Privatskoler skal selvfølgelig selv bestemme, hvem de vil have på skolen.
Derfor er de privatskoler.

I artiklen ”Private skoler kan bortvise efter behag” hører jeg at den gennemgående tone er lagt an som et spørgsmål om:
1) det er rimeligt at denne dreng er blevet retsmæssigt bortvist fra sin skole.
2) det er rimeligt at man som forældre kan stå i sådan en akut situation, både på rekordtid at skulle finde en ny skole til sit barn og varetage barnets traumatisering af at have modtage en bortvisning med stødende ordlyd.
Jeg har flere forskellige reaktioner på artiklen:
1) I stedet for kamp vil jeg som læser hellere appelleres til dér hvor jeg kan bidrage i sagen.
Jeg bliver ked af at der i artiklen bliver lagt op til at jeg som læser skal bidrage med min medfølelse og solidaritet skal holde med moderen og hendes syn på hvor synd det er for drengen at han er blevet bortvist. Jeg oplever det som en ubevidst appel til læserens pattedyrs reaktion om at hvis det er synd for nogen, så skal man holde med dem. Følgen er at det bliver til en ”våd avis” kamp mellem den ”liberale lovgivning” og læseren. Jeg kunne godt tænke mig Nyheder og debat indlæg løftet op på et niveau hvor vi (som læsere) ikke behøver at gå med ind i kampen, jeg vil hellere appelleres til dér hvor jeg kan bidrage i sagen.
2) K Bertrams argument med ”prøveperiode” finder jeg fejlplaceret i denne sammenhæng.
Kim Bertram, som er skoleleder på pågældende skole forsvarer sig med at skolen opererer med en 3mdr prøveperiode. Jeg kunne ikke hører ud af artiklen, at drengen havde modtage et brev med at hans 3 mdr’s prøveperiode på skolen var ophørt og at skolen ikke længere ønskede at forlænge samarbejdet. Hvilket gør K Bertrams argument for fejlplaceret i denne sammenhæng.
Jeg gad vide om den skole politik var forældrene og drengen bekendt / bevidst igennem ”skolens leveregler” som de har skrevet under på før skolestart. Måske er det derfor moderem og drengen er blevet forvirret og går i affekt over deres behandling, når de nu er fejlramt ved at blive bortvist i stedet for endt prøveperiode. Ellers savner jeg også en saglig håndtering fra skolens side om at gå ind i barnets problematik. Eller mere seriøst viderebringe problemet til forældrene, hvis ikke skolen føler sig i stand til at håndtere det.
3) Jeg savner generelt at forældre tillader sig at vejlede deres børn og give dem bedre muligheder for hvordan de kan håndtere de svære følelser der opstår i skolekonflikter.
Jeg hører ikke at moderen tager drengen alvorligt ved at spørge ind til hans anstrengende adfærd. Der må jo have foreligget en episode, som har an ledt skolen til at bortvise drengen. På trods af at det ikke er overordnet er meningsfyldt at løse problemet ved bortvisning, så er det at overse sagens egentlige omdrejningspunkt, at der har foreligget en, eller flere begivenheder, hvor drengen ikke har kunne takle den situation han har været i.
Jeg savner generelt at forældre tillader sig at se at deres børn (ikke er voksne unikaer, der altid har ret, ved bedst og derfor kan håndtere alle deres situationer selv) har brug for vejledning i hvordan man hensigtsmæssigt skal reagere i situationer hvor man føler sig overset, trængt op i en krog, føler sig ustimuleret (keder sig) og ikke kan koncentrere den kæmpe energi de har i kroppen til kognitiv indlæring. Hvilket er meget almindelige situationer børn er udsat for i skoler. Det er godt og heldigt at den nye skoleplacering er god for Alexander. Jeg håber for ham at han igen møder sig selv i konfrontationer hvor han får lært at overskue sine følelser, så han kan give sig selv til kende på en ”ikke krænkende” måde. Både over for andre, men ikke mindst ham selv.
:o) Næste gang vil jeg gerne høre fra børn hvor det lykkes og hvordan de kom til det ♡
Tak
Jamina Mokrzyczka

Kære Heidi Thestrup,
Det glæder mig at I har haft en god oplevelse med skolen. Det glæder mig at I har oplevet en procedure, der handlede om én mundtlig og én skriftlig advarsel og såfremt der ikke var bedring, et farvel. Vi har blot ikke fået nogen af delene. Jeg har aldrig modtaget nogen som helst breve med posten og ej heller mundtligt, der skulle give nogen som helst antydning af, at han var i fare for at miste sin skoleret.
Den 8. okt. sendte Sydkysten dog et brev om, at han havde fået en eftersidning for at snakke. Eftersidningen var sat til den 22.okt.!! Altså en eftersidning sat til 11 dage senere end den bortvisning, skolen sendte 3 dage efter. Dette er den skriftlige påtale Berlingske taler om. Der var 4 børn, der fik eftersidning dén time.
Jeg er ikke bekendt med, at min søn ikke er skoleklar. Han blev interviewet i over en time før sommerferien af skolelederen og gennemførte en 3 timers optagelsesprøve, hvor han i alle tre fag, engelsk, dansk og matematik, scorede 10 til trods for, at han ikke som resten havde haft engelsk fra 1.klasse, men fra 3.klasse. Jeg har heller ikke fået svar på fra skolen, hvilke konkrete eksempler, der ligger til grund for skolens meget nedsættende karaktérbeskrivelser i bortvisningsbrevet. Det har vi ved talrige henvendelser skriftligt og ved personligt fremmøde efterfølgende efterspurgt. Naturligvis! Det ville du også selv have gjort. Pludselig går dit barn hjemme og du kan ikke få svar på hvorfor.
Vendinger som 'folk, der ikke gider opdrage deres børn' og 'uacceptabel adfærd' ligger desværre påfaldende tæt på det ordvalg skolen anvendte i sit afskedsbrev, men da medlemmerne af skolekreds og forældrekreds ikke fremgår af hjemmesiden, kan jeg ikke vurdere, om du er medlem heraf og af denne grund understøtter denne udokumenterede måde at kommunikere på. Vi har bedt skolen om konkrete eksempler og aldrig fået dem. Jeg hæfter mig ved, at du går efter personer og ikke principper hér. Det er ikke noget, der har nogen berettigelse på et medie som dette. Principper er lige nøjagtig, hvad vi har efterspurgt. Det er et fuldstændig basalt krav at stille enhver, og det er skolen og ikke os, der har forbrudt sig mod såvel ikke-skrevne som uskrevne medmenneskelige love om procedure for bortvisning. De du anfører herover ville jeg jeg bestemt ville understøtte (hvis blot de var blevet anvendt). Jeg kan oplyse at begge drenge under hele forløbet har været spurgt om de var parate til at stille op for at hjælpe andre børn til, at det aldrig nogensinde sker igen for andre. Det har de været. Også godt støttet af en række forældre samt skoleledere langs hele Sydkysten, der heller aldrig har hørt om noget lignende. Ligeså påfaldende er det, at 2 nye elever er sat i stilling til at møde skoledagen efter.
Dén fortolkning af 3 måneders prøvetid som skolen har eksekveret tror jeg næppe at ét eneste forældrepar ville acceptere. Det ville jo betyde, at skal dit barn på Sydkystens Privatskole, så husk at stå stand-by i 3 måneder, for du kan aldrig vide, om barnet en dag kommer hjem og ikke skal derover igen.
Du er meget velkommen til at kontakte mig privat, hvis du har oplysninger, der kan føre til opklaring af, hvad min søn har gjort, der er så forfærdeligt, at det har ført til hans afsked fra skolen.
Mvh Pernille Svensson

Jeg er rystet over hvad jeg har læst i denne "tynde" sag. Rystet over at en mor vil udstille sit barn på forsiden af aviser og i TV-programmer, med navns nævnelse, billede og det hele. Jeg er rystet over at en journalist vil medvirke til dette og var ikke klar over at Berlingske havde så voldsomme "agurketider".
Vi har haft børn på den pågældende skole i snart 12 år - 2 går der endnu. Vi har altid fået at vide at 1. advarsel er mudtlig, 2. advarsel er skriftlig og 3. advarsel er et "Farvel". Dette har vi sat stor pris på, fordi det har gjort skolen mindre attråværdig for folk der ikke gider opdrage deres børn, og folk som ikke formår at gøre deres børn "skoleklar". Dvs. at vores børn, der godt kan opføre sig ordentligt, har kunnet gå på skolen i fred og ro uden at blive "generet" af børn med en uacceptabel adfærd. Vi har dog, igennem årene, været meget generet af at der ofte kommer nye elever til, som åbenbart aldrig har lært hverken at opføre sig ordentligt, eller at indgå i socialt samvær med andre børn, på en ordentlig måde. Skolen gør en kæmpe indsats - nogle gange for stor, efter min mening - for at "hjælpe" disse børn på rette vej og få dem op på et acceptabelt fagligt niveau, hvilket "stjæler" en masse tid fra "de søde børn" som har gået på skolen siden Børnehaveklassen. Men når de "redder" bare ét barn fra at blive kastet videre rundt i skolesystemet, er det jo det hele værd.
At der skulle være noget i vejen med at skolen afviser at undevise et barn, som skolen ikke finder "egnet" til at gå på skolen, endda indenfor de første 3 måneders "prøvetid", kan jeg slet ikke se noget galt i. Havde moderen til det pågældende barn bare brugt lidt af den tid og energi hun nu bruger på at rende pressen på dørene, på at forklare sin søn om samfundets spilleregler og konsekvensen af dårlig opførsel, så ville stakkels lille Alexander måske være blevet skånet for hele denne "traumatiske" oplevelse, som hun kalder det. Jeg forstår til fulde hvis skolelederen Kim Bertram ikke ønsker at kommentere yderligere på denne sag, og regner med at han vælger denne taktik af hensyn til barnet. For i mine øjne har han intet at skulle "forklare".

