Berlingske Mener

Blodfattige vismænd

Den, der havde sat næsen op efter nye bud på, hvordan vi kommer ud af det økonomiske dødvande, skuffes ved læsningen af gårsdagens rapport fra de økonomiske vismænd.

Vismændene maler et mere pessimistisk billede af de økonomiske fremtidsudsigter end regeringen. Deres forhåbninger om, at vi vil gå bedre tider i møde, knyttes alene til det forhold, at husholdningerne og virksomhederne i årevis har sparet penge op, som på et eller andet tidspunkt vil blive sat i omløb. Hvornår beror på folks tillid til fremtiden. Men den stimuleres ikke ved læsningen af vismændenes rapport, hvor der forudses en svagt stigende ledighed i de kommende to år. Det er der ifølge vismændene ikke rigtig noget at gøre ved. Deres eneste anbefaling til politikerne er finanspolitisk. De skal holde krudtet tørt og forberede sig på at stimulere økonomien i 2014, hvis det stadig ser skidt ud.

I mangel af nye vækst-ideer vil vismandsrapportens afsnit om arbejdsmarkedspolitikken nok tiltrække sig størst opmærksomhed. Her går vismændene ind i den aktuelle debat om effekterne af den dagpengereform, som er vedtaget og som fra årsskiftet forkorter dagpengeperioden fra fire til to år. Vismændene ser ingen grund til at forlænge dagpengeperioden midlertidigt, som fagforeninger og venstrefløjspolitikere nu har krævet i et års tid. Reformens gunstige virkninger på statsfinanserne og de lediges motivation til at komme i beskæftigelse er trods alt for store. Alligevel slår vismændene til lyd for et såkaldt konjunkturafhængigt dagpengesystem, hvor dagpengeperioden er lang i lavkonjunkturer og kortere i højkonjunkturer. Dog skal systemet være regelbundet, da det ellers vil friste politikere til kortsigtede løsninger til skade for samfundsøkonomien.

Vismændenes anbefaling af et konjunturafhængigt dagpengesystem forekommer malplaceret i den nuværende situation. I årevis har vismænd og andre fagøkonomer anbefalet en opstramning af dagpengesystemet. Nu har politikerne leveret varen, og så kommer økonomerne og stiller spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af den reform, som er under indfasning. Skal reformer virke, taler alt for, at de skal være enkle. Så er de også forståelige. En to års grænse for dagpenge er til forholde sig til og vil have en langvarig gunstig beskæftigelseseffekt. At erstatte den med en grænse, der svinger med konjunkturerne, vil kun skabe forvirring og dermed handlingslammelse hos de jobsøgende.

I stedet for nye dagpengereformer er der behov for politiske tiltag, der på lang sigt sætter gang i væksten og beskæftigelsen, så folk i mindre grad får brug for dagpenge.

Det er tiltag, der forbedrer de private virksomheders rammevilkår og øger effektiviteten i den offentlige sektor, så vi kan få skatterne sat ned. Det første tema er aktuelt under de igangværende finanslovsforhandlinger. Det er dagpengespørgsmålet desværre også. I hvert fald så længe Enhedslisten sidder med omkring bordet. Forhåbentlig glemmer politikerne vismændenes utidige dagpenge-ideer og koncentrerer sig om at forbedre de private virksomheders konkurrenceevne.Hvis de gør det, har de bidraget mere til at skabe en bedre økonomisk fremtid, end vismændene har med sin blodfattige halvårsrapport.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.