Nye regler skal give politiet nemmere adgang til aflytning

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der skal give politiet samme muligheder for aflytning i sager om organiseret kriminalitet som i terrorsager.

Regeringen vil gøre det lettere for politiet at aflytte organiserede kriminelle. Som loven er nu skal politiet oplyse præcis hvilke telefonnumre, de ønsker at aflytte. Det kan skabe problemer, fordi de mistænkte erfaringsmæssigt skifter telefonnumre ofte, og hver gang bliver politiet nødt til at skaffe en ny kendelse for at fortsætte aflytningen.

Regeringens lovforslag vil gøre det muligt for politiet at få en retskendelse om telefonaflytning, der er rettet mod den mistænkte person og ikke et specifikt telefonnummer. Politiet skal altså ikke løbende indhente kendelser og kan aflytte samtlige telefonnumre, mistænkte benytter. Først efter den periode, kendelsen gælder, skal retten underrettes om de telefonnumre, der er blevet aflyttet.

Fremgangsmåden bliver allerede brugt i terrorsager, hvor Politiets Efterretningstjeneste ifølge justitsministeriet har positive erfaringer med den udvidede mulighed for aflytning. Nu er håbet, at den lempelige adgang til aflytning vil hjælpe politiet eksempelvis i forbindelse med den verserende konflikt mellem kriminelle rockere og bandemedlemmer.



Dansk Folkeparti foreslog allerede i oktober 2008 at forbedre politiets aflytningsmuligheder og ønsker som regeringen at tillade, at retskendelsen i sager om organiseret og personfarlig kriminalitet, skal gå på personen. Men retsordfører Peter Skaarup er villig til at gå endnu længere, end regeringen lægger op til, og vil samtidig forlænge den periode, kendelsen gælder fra maksimalt fire uger, som det er i dag, til maksimalt otte uger.

»Det er vigtigt, at man undgår at påføre politiet for meget bureaukratisk arbejde, som man gør, hvis de hele tiden skal for retten med ønske om at forlænge aflytningen. Man må jo gå ud fra, at når man en måned eller to forud for en aflytning mener, at det er okay at aflytte mistænkte, kan man godt acceptere, at det sker en måned mere,« siger han og understreger, at retssikkerheden fortsat er garanteret, da retten stadig skal vurdere, hvorvidt politiet må aflytte en person eller ej.

Men Dansk Folkeparti går for vidt, mener Socialdemokratiet, der dog bakker op om regeringens forslag.

»Det er meget vigtigt, når man laver de her indgreb i folks frihedsrettigheder, at det er velbegrundet. I regeringens forslag er der en fin balance, hvor det handler om den organiserede kriminalitet. Det er vigtigt, for de kriminelle har allerede fundet ud af, hvordan de skal omgå de eksisterende regler. Men reglerne er lavet med omtanke, og man skal ikke bare strø dem om sig,« siger retsordfører Karen Hækkerup (S), mens SF efterlyser et grundigere udvalgsarbejde, inden lovforslaget skal behandles.

»Vi mangler at vide, hvad erfaringerne er fra terrorlovgivningen, hvor det her stammer fra. Hvor mange gange har man brugt det, hvad har man brugt det til, og har det betydet nogle væsentligt forandrede arbejdsgange,« siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.




Her skyder banderne




Vis stort kort Se kortet i Google Earth Følg kortet i din RSS-læser






Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.