Indvandring der nytter
Mandag den 16. januar 2012, 10:20
Dæmoniseringen af de sidste ti års udlændingepolitik, som den kan høres blandt eksempelvis yngre veluddannede mennesker med ansættelse i det offentlige, bygger på nogle forunderlige myter. En af de underlige myter er, at den tidligere regering og dens støtteparti byggede mure op omkring Danmark. Men i statistikken kan man se, at antallet af udlændinge i Danmark eksploderede i de 10 år med VK-regeringen. Den udlændingepolitik, der blev indført i 2001, var overhovedet ikke fremmedfjendsk. Antallet af udlændinge, der arbejder og uddanner sig i Danmark, steg fra 16.000 i 2001 til knap 50.000 i 2010.