Da kan konsekvensen meget let blive, at der afstedkommes en selvopfyldende profeti. Vi lever jo i et samfund, der i det væsentlige skaber psykisk syge børn på samlebånd, hvor forældreevnen er blevet en statslig opgave, hvorfor normalitetsfaktoren gør den sandhed gældende, at når mange nok, har det på samme måde, da er de normale. Og det uanset hvor psykisk syge de er. Gennemsnitsnormaliteten i det danske/vestlige samfund er i dag narcissistisk personlighedsforstyrret. Men på grund af det store antal, da hæfter ingen sig ved, at det er smart at være individualist = narcissist!

På basis af dit svar, Peter, om behov for lang tids kontakte mellem patient og behandler,håber jeg, udsendelsen også kan medføre en snak om, at de nærmeste pårørende til patienten tages alvorlig. Vi oplever jo gang på gang, det, du viser i din udsendelse - "men han/hun fejler jo ingenting! Der er ikke noget at se! " - kommentaren, alt medens vi kæmper for at få hjælp til den syge, der heller ikke selv vil erkende, hvor slemt det står til. Mange tragedier kunne afværges, hvis man tog os, der er "langtidsopservatører" alvorligt og mange, mange kunne hjælpes - De behøver ikke blive helte, jeg vil være glad om de blot kunne få et liv!

Jeg har desværre flere i den nærmeste omgangskreds, som er "gale" og jeg kan slet ikke forstå, at DR fremstiller psykiske sygdomme, som noget der næsten ikke engang kan ses. Det er faktisk mere eller mindre en hån overfor de syge og en så barnagtig og naiv fremstilling, at alle der faktisk ved noget om psykiske lidelser slår ud med hænderne i afmagt. Det er så enfoldig en udsendelse og kampagne, at det gør ondt.
Den mest alvorlige diagnose som skitzofreni er ødelæggende for de fleste liv og ikke mindst deres familier lever i evig angst for at psykoserne bryder frem igen. Når man så ser de lettere psykisk syge i udsendelsen så svarer det til at vise helbredte kræftpatienter i X-faktor til at vise at kræft da ikke er noget problem.

Udsendelsen og Sundhedsstyrelsens kampagne er vældig godhjertet men himmelråbende enfoldig.

Dagens Danmark i virkeligheden !!!!

Jeg synes det er sjovt, at nogen påpeger at der kræver, en længere konsultation med en patient, før end man kan vudere hvilken diagnose den enkle skal have...

Men indefor det offentlige, der er det tit kun en eller 2 samtaler, der skal afgøre om en person, skal have den ene eller den anden ydelse.. Personligt kom jeg 2 gange, af 1 time, og fik jeg en hele anden vurdering, af den psykiater, der skulle bestemme i min egen sag. Og vedkommende havde en helt anden vurdering, end de andre læger og psykologer er kommet frem til, ved længere tids konsultationer. Men her tæller den sidste psykiater det hele, og selvom jeg efterfølgene har fået at vide, at de andre af mine læger og psykologer, at de ikke kan give den "rigtige psykiater" ret i min vurdering..

Men det betyder jo så bare ikke noget for min sag, for jeg er vuderet til, at lide af personligheds forstyrrelse ???. Og at jeg måske på et senere tindspunkt, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, på ordinær vilkår, eller med enkle vilkår.. Det har så forløbigt betydet, for min egen sitiuation, at jeg efter et trafikuheld, hvor jeg gik i chok og efter 1 år på sygedagpenge, så nu har været 3 år på kontanthjælp. Er dog lige blevet visiteret til et fleksjob, men skal først finde et job, men det er jo slet ikke nemt, så den står forsat på en kontanthjælp...

Men hvis jeg der imod, kunne have fået en mere rigtigt diagnose, på det som jeg lider af. Som jeg efterfølgene har fundet ud af, social fobi, samt depression. Så kunne jeg måske have fået et fleksjob lige efter sygedagpengene. Og således ikke har haft den, hårde kamp imod det offentlige system, som jeg har haft igennem de sidste par år. Da det har betydet, at jeg er kommet længere ned rent psykisk, og nu står det helt klart, at jeg nok aldrig kommer tilbage til et fuldtids arbejde..

Så en ting er at man siger, at man skal bruge længere tid til at vudrere hvilken, diagnose den enkle patient skal have. Men sådan er det så bare ikke i dagens Danmark. Og derfor kommer der tit ofre, ud af denne sitiuationer. Og desværre, er jeg så en af dem..

For at sende et program, som viser hvor tæt på det normale psysisk syge kan være. Svært syge/handicappede har næppe glæde af programmet, men hvis man som jeg selv er tæt på det normale er programmet gavnligt. Det som jeg savner i programmet og det resterende moderne samfund er en forståelse af, at åbenhed om en psykiatrisk diagnose ikke nødvendigvis er saliggørende for alle psykisk syge/handicappede. For eget vedkommende har det været ganske afskyligt at opleve inden for de sidste 10-15 år at min omverden mener den har krav på åbenhed. At almindelige mennesker ingen forståelse har for min lidelse er da en ærlig sag, så længe de bare indrømmer at det er noget de slet ikke kan forholde sig til. Jeg ser mine vanskeligheder som mine egne, og ikke andres. Jeg deler dem med de meget få mennesker som kender mig godt nok til forstå hvad det hele drjer sig om. Min lidelse er medfødt og kronisk og kan ikke behandles medicinsk; jeg skammer ikke over den men prøver at skjule de vanskelighedder den fører med sig, så godt som jeg kan. Når andre mennsker (læs kollegaer) har fortalt mig at ville have været lettere for mig, og at de ville have forstået alting bedre hvis jeg havde været åben om det fra start, så aner de slet ikke hvad de taler om. De eneste de har været gode til er at stigmatisere mig. Jeg er alligevel kun god nok når jeg siger og gør det samme som alle andre. Hvorfor er der ingen, der kan forstå den vrede og fustration jeg føler over deres indblanding? Hvorfor er der selvfede mennesker, som tager "hensyn" til mig uden at spørge MIG, om jeg var kan bruge det til noget? De vil altid SELV synes at de gør noget FOR mig, mens jeg synes de gør noget IMOD mig.

faktaboks om psykofarmaka og Danmarks tilstand anno 2012:
”… på trods af at vi danske er verdens lykkeligste folk og fæ, ´faa hundred tusind hver dag tage psykofarmaka – det er nej flot´: 218.000 indtage angstdæmpende, 270.00 sluge sovemedicin alt imedens 462.000 tage antidepressiva.”

Så ja, alle disse mennesker kan naturligvis ikke ´spottes´ på gaden.

Tjek Youtube, robot og apotek:

http://youtu.be/WlDOa7ePPPY

Le Berthélaine – dansk kunstner, forfatter og kritiker