Berlingske mener

Selvgod symbolpolitik

Selv om undervisningsminister Christine Antorini er socialdemokrat, fører hun an i Det Radikale Venstres genindførelse af værdipolitikken på udlændingepolitikken.

Ministeren vil, som forsøg, genindføre modersmålsundervisningen på 200 folkeskoler. Formålet er angiveligt at undersøge, om tosprogede elever bliver dygtigere, hvis de undervises på deres forældres sprog, og i givet fald hvilken slags undervisning der er bedst.

I lyset af den kendsgerning, at tosprogede elever generelt klarer sig væsentligt ringere end etniske danske børn, er der bestemt grund til at lede efter metoder til at hjælpe dem til bedre resultater. Unge indvandrerdrenge for det er dem, vi taler om der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at klare en ungdomsuddannelse, er tikkende bomber, der venter på at eksplodere. Alt for mange indvandrerdrenge ender i kriminalitet. Ofrene er de borgere, der betaler med deres krop og ejendele for kriminaliteten, og som betaler med deres skattekroner til fængselspladser og offentlig forsørgelse til dem, der ikke kan forsørge sig selv.

Men ifølge flere undersøgelser er der ikke belæg for, at tosprogede elever opnår bedre resultater i fag som dansk og matematik, blot fordi de undervises på forældrenes sprog. En rapport fra AKF, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning, nåede i slutningen af 2011 frem til en særdeles forbeholden konklusion: »Tallene indikerer, at modersmålsundervisning kan have positiv betydning for læseforståelsen,« lød det. Samme konklusion er en af landets mest erfarne forskere, Niels Egelund, nået til. Han tilføjer, at der er store vanskeligheder med at undervise på elevernes forældres sprog, når en skole for eksempel har børn med op til 50 forskellige sprog. Men som forsker er han glad for, at ministeren vil bruge 30 millioner kroner til sit forsøg. Det er den slags penge, forskerne lever af.

Det er også den slags symbolske tiltag, regeringens opbakning på venstrefløjen åbenbart skal leve af. Siden dens tiltræden har regeringen, på trods af valgkampens løfter om en uændret, fast udlændingepolitik, gennemført en lang række lempelser. Jyllands-Posten opregnede før jul lempelserne til 26, mens der var gennemført seks stramninger. Blandt andet har regeringen øget straffen for menneskehandel og shariaægteskaber. Men lempelserne er flest og tungest. Starthjælpen blev som det første afskaffet. Den fulde børnecheck blev genindført, og pointsystemet, som gav point for uddannelse, arbejde og sprogfærdigheder, blev uden videre afskaffet. Asylkravene er ikke lempet, men asylsøgere får efter et halvt år ret til at flytte ud af centrene og arbejde. Det gælder også afviste asylsøgere. Resultatet har, ikke uventet, været en massiv tilstrømning af indvandrere, der ikke bidrager til samfundet. En mindre del af stigningen skyldes krigen i Syrien. Langt hovedparten kommer fra lande, hvor det er fattigdom, der er hovedproblemet.

Genindførelse af modersmålsundervisningen betyder ikke noget for indvandringen. Men den er symbolpolitik, så det batter. Den viser, at der går en kløft mellem dem, der bruger andre folks penge på nyttesløs flagren med værdipolitik på den ene side, og på den anden side dem, der mener, at man ikke skal bruge andre folks penge på tom, selvgod værdipolitik og som i øvrigt mener, at danske folkeskoler skal undervise på dansk. Modersmålsundervisning må være en privat sag, man selv betaler.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.