfærd. Alligevel er borgerne utilfredse. Mange føler ikke, at de får nok for pengene. En del af paradokset kan forklares med, at milliarderne i stigende grad går til bureaukrati. Som demonstreret i en række artikler i Berlingske er bureaukratiet i det offentlige vokset dramatisk over en årrække, og det antager til tider groteske former.
22. april 2011, 22:30
VK-regeringen har i sin 10-årige levetid sat rekord, hvad angår nye love og regler. Og Nyrup-regeringen før den var også rekord-holder. Allerede under Schlüter-regeringen i 80´erne blev bureaukratiet erklæret krig. »Nu skulle det være lettere at være dansker«. Men lige lidt har det hjulpet. Det er nærliggende at pege på kommunal-reformen. Formålet med at halvere antallet af kommuner var at udnytte stordriftsfordele og forbedre kvaliteten i den offentlige forvaltning.
Resultatet er foreløbig blevet, at antallet af bureaukrater i kommunerne vokser, mens der skæres ned på det servicepersonale, der betjener borgerne. Bureaukratiet er ikke blevet mindre med den øgede integration i EU. Åbne og ensartede markeder kræver ens regler, men ledsages også af europæisk detail-regulering i et omfang, som er helt unødvendigt. Vi har bevæget os i ind et samfund, hvor der hele tiden måles og evalueres og hvor bureaukrater, så snart de er ansat, må legitimere deres berettigelse med nye initiativer, der kræver endnu mere bureaukrati. Et typisk eksempel er regeringens nye indsats for at pleje de bedste talenter i folkeskolen. Det skal hver enkelt kommune nu udforme en »politik for« i stedet for bare at gøre det.
Allerede under Schlüter-regeringen i 80´erne blev bureaukratiet erklæret krig. »Nu skulle det være lettere at være dansker«. Men lige lidt har det hjulpet.
Et andet er de skiftende regeringers forsøg på at bekæmpe de administrative byrder i erhvervslivet af hensyn til de mindre virksomheder. For at måle fremskridtet er der opbygget et helt nyt målesystem, som i sig selv er ved at udvikle sig til en administrativ byrde. Den omfattende miljø-regulering er et tredje eksempel. I dagens Danmark sidder embedsmænd i Miljøministeriet og forskriver i detaljer, hvordan hver eneste dambrug skal indrettes teknisk, i stedet for at holde dambrugere ansvarlige ved at forlange, at de lever op til bestemte miljømål.
I A-kasserne fylder det regelsæt, der sætter rammerne for administration af understøttelse til ledige nu 22.575 sider. Bureaukratiet er svært at afskaffe, når de offentlige udgifter vokser så meget, som de gør. Det følger logisk, at vi kræver mere kontrol med, hvordan pengene anvendes. Øget privatisering kan derfor være en mulighed, - også selvom det i første omgang kræver mere kontrol. En anden løsning kan være at give kommunerne større frihed til selv at administrere udgifterne, men det medfører, at borgerne må acceptere forskelige standarder fra kommune til kommune.
En tredje kan være at sætte udløbsdatoer på love og regler, så de automatisk forsvinder, hvis de ikke fornyes. Løsninger skal der under alle omstændigheder findes. Borgernes tålmodighed er ved at være opbrugt.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten