Rock: Klondyke har budt Thomas Blachman indenfor på udmærket udspil.
18. maj 2008, 22:30
af 6 stjerner
Akrobater, prinsesser, hustlere, luftkaptajner og løvetæmmere. Det er blot nogle af de karakterer, man møder i Mikael Ks vers, som krydser et fellinisk leben med fortællinger om kærlighed og en sikker fornemmelse for modersmålet.
Teksterne har han og resten af Klondyke parret med arrangementer, som er farvet af melankolske strygere og country-strejf i form af lap- og pedal steel. Sådan var det på debuten fra 2002, og sådan var det på de to efterfølgende udgivelser, som dog gradvist åbnede op for en mere udadvendt og popsensibel sangskrivning.
Derfor er det heller ikke så underligt, som det måske kunne lyde, at Klondyke i fjerde ombæring har sat dansk populærmusiks selvbestaltede overdommer, Thomas Blachman, i producerstolen.
Resultatet er »Dejlig dum«, der bærer Mikael Ks signatur i kraft af sine historier om elskelige bohemer og rim, som virker kropumulige, men giver mening i hans mund. »Hva’ så Leonard Cohen!/Skal vi ikk’ gå hjem til dig og stene til Junglebogen?« lyder det eksempelvis i titelsangen.
Herligt er det, og det samme er flere af melodierne, der er lige så bløde, som de er blide. Når albummet alligevel ikke løfter sig op på tidligere tiders superniveau, skyldes det de ømme strygere, de kønne tangenter og den udprægede vellyd. For nok har Thomas Blachmans tilstedeværelse tilført sangene noget sværmerisk og filmisk, men også en glathed, som indimellem modarbejder de krøllede tekster og uhøjtidelige vokaler.
Klondykes mod på at gå nye veje er naturligvis al ære værd. Ingen tvivl om det. Sangene havde bare stået sig endnu bedre, hvis de var blevet forløst lidt tættere på den western-guitar, de helt åbenlyst er skrevet på.
Alt dette betyder dog ikke, at »Dejlig dum« er mislykket. Slet ikke. Her er rigeligt med fine øjeblikke til at hæve albummet over gennemsnittet, men havde Klondyke og Thomas Blachman været mindre forfaldne til lir i bredformat, var fint sikkert blevet til fremragende. Mindre kan selvsagt også gøre det – hvis ikke lige man havde at gøre med en sangskriverbegavelse som Mikael K.
