7. juli 2008, 17:34 – opdateret 7. juli 2008, 18:58

Det skal ikke været nogen hemmelighed, at der gennem årene i det danske jazzmiljø har hersket en vis form for mistænkliggørelse af de to brødre, Niels Lan Doky og Chris Minh Doky, grundet deres massive succes ude i den store verden. Derfor er det glædeligt, at folkene bag Ben Webster Prisen lige fastslår, at vi selvfølgelig skal værdsætte den slags.

Der var da også nok at glæde sig over ved priskoncerten søndag eftermiddag. Pianisten Niels Lan Doky lagde ud i selskab med de to franskmænd, violinisten Didier Lockwood og bassisten Pierre Boussaguet, samt trommeslageren Alex Riel. Alt swingede upåklageligt, og selv om både Niels Lan Doky og Didier Lockwood kunne forfalde til det demonstrativt opvisningsprægede, så var der dog stil over foretagendet.

Bassisten Chris Minh Doky havde allieret sig med den svenske pianist Lars Jansson og den amerikanske trommeslager Peter Erskine, og det førte til fremragende jazzmusik, også da sangerinden Sinne Eeg diverterede med »Dansevise« og »It’s Alright With Me«. Endelig sendte Chris Minh Doky med »I skovens dybe stille ro« en smuk tak til sit forbillede, Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Efter overrækkelse af Ben Webster Prisen - 2 x 20.000 kroner - indgik de to brødre i en musikalsk genforening - ledsaget af trommeslageren Alex Riel. Faktisk har brødrene ikke været sammen på en scene i den sidste halve snes år, men her var gode vibrationer og ingen slinger i valsen. Og med George Gershwins »Summertime« og Niels Lan Dokys »Children’s Song« fastslog de, at hverken publikum eller de selv ville tage skade af, at de mødtes en anden god gang. Tværtimod.

I embeds medfør måtte jeg videre i byen inden de sidste par numre, men heldigvis blev hele koncerten optaget af den københavnske lokalradiostation »Radio Jazz«, som i øvrigt også blev hædret af Ben Webster Fonden - med en ærespris på 10.000 kroner.