Der kan være 2 forskellige grunde til at folk ikke er tilmeldt som organdonor:
1) folk ønsker ikke at donere organer
2) folk får ikke taget sig sammen og aktivt tilmeldt sig som organdonor.

Løsningen er:
1) Aktiv frameldelse fremfor aktiv tilmeldelse som organdonor.
2) Er du frameldt, så kommer du sidst i køen den dag du selv mangler et organ.

De færreste kender www.sundhed.dk hvor man blandt andet kan tilmelde sig til organdonation, så det der mangler er oplysning, måske mangler vi en debat om hvor mange muligheder danskerne har med den digitale signatur.

Fik selv gjort det da jeg surfede på www.sundhed.dk for at se hvilke oplysninger der findes om mig selv.

Hilsen den oplyste

Jeg vil aldrig give tilladelse til organdonation i Danmark.
Lægernes og registermyndighedernes moral er for ringe.

Nu har jeg allerede tilmeldt mig for mange år siden, men jeg tænker at de fleste bare 'aldrig får det gjort'.

Hvis nu man fik en brochure stukket i hånden, når man var hos lægen, og der på denne brochure var et link til hvor man kunne tilmelde sig ved brug af digital signatur - så var det da gjort let.

Alternativt kan man forsøge at få sponsorer til at give gaver til de tilmeldte. Her tænker jeg på f.eks. digitale gaver som online musik eller lydbøger - ting, som er umådeligt billige at gen-producere, men har en høj værdi for forbrugeren.

I Danmark kan du sige ja eller nej til organdonation, men ikke betinge dig eksempelvis at din lever ikke går til en dranker og lunger ikke til en ryger.

Jeg vil hellere have at min lever går til en der har fået hepatitis end en der har ødelagt sin lever gennem druk.

Jeg vil hellere have at organer går til en 20 årig en en på 75...

Og så er respekten for familien vigtig

Problemer med log-in, derfor dobbeltpost. Sorry.

Som bekendt til flere med alvorlige nyresygdomme, har jeg for alvor fået øjnene op for vigtigheden af organdonation. De fleste tænker ikke over, at nyresyge patienter dør af deres sygdomme, men det gør de. En ny nyre kan betyde livet og frihed, i forhold til at være bundet til en dialysemaskine hver dag livet igennem. Jeg er stor tilhænger af, at man automatisk fødes som organdonor, og så skal man selv, aktivt, vælge fra hvis man ikke ønsker at hjælpe andre mennesker, med at overleve en alvorlig sygdom. Rent faktisk tror jeg, at jeg er kommet så langt i min undren over at nogen ikke vil hjælpe, at jeg synes disse skal sidst i køen, hvis de en dag selv får brug for en reservedel fra et andet menneske.

Der er rigeligt med grunde både for og imod organdonation, og uanset hvad så mener jeg at det skal bevares som et personligt valg.

Når det er sagt, så vil jeg mene at det er et valg ALLE skal tvinges til at tage, fremfor den sløsede holdning der er til det nu.

Eftersom de der IKKE vil være donorer for det meste er dem der er mest aktive i debatten kan et middel være at alle som udgangspunkt bliver betragtet som donorer, med mindre de aktivt har sagt fra.

Enhver der har sagt fra skal naturligvis respekteres i deres valg og med mindre de aktivt skifter status vil det skulle gælde for livet.

Samtidigt vil jeg så også mene at de der vælger ikke at donere også skal afskæres fra at modtage donerede organer. Vil man nyde må man også være villig til at yde.

Med denne ændring vil vi både afskaffe den store mangel på organer der er i dag, og samtidigt fuldt ud respektere de der fravælger donation.

Med det nuværende system er der efter min opfattelse mange der egentligt gerne ville donere, men når familien står i situationen og skal tage stilling til det vælger de det "sikre" og siger fra.

Det betyder at arganer der kunne redde liv går tabt hver eneste dag.