Det er ikke spørgsmålet om at spare - det er spørgsmålet om at nedlægge noget som ikke er aktuelt - og som kan genskabes hvis/når det bliver aktuelt.

Det, der skete for 20 år siden da WAPA brød sammen var at den grænse, der i påkomne tilfælde skal forsvares ligger i dag langt længere mod øst. Dem, der skal betjene de våben, der ligger i depoterne vil ikke være danske - og de er i øvrigt ikke uddannet endnu og bliver det forhåbentlig heller aldrig.

De "fejlindkøb", der har været. Mon ikke de har tjent deres formål? Jeg tænker her f.eks. på "Tårnfalken"....

Afghanistan og Libyen tjener ganske andre formål end de umiddelbare: De viser en evne og en vilje til at operere langt væk. Absolut - og relativt ...

Det var nok ikke uvelkomment at det kom til offentlighedens kendskab at man havde - midt i det hele - fået våbenleverancer fra Israel. Dvs. man kan godt glemme alt om at finde de våbendepoter, man evt. vil anvende i anden anledning. Den danske guldreserve er jo heller ikke oplagret rent fysisk i f.eks. Hobro....

Skak er et indisk spil med elefanter og løbere; Xerxes meldte pas til Platon ved Thermopylæ, det var mestre, der stemte på Torvet i Athen og Svejsergarden stoppede Hannibal, men der er brug for jyske seminarier med skolebotaniske haver for skolehaver og børnehaver i kolonihaver jordenom.

I et seminarium lærer man at så kundskabsfrø, så forsvaret her til lands er et miljøforbund med højskolesange og skovhøjskoler.

Sydslesvig har velholdte forhaver, lærere med en grøn botaniserkasse underviste ved Tønder Seminarium, Ribe er Skandinaviens ældste By, lærere med tegneblyanter underviste ved Ribe Seminarium og Esbjerg Aftenseminarium havde værkstedslærere, der underviser fædre fra alle erhverv.

Så bør man begrænse sine omkostninger til sit forsvar. Er det ikke derfor det hedder forsvarsministeriet og forsvarskommandoen? Så hold op med disse krige i Langbordistan.

Der er ingen taknemlighed for indblandingen og ingen interesser at forsvare.

Med det vi har set af ragnarok i Iraq og Afghanistan, hvor vi har fået største delen af befolkningerne på nakken og hvor udemokratiske kræfter nyder voldsomt meget fremme, synes jeg nok, det må give stof til eftertanke.
Den omtalte goodwill kan da vist ligge et meget lille sted.

Tro mig, Libyen ender i bedste fald som de 2 nævnte lokaliteter og mere sandsynligt som Somalia med pirateri i Middelhavet til følge.
Vi kan allerede nu ane tonerne blandt "oprørerne", i deres vrede over, at vi ikke spiller helt med på deres noder. Ligeledes kommer der lynhurtigt skarpe fordømmelser, når vore styrker rammer civile, når der skal bombes diffuse mål. Tro mig, det bliver hurtigt vendt til, at vi er ude på at dræbe så mange muhamedanere som muligt.

Ja ja, de råber op om frihed og demokrati, men det er alene for at lokke os med på deres side, i deres kamp for at rage magten til sig fra den siddende diktator, så de selv kan komme til fadet og slagte, plyndre og myrde deres nuværende modstandere. Blot et udslag af at tale med 2 tunger, som koranen påbyder dem, for at fremme egne interesser.

Som i dyreriget, vil den gamle førerhan blive fjernet, når han bliver ældre og mere svag. Der er kun respekt om den virkelig stærke og brutale leder. Helt tilsvarende er det i Muhamedanien.
For at få indblik i deres folkesjæl, kan man bare se, hvorledes de opfører sig her i landet. Her bekriger såkaldte "flygtninge" vores samfund, og vil omgøre det til en del af Muhamedanien, med os som undersåtter. De opfatter ganske enkelt vore civilsation som svag, og derfor skal den fjernes.

Glem alt om enighed i det, der burde være vores fælles kamp mod muhamedanismen. Der er alt for mange naive halalhippier, der har alt for meget magt endnu i Vesten. Og den med at arabiske lande skulle gå med sammen med os, er da det største selvbedrag, en fuldstændig absurd og forrykt naiv tankegang. Det vil aldrig ske til nogen virkelig gavn, ud over lidt spil for galleriet.

Vi skal, som jeg har skrevet utallige gange, bare holde snotten ved os selv, og lade dem slagte, plyndre, voldtage og dræbe, som det nu en gang er deres kultur, og som de altid forlanger, skal vi respektere deres hæslige kultur.
Det gør jeg så, så længe der udøver kulturen på egne territorier.

Der kommer først bedring i deres situation, når Internettet har fået oplyst de unge kvinder i Muhamedanien om, hvorledes vestlige kvinder lever i frihed og selvstændighed med egne penge, jobs og personlighed. Men det er desværre bare 20-40 for tidligt. Til den tid skal kvinderne sagtens selv klare den opgave på deres egen stille, ublodige, men ubehagelige måde.
Oplysning og lærdom er den eneste farbare vej frem, men det tager tid.

Idéen med at lade landene dele kapaciteter er besnærende, men ikke ny. Netop konflikten i Libyen er et eksempel på at det er ønsketænkning. Selv om de europæiske lande har "samme" idealer, så har de vidt forskellige måder at lade disse idealer komme til udtryk på. Der er kun seks lande - af Natos 27 medlemslande, der er villige til at bombe i Libyen. Havde Danmark ikke kampfly, der kan levere de nødvendige våben, kunne vi ikke bare have bedt Sverige eller Tyskland om at gøre det for os. Det er et faktum at nationalstaten lever i bedste velgående, og helt at dele magten med andre stater er utopisk ønsketænkning. Hvis Danmark stadig skal være en selvstændig nation, så skal vi have magtmidlet til at understrege det med.