Berlingske mener

Antallet betyder noget

Må man diskutere, hvor stort et antal mennesker der bør have asyl eller få familiesammenføring til Danmark hvert år?

Ja, naturligvis må man det. Men der var engang, hvor denne diskussion var et tabu. Hvor alene det at tale om asylsøgere som en gruppe, et antal, hvis størrelse var til debat, snarere end som menneskeskæbner, Danmark burde tage imod og hjælpe, var noget nær et tabu. Regeringsskiftet i 2001 forandrede den dagsorden. For naturligvis må det være lovligt at diskutere, hvor mange flygtninge Danmark skal give asyl. Selvfølgelig er det tilladeligt at sætte på dagsordenen, hvor mange mennesker der bør få familiesammenføring.

Grunden til, at dette tabu måtte brydes, var indlysende. Antallet betyder noget. Det betyder noget for, hvor vellykket en integration i det danske samfund, det er muligt at gennemføre. Ofte er der tale om mennesker fra vidt fremmede kulturer uden kendskab til det danske sprog og med store vanskeligheder, når det handler om at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det siger sig selv, at det for sådan en gruppe er lettere at integrere 5.000 mennesker, end det er at integrere 50.000.

Derudover er der signalgivningen til omverdenen. Et land, som via sin lovgivning fortæller den historie, at det er let at komme ind, vil næsten pr. automatik tiltrække flere asylsøgere. Er det samtidig et land med lukrative velfærdsordninger, vil presset uundgåeligt blive endnu større. Også når mennesker, der har fået opholdstilladelse, senere vil forsøge at få familien med ind. VKO-flertallets udlændingestramninger efter 2001 sendte det signal til omverdenen, at det ikke længere var så let at komme ind i Danmark. Det fik mange til at anklage Danmark for fremmedfjendskhed og for at isolere sig fra resten af verden. Intet var imidlertid mere forkert. For der kom flere udlændinge end nogensinde før til landet – blot nogle andre udlændinge.

Mens antallet af asylsøgere, opholdstilladelser og familiesammenføringer faldt, steg antallet af højt kvalificerede udlændinge, der kom til Danmark for at bidrage på det danske arbejdsmarked. Det var en god udvikling.Desværre er den ved at vende nu. Den nye regering har foretaget flere lempelser af VKO-udlændingelovgivningen. De kan synes mindre dramatiske, og nogle af dem er på overfladen blot udtryk for en tilbagevenden til lovgivningen før de seneste stramninger i 2010. Men signalet til omverdenen betyder som nævnt ofte mere end de konkrete paragraffer.

Således står det nu klart, at antallet af asylsøgere atter er begyndt at vokse – og vokse mærkbart. Samme udvikling ses endnu ikke, når det gælder familiesammenføringer, men her er formentlig tale om, at stigningen her kommer efterfølgende. Jo flere, der får asyl, des flere vil senere søge om at få en ægtefælle eller andre slægtninge her til landet.

Det er nødvendigt at følge situationen tæt i de kommende måneder og år. Fortsætter stigningen, bør et ansvarligt politisk flertal gribe ind og foretage nye stramninger. I modsat fald risikerer vi, at de integrations-problemer, man ser rundt omkring især i de større byer, bliver endnu værre. Det kan ingen være tjent med. Hverken dem der bor i Danmark i forvejen, eller dem vi trods en stram lovgivning måtte byde velkommen hertil.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.