Skal børnechecken afskaffes for de rigeste, diskuteres det danskere og politikere imellem i disse dage, og svaret på det spørgsmål burde egentlig være ret enkelt: Ja, gerne.
10. januar 2012, 22:30
Når blot en indtægtsgraduering eller en eventuelt fuld afskaffelse af en velfærdsydelse som denne ikke kommer til at stå alene, men gennemføres i sammenhæng med en større skatteomlægning, der enten giver børnefamilier et fradrag eller f.eks. lettelser i topskatten. Præcis som de Konservative og Liberal Alliance i går åbnede for, og som de Radikale tidligere har plæderet for.
Hvorfor nu det? vil borgere, som måske har fulgt den forargede dækning i Ekstra Bladet i de seneste uger om stenrige danskeres adgang til offentlige ydelser muligvis spørge. Er rationalet ikke netop, at de mest velbeslåede danskere har penge nok og derfor sagtens kan tåle at blive hindret adgangen til et velfærdsgode som børnechecken uden at blive kompenseret på anden vis? Skulle man ikke hellere bruge de betragtelige midler (børnechecken koster samfundet samlet 14,7 milliarder kroner om året), som en reform kunne indbringe, til at skabe større lighed og retfærdighed i samfundet og eventuelt, som en mor foreslog det i en nyhedsudsendelse på TV, anvende pengene til bedre normeringer i daginstitutionerne? Det er her, kæden hopper af for de venstrefløjsfolk, der ser en børnecheck-reform som en reel genvej til en millionærskat for de rigeste. Som en metode til at gøre omfordelingen mellem vellønnede og mindre vellønnede endnu mere massiv, end den er i forvejen i det danske samfund. For de millionærer, som i de seneste ugers tabloide dækning og i debatten om børnechecken er blevet hængt ud som luksusdyr, der på den ene side tjener godt og på den anden side har snablen dybt nede i de offentlige kasser, er jo omvendt karakteriseret ved, at de i forvejen betaler en tårnhøj skat til fællesskabet.
Forlanger man nu, at disse mennesker skal bidrage endnu mere, samtidig med at man afskærer dem adgangen til at få del i en af dette fællesskabs væsentlige ydelser som børnechecken, vil det ikke blot være endnu en udfordring af hele den sociale kontrakt i det danske samfund; den der handler om, at de, der tjener godt, med glæde betaler deres skat til fælles bedste. Man gør det også uattraktivt at arbejde og gøre en ekstra indsats for borgere i de højere indkomstgrupper. I en tid, hvor der råbes på vækst, vil det rent ud sagt være en katastrofe, som ikke bliver mindre af, at regeringen allerede har gennemført milliardstore skattestigninger. Nøjagtig samme tanke må man i øvrigt gøre sig i de overvejelser om brugerbetaling for det ene eller det andet, som af og til dukker op. Enhver bør kunne se det tåbelige i, at velbeslåede danske familiers midler først skal konfiskeres af et offentligt bureaukrati, som derefter bruger kræfter på at betale dem tilbage igen. Nu har alle, fra statsminister Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal til Lars Barfoed og Anders Samuelsen, erklæret, at debatten om børnechecken ikke er tabu. Fint nok. Det må så til gengæld åbne for, at genindførelsen af det fradrag, som børnechecken for efterhånden mange år siden afløste, kombineret med topskattelettelser ej heller længere forbliver et tabu. Tør man virkelig tro på, det kan være tilfældet?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten