Begrundelsen: Politikerne, ønsker en form for magtbegærd,og bør derfor altid nøje undersøges, hvis nogle så ikke ønsker det, så kan de jo bare blande sig udenom. Finde et andet "job".

Det er jo også ordene de bruger, når (kassedamen sygehjælperen eller skraldemanden) blev fyret.

Når politikeres egen begærlighed udøves på samfundets bekostning, bør der altid være en "journalist" tilstede. Samfundet´s "ØJE"og "ØRE", med retten til "Ytringsfriheden", og beskyttelse af sine "vidner", bør aldrig fjernes.

Over alt, sker der fejl. Det sker også hos journalisterne, men da de kun er samfundet´s øjne og ører, bør de ikke tages så alvorligt, som når "politisk begærd" forsøger at overtage.

Dette er altid noget af det første jeg spørger mine kunder om, når de udtrykker et ønske om at lancere dem selv, deres virksomhed el. produkter på en hvilken som helst platform...

Er formålet at branding/awareness, er formålet at skabe kontakt til venner/bekendte på et personligt niveau el. er formålet at skabe rammer for politisk debat?

Søren Pind skal da som alle andre have lov til at have en lukket profil, hvis han ønsker det. Men det er ganske alm. sund fornuft, at hvis man som offentlig kendt person udtrykker radikale holdninger, så må man også stå til ansvar for de følger det kan have. Det burde politikere af alle da vide. Ellers skulle Pind nok have fundet sig et andet - mindre offentligt - erhverv.

Se bare www.b.dk egne regler for "god tone i debatten". De forbeholder sig retten til at fjerne kommentarer, "som indeholder personangreb på debattører, journalisten eller andre personer".

Rammerne er sat, sådan er reglerne - spil med eller find en anden legeplads.

P.s. Hvorfor kræver I adresse/postnr. for at kommentere på en simpel artikel?

Det er absolut uacceptabelt. Det ville jo svare til, at pressenævnet ikke greb ind, overfor en avis med den begrundelse at den ikke kunne købes i løssalg.

Man kan konstatere at visse dele af pressen ikke ønsker nogen form for moral eller etik, alternativt dobbeltmoral.

Hvis man ønsker at det slal være en privat facebook profil, så må det være essentielt at den kun giver adgang til personlige bekendskaber altså personer som Pind har et personligt forhold til.

Jeg forstår ikke hvilken interesse en politiker kan have i at ytre sig om politiske spørgsmål i et lukket forum. Altså står politikere inde for hvad de siger kan det vel offentliggøres - eller hvad? De må vel alle have en interesse i at få bredt deres budskab ud så meget som muligt, og når Søren Pind må ty til at ytre sig på facebook er det vel kun fordi han ikke kan komme til at gøre det andre steder? TV/Radio/Avis.

Søren Pind er folkevalgt, og så må han også stå til ansvar for hans helt utilstedelige opførsel i det offentlige rum. Og selvfølgelig er en ministers Facebook-profil med 4.000 "venner" et offentligt rum, hvis nogen mener noget andet, er det udelukkende af taktiske grunde.

Er der ikke snart valg?

I den konkrete sag er det vel mest Rønn og Pind, der miskreditere sig selv. Bortset fra det må politikkerne vel som andre have deres private rum også på Facebook. Spørgsmålet er om det stadig er "privat", når man har 4000 venner heriblandt mange mediefolk? Denne sag viser vel, at det ikke længere er privat.

I genier, der mener, at det klart ligger uden for det man "med rette" kan kalde et privat frirum, når det drejer sig om 4.100 facebookvenner i et IKKE OFFENTLIGT forum, I må jo kunne forklare os andre uvidende, hvornår man så frit kan ytre sig i et privat frirum. Hvor mange eller hvor få mennesker skal være til stede i en debat eller et lukket politisk møde, før I vil begrænse eller tillade ytringsfriheden i det private rum? Ved hvor mange personer går grænsen? Lad os få et klart svar. Hvis I ikke kan/vil oplyse en grænse for antallet af personer, hvor en privat debat efter jeres mening ikke længere skal være privat, så man som debattører antalsmæssigt kan holde sig indenfor denne grænse uden at riskere at få ørerne I maskinen, så kan jeg ikke se andet, end at I har et meget alvorligt demokratisk problem. Er det 10, 50, 100, 250, 500, 1.000, 2.000 eller flere personer som er den magiske grænse, hvor jeres totalitære og til offentlighedsfascisme grænsende undertrykkelse af den frie debat i et privat forum sætter ind? Grænsen er jo også interessant fsv. angår hvornår fagpersoner og politiske modstandere har et privat frirum til at ytre sig om og miskrediterer politikere, de ikke er enige med. Lad os få et klart svar, gerne også fra Claus Haagen Jensen. Han er jo juraprofessor, har rejst sagen og må derfor kunne forklare os, hvor antalsgrænsen ligger, før han ikke vil føle det "ulækkert". Det skal muligvis "bero på et skøn", men det er da vist bare en dårlig undskyldning for at ville have ret til undertrykke den private ytringsfrihed, når det passer én.

Søren Pind er som fremtrædende politiker en offentlig person. Hans Facebookside - hvis "venne"-antal angiveligt løber op i mere end 4000 - må betragtes som et led i politikeren Søren Pinds præsentation af sig selv og sit virke overfor offentligheden. Det forhold at siden formelt er lukket, dvs. begrænset til kun at give adgang for "venner", kan ikke ændre dette. Udsagnet må betragtes som afgivet overfor offentligheden, præcis ligesom dav. justitsminister Brian Mikkelsens udsagn om prof., dr. jur. Henning Koch i december 2009 i anledning af tuneserloven.

MF´er og ministre har en meget betydelig magt. En del af den magt er den offentlige megafon, som ikke mindst ministre har adgang til: at et hvilket som helst udsagn af nogen medial interesse kan blive slået stort op. Det er ikke forbudt en politiker at kritisere en eksperts udtalelser. Men uligheden i magtforholdet mellem politikeren og eksperten gør at politikeren - moralsk betragtet - bør holde sig meget tilbage med det. Ministeren bør acceptere, at han kun til en vis grad kan svare igen. Sådan bør magtens vilkår være.

Noget andet er så om Søren Pinds betragtninger rent sagligt set er grundløse. Det er sværere at vurdere. Det er givet at i en interviewsituation kommer mange jurister og andre eksperter nok til at svare lidt på bedste beskub, når de bliver bedt om en hurtig kommentar. Når spørgsmålet angår et område, der vitterlig ikke er dækket af præcise regler - og det var Birthe Rønn Hornbechs optræden ikke - så bliver ekspertsvaret gerne lidt frit. Og voila, så har man den journalistiske konklusion: en ekspert udtaler at politikeren X har opført sig "grotesk". I farten bemærker hverken journalisten eller eksperten, at det kan diskuteres om dette nu er en juridisk bedømmelse, eller blot en udtalelse baseret på ekspertens almindelige sunde fornuft.

Det er forståeligt, hvis Søren Pind - som jo en passant selv har faglig indsigt i det statsretlige - kan føle sig frustreret over den situation, hvor fagkyndige udtaler sig kritisk uden altid at gøre det helt klart, hvor grænserne for det faglige går. Men det ændrer ikke ved konklusionen: han bør - moralsk set - finde sig i det.

Søren Pind bør opføre sig ordentligt. Det gør vi andre, også på nettet. Men når det nu er Pind, der vælger epitetet "medieliderlig", skal CHJ bare tage det som en kompliment.

måske det er en af Milina Penkowas bortløbne pelsløse.