Berlingske mener

Afghansk parathed

Med befrielsen af Afghanistan fra dets terroristregime ønskede USA i 2001 at rykke terroren op med rode, så den ikke atter vandt fodfæste. Siden kom målet om demokratisering til, og Danmark har på begge felter ydet en indsats, der langt overstiger vores lands størrelse.

Med den seneste politiske aftale for den danske indsats er der blevet lagt op til et fornuftigt forløb for dansk tilbagetrækning i 2014.

Fra mørke og islamistisk fundamentalisme har Afghanistan taget turen fra en fejlslagen terrorstat til et samfund på vej. Meget er nået i retning af, at piger og kvinder kan tage del i samfundet. Der er etableret demokratiske, legitime institutioner, der har været afholdt frie valg, og et nyt valg er på vej i en situation, hvor Hamid Karzai træder tilbage. Selvsagt er det ikke blevet et land efter vestligt forbillede, men der er traditionelt et stykke vej fra, at demokratiske strukturer bliver indført, til de bliver rodfæstede. Der var en periode, hvor de politiske udmeldinger havde en noget urealistisk, feststemt retorik. Men i dag er de fleste ansvarlige regeringer på det rene med, at nok kan den internationale koalition trække sig ud i løbet af de næste knap to år, selvom den interne amerikanske diskussion knytter sig til, at en tilbagetrækning af de godt 100.000 soldater vil være til et niveau, hvor mellem 5.-15.000 resterer.

Afghanistan er politisk langt mere robust end tidligere, og den nye politiske aftale fra denne uge bygger i det store og hele videre på det mandat, der har været gældende for den danske indsats siden 2008. Det virker helt tilforladeligt for en umiddelbar betragtning, når offentligheden præsenteres for en bred politisk aftale. Sandheden er, at lige nedenunder ligger et mesterligt kursskifte, hvor særligt Socialistisk Folkeparti er løbet fra alt, hvad partiet hidtil har stået for. Det må betegnes som virkelig glædeligt, at SF er kommet under ansvarets åg og har udskiftet tidligere tiders golde pacifisme med en erkendelse af, at terrorister skal nedkæmpes. Samme frimodige erkendelse gælder i spørgsmålet om Mali, hvor udenrigsminister Villy Søvndal har lagt sig i selen for, at Danmark er med til at trænge islamistiske mørkemænd tilbage. Alene Enhedslisten står tilbage med sin modstand mod det danske engagement.

Spørgsmålet om dansk tilbagetrækning afgør vi dybest set ikke alene, men her kommer det an på vores nære allierede i USA og i anden række Storbritannien. Det er vigtigt at opretholde presset på den afghanske regering, således at den tager ansvar for egen sikkerhed.

Den sikkerhedssituation, verdenssamfundet må imødese for Afghanistan, er en noget anden, end det oprindeligt var forudset, hvor målet var en folkevalgt regering. I et frit samfund besidder de folkevalgte magten over territoriet og er eneste væbnede aktør, og der er således civil kontrol over hær, politi og myndigheder. Men i Afghanistan tyder alt på, at der vil være en flerhed af aktører, heriblandt korrupte politikere, militsgrupper, fraktioner, stammer, og det bliver næppe alt sammen kønt efter en dansk målestok, men i forhold til udgangspunktet er meget nået i det før så plagede land.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.