Igen er løsningen inden for det offentlige - send flere penge - eller arbejd gratis. Ingen løsninger med at prioriterer anderledes inden for det nuværende budget. Sygefravær i samme størrelsesorden som i det private kunne også være en start.

Det demokratiske Tyskland, DDR, er vel efterhånden ved at gå i glemmebogen, men da republikken forsvandt i 1990 var begrædelsen over den eminente børnepasning, som forsvandt sammen med den, stor. Kunne vi dog blot stile mod samme niveau herhjemme, var ønsket hos mange af BUPL's medlemmer.

Ét af folkerepublikkens revolutionære tiltag, var oprettelsen af såkaldte "Dauerkindergärten" - langtidsbørnehaver -, hvor forældre kunne aflevere deres afkom mandag morgen og afhente det igen fredag aften, når arbejdsugen var omme.

DDR og dets Socialistiske Enhedsparti er forsvundet, men vi dog et revolutionært Enhedsparti (eller -liste, men hvad er det dog for en underlig idé at kalde et parti for en "liste"?)i Danmark, og intet vil jo være mere revolutionært, end at partiets medlemmer går i spidsen for dannelse af danske langtidsbørnehaver, som vil kunne danne grundlag for såvel en mere intensiv socialisering af ungerne, som for at deres forældre som aktivister kan bidrage til at overopfylde produktionsnormerne på deres arbejdspladser.

Børn og 2 heldagskarrierer er et rigtigt dårlig mix. Man bør derfor nøje overveje, hvad man helst vil og indrette karrieren og antallet af børn herefter. Det er ansvarsfraskrivning at overlade ungerne til det offentliges opdragelse,

Forældrenes andel af udgifterne til institutionernes drift er under en tredjedel. Det burde ikke kræve andet end politisk mod at hæve forældrebetalingen så kvaliteten kan blive bedre.

Mange børnefamilier kan sagtens finde penge til en højere betaling ved at spare på andet forbrug. Desuden kan man diskutere om børnepasning er en "kerneydelse" der skal finansieres af staten og hvis man nu mener det om man så ikke, i det mindste, kan have en behovs-afhængig betaling.