»Vergangenheitsbewältigung« er et flot og godt tysk ord, som blev taget i anvendelse efter sidste verdenskrig, og som beskriver det daværende Vesttysklands bestræbelse på at forlige sig med sin forfærdelige fortid. Østtyskerne mente ikke, at de havde samme behov for selvransagelse. Østtyskerne valgte i stedet at se sig selv som ofre for nazismens grusomheder fremfor at erkende, at de havde været med til at begå dem.
22. november 2011, 22:30
Måske er det Ole Sohns besøg hos partispidser og kammerater i det daværende østtyske diktatur, der har præget hans tankegang, og som har gjort det så svært for ham selv 20 år senere fuldt og helt at erkende sit ansvar som Moskvas betalte filialbestyrer i København.
Med sin faste tro på Ole Sohn må man håbe, at statsministeren har gjort sit hjemmearbejde godt. For hvis det nu viser sig, at Ole Sohn også har ladet sig »mistolke« om kontante pengeoverførsler, er han ikke bare selv færdig i politik. I så fald vil også
– Berlingske Mener
Senest har Ole Sohn efter massivt pres fra det ene vidne efter det andet erkendt, at han var »upræcis« og kunne »mistolkes«, da han for et år siden i TV2 påstod, at han havde standset strømmen af Moskva-guld, så snart han havde fået magten til det som Kommunisternes partiformand. Det passede alligevel ikke, erkendte han i blandt andet Berlingske i går. Tværtimod havde han kæmpet for at opretholde pengestrømmen for at undgå, at »hele lortet brød sammen,« som han udtrykte det.
Ole Sohns indrømmelse af både kendskab og medvirken til at modtage penge fra Moskva via overbetaling til Kommunisternes trykkeri er dog næppe nok til at få sagen til at gå væk. For hans løgn sidste år rejser jo spørgsmålet, om han også lyver, når han nægter at have modtaget kontante penge fra Moskva. Hvorfor skulle man tro på hans benægtelser i dét spørgsmål? Man kan naturligvis mene, at det rent moralsk er ligegyldigt, om de danske kommunister lod sig betale på den ene eller den anden måde, selv om man kan undre sig over, at Kommunisterne følte så stort behov for at skjule de kontante overførsler, hvis de var helt lovlige. Man kan nok godt regne med, at de medier, der dag for dag har fremlagt oplysninger om Ole Sohns deltagelse i overfaktureringen til trykkeriet, vil fortsætte jagten på oplysninger om kontante overførsler og Ole Sohns medvirken til dem.
Et af de få tænkende mennesker, som angiveligt nu føler sig helt tryg ved, at Ole Sohns »mistolkninger« er fuldt udredt, er statsminister Helle Thorning-Schmidt. På sit ugentlige pressemøde i går fastholdt hun gang på gang, at der ikke er behov for yderligere udredninger, fordi erhvervsministeren nu selv har forklaret det hele, og at sagen i øvrigt er 20 år gammel. Med eftertryk på »20«. Med sin faste tro på Ole Sohn må man håbe, at statsministeren har gjort sit hjemmearbejde godt. For hvis det nu viser sig, at Ole Sohn også har ladet sig »mistolke« om kontante pengeoverførsler, er han ikke bare selv færdig i politik. I så fald vil også statsministeren stå forpjusket og utroværdig tilbage.
Sagen Sohn handler ikke blot om, hvorvidt man kan have tillid til en mand, som gennem årtier støttede og ledede et parti, der samarbejdede så tæt med et blodigt regime, der var en trussel mod Danmark. Den handler især om hans løgnagtige udtalelser for et år siden. Den går ikke væk, før den er så grundigt undersøgt, som det kan lade sig gøre, eksempelvis af uafhængige historikere.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten