Værnepligten har fortsat en funktion for forsvaret.

Værnepligtens længde blev i forrige forsvarsforlig ændret, således at den i dag kun omfatter en generel fire måneders basisuddannelse. Forklaringerne på denne ændring skal bl.a. findes i politiske ønsker om at reducere udgifterne til værnepligten ved at nedsætte antallet af indkaldte og reducere værnepligtens længde. Værnepligten blev med andre ord tilpasset de udfordringer og vilkår, som forsvaret står overfor idag.

Denne ret enkle, men geniale konstruktion sikrer, at man bevarer en mulig genopbygning til en større volumen, hvis det måtte blive nødvendigt at genindkalde til yderligere uddannelse i en mere urolig situation mv. Omkostningerne til værnepligten holdes dermed på et beskedent minimum. Den korte værnepligtsuddannelse er dog samtidig en meget velegnet rekrutteringsbase for unge mennesker, der ønsker at prøve kræfter med forsvarets mange udfordringer. Mange unge mennesker med meget forskellig boglig, kulturel og skolemæssig baggrund rekrutteres gennem værneligtigen til forsvarets mangeartede uddannelser.

Ingen værnepligtige med fire måneders uddannelse udsendes i internationale opgaver. Kun unge, som melder sig frivilligt og som modtager yderligere professionel uddannelse på minimum et år, udsendes i international tjeneste.

Fjerner man værneligten, vil bl.a. mulighederne for hurtigere genopbygning og en mere mangfoldig rekrutteringsbase for forsvarets mangeartede uddannelser blive vanskeligere og sikkert også mere ressourcekrævende.

Spares der noget særligt ved at nedlægge værneligten? Det er næppe sikkert, da udgifterne og ressourcerne til løbende hvervekampagner, udstillinger, demontrationer og informationsmøder rundt om i landet mv. til forsvarets forskellige uddannelser skal øges for at opnå samme effekt som i dag. Der skal i det hele taget afsættes flere ressourcer til information af unge mennesker om de mulige uddannelser, end der anvendes i dag.

I dag har vi i Danmark en kort værnepligt, hvorfra mange hverves til videre uddannelse til officer, befalingsmand og til uddannelser af soldater til professionelle enheder. Der hverves også mere direkte fra gaden til visse professionelle enheder og til særlige ekspert uddannelser mv. Dette giver en fleksibel model, hvor unge mennesker har flere adgange til forsvaret. Det kan næppe gøres meget billigere og bedre.

Værneligten har haft en historisk funktion, der ikke længere er tilstede. Oprindeligt var den et vigtig led i demokratiets indførelse, ved at almindelige borgere påtog sig ansvaret for rigets sikkerhed, hvad der tidligere var begrundelsen for adlens privilegier. Siden har den været et praktisk grundlag for at kunne mobilisere en massehær til at stå i vejen for fjendtlige hærer, fra nærtbeliggende lande, som kunne tænkes at myldre ind over vore grænser.

Men nu mangler værnepligten en rationel begrundelse, og opretholdes udelukkende af traditionalistiske årsager. Idag består hæren af specialiserede enheder, der ikke mindst løser opgaver langt fra egne grænser. Et godt eksempel på, at en professionel hær er det rationelle svar på denne situation, kan man få ved at se på Tyskland. Her har man netop afskaffet værnepligten, selvom denne har haft en stærkere betydning end hos os. I Tyskland har man været meget skeptisk overfor en professionel hær, fordi man af historiske årsager har frygtet at hæren skulle udvikle sig til at være en stat i staten. Men nu er den rationelle tilgang trængt igennem, og det burde den også kunne gøre hos os, som har langt mindre grund til at frygte nogen form for militarisme.

Udover det rationelle element, passer værnepligten ikke til det moderne samfunds grundlæggende principper om ligestilling, og lighed for loven. Da man indførte værnepligten, var det nøjagtig lige så naturligt, at kun mænd blev værnepligtige, som at kun mænd havde stemmeret. Men i vore dages ligestillingsorienterede samfund, er det en grundlæggende uretfærdighed, at der stadigvæk kønsdiskrimineres på dette område. Af samme grund er det rent hykleri, at begrunde værnepligten med en folkelig forankring, for så må man jo tage udgangspunkt i en opfattelse af, at kvinderne ikke i samme grad er en del af folket som mændene. Kvinderne har ganske vist en såkaldt værneret, men den kan ikke bruges som argument i denne sammehæng, da den samme "ret" så også skulle være tilstrækkelig for mændenes vedkommende.

der er masser som vil ind og lege "røvere og soldater" på fuldtid, og lad dem endelig. gør det at blive soldat til en større uddannelse end i dag og lad dem som ikke har noget ønske om at blive, gå fri. sidstnævnte er spild af ressourcer.

Det vil værfe en fejltagelse at afskaffe værnepligten, da det er en afde ting, der holder danskerne sammen i form af en fælles reference desværre mest for mænd.
Man burde også øget antallet af unge mænd, der aftjener værnepligt, hvorved man samtidig kunne få samlet op på de unge mænd, der har svært ved at komme videre i livet med en eller anden form for uddannelse.
Det lærer samtidig unge mænd at stå op om morgenen.

Vi har ikke brug for værnepligten i dagens Danmark.
Overhovedet ikke.
Men hvem ved hvad der sker om 50 år eller om 100 år ?
Situationen i Syrien, Libyen med flere viser jo tydeligt at i modsætning til en hær af værnepligtige, så kan en hær af professionelle beordres til at skyde på befolkningen.
Vi kan ikke forestille os en sådan situation i Danmark i dag, men tiden kan ændre alt.
Derfor mener jeg at værnepligt er det yderste forsvar for demokratiet.

Eftersom selvforskyldte fjender som Libyen, Afganistan og Irak skal forbi det meste af Europa, for at komme til "fadet" er der ingen grund til at have til militær i Danmark.

Da Danmark er medlem af E.U. er der ingen naturlige fjender i miles omkreds og derfor er forsvaret ikke et forsvar, men en angrebsstyrke, der kun agerer når de store er med (en slags statsansatte voldsforbrydere).

Mange penge kunne spares ved at nedlægge det egentlige militær og kun bevare hjemmeværnet, hvis navn jo siger alt om hvad de skal beskæftige sig med.

Hvem skal dog beskytte riget hvis vi ikke har værnepligt - EU? Vi burde gøre som i gamle dage, 9 måneder værnepligt for infanterister, og cirka 40% SKAL ind.

Værnepligten er det bedste integrationsredskab vi har. Drenge fra alle landsdele samles og lærer hinanden at kende. Det skaber national samhørighed og social kapital.