Det er ikke iorden at man bare bortviser børn på denne måde. Man skal huske at der ikke er organiseret støtte til nogle af parterne som i arbejdsgiver/arbejdstager sammenhæng. Derfor kan man ikke bare sige at det er reglerne.
Der hersker ingen tvivl om at privatskolerne har medvind fordi folkeskolen ikke fungerer. Blandt andet på grung af vage regelformuleringer og krav til eleverne. Det er derfor fint at man har mulighed for at skifte til privat, dog synes jeg at der burde være fuld kompensation således at valget er ens eget.
Hvis folkeskolen vil overleve må man skele til konkurrenterne og levere det kunderne i forretningen vil have.
Men det er ikke iorden at man bare bortviser ørn fra en privat skole uden at advare eller anvise hvad forældre kan hjælpe med til for at få dette på skinner.
Det har tilsyne udviklet sig sådan at privatskolernes lærere har præcise mål for karakter niveauet i deres klasser, og er der nogle elever som skal hjælpes lidt ekstra i en periode, ønsker man ikke som skole/lærer at gøre denne indsats. Istedet er det bare UD.
Vi har oplevet det samme på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium.

Privatskolerne skal selvfølgelig stadig bevare deres ret til at vælge hvilke børn, som skal gå på den enkelte skole. Men Privatskolerne bør som minimun være underlagt et regelsæt omkring håndteringen af en eventuel bortvisning.

Der skal være krav om en saglig sagsbehandling samt krav til privatskolen om undervisningstilbud indtil bortvisningen effektueres for at sikre barnets fortsatte skolegang. Ingen privatskoler skal kunne bortvise elever med dags varsel med mindre at tilfældet er ualmindeligt groft.

Privatskoler er som det øvrige samfund underlagt en hvis form for etisk og moralsk kodex. Derfor må det i en bortvisningsag forventes, at de implicerede parter får en anstændig behandling. At privatskolen har ret til at bortvise en elev må aldrig tilsidesætte barnets tarv.

Uden at kende andet til Alexanders sag end artiklen i Berlingske, så fremgår det meget klart, at Sydkystens Privatskole ikke har værnet om barnets tarv. Det er helt igennem uanstændigt, at skolen ikke har indkaldt forældrene til møde for at begrunde/uddybe bortvisningen, før den blev effektueret.

Det er envidere fuldstændig uforståeligt og uden ansvar for barnets forsatte læring, at Sydkystens Privatskole skriver og sender brev til familien i efterårsferien og fuldstændigt overlader Alexanders fremtidige skolegang til forældrene alene.

Hvad kan en 11 årig dreng have gjort, der er så slemt, at det berettiger til en bortvisning, i stedet for at man kunne skilles i fordragelighed, når der var fundet en anden skole til Alexander. Tænk hvis man på arbejdsmarkedet skaffede sig af med sine medarbejdere på samme vis – sikken et ramaskrig der ville blive! Sådan kan man ikke behandle voksne - men børn må man åbenbart godt!

Desværre er denne sag ikke et enestående eksempel. Personligt har jeg nyligt kenskab til et andet eksempel værre end dette. Et eksempel, hvor også barnets tarv er blevet groft tilsidesat, for at en inkompetent skoleleder/bestyrelse kunne vise handlekraft. Dette endda efter at skolen havde ofret meget tid og mange penge på skabe skolens værdigrundlag med tilhørende konflikthåndteringsmodel uden overhovedet at være i stand til at anvende selvsamme.

Drengen fik en advarsel og det medførte åbenbart ikke den ønskede adfærdsændring - hvad havde han og familien forestillet sig?

Nu har han lært noget og ingen er kommet til skade.

Hvordan kan en journalist tage en så dårlig sag frem ?
1. Den "stakkels" dreng er kommet på "forsiden" (Det vil forfølge ham længe)
2. Den pågældende skole har blot som i alle "elevansættelsforhold" givet drengen 3 måneders prøvetid. (Han bestod ikke)
3. Han er jo begyndt i en ny privatskole, hvad er så problemet.
Det er den mest "tynde" sag jeg har set i lange tider.
Slut: Opdrag ungerne hjemmefra, så undgår de dette trauma.

Selvfølgelig er det i orden at frie skoler kan bortvise. Det fuldstændigt konsekvensløse miljø der er i store dele af Folkeskolen er ikke vejen frem. Folkeskolen producerer masser af funtionelle analfabeter.

I stedet for at klandre den frie skole for at ens lille pode er blevet bortvist, burde man som forælder tage ansvar for om podens opførsel nu også er i orden - altså om den opdragelse man giver er i orden. Grib i egen barm, fremfor at klynke.

Hvornår stopper dit barns dårlige opførsel med at være de andres skyld, og hvornår begynder det at være dit ansvar som forælder?

Spejderbevægelsen er en grundskole for seminarier. Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 deltagere fra mange lande uden nogen pædagogiske problemer, en patrulje hos spejdere har aldersfordeling som hos søskende, spejderlejre er velfungerende jorden om og flygtningelejre med gartnerier på Lolland og Malta er en opgave for spejdere og Boys Brigade